Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
221618
Sted- og lokalitetsnummer
141109-94
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Højsagn, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 9/10 1888, købt. Runddyssen "Stenhøj", 1 x 7 m; 7 randsten bevaret, deraf 4 væltede, inden- for ses en del mindre sten; græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1888
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1894
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSteenhøj, Hog Gd, Thorsager S, Østerlisbjerg H, Randers A. a. Rester af en kløvet Randsteen. b. Krandssteen væltet 2'6'' høj, 2'3'' bred. c. Staaende Krandssteen 2' høj, 2' bred. d. væltet Krandssteen 2' høj, 2' bred. e. Krandssteen staaende 4½' høj, 2 3/4' bred. f. Krandssteen c 2' høj og 2' bred. g. Krandssteen som f. Ved h er et Brud, som nu er fyldt med Marksteen og andet Ragelse. Dette Brud er dog ikke til Bunden, og der er mig meddelt, at for omtrent 40 Aar siden begyndte Sønnen der paa Gaarden at grave i Dyssen, for at finde den Skat, som der er begravet, men da Fylden udelukkende bestod af Steen, saa vilde Arbejdet ikke gaa fremad, hvorfor Forsøget blev opgivet, og Brudet blev altsaa kun et Forsøg paa Brud. Sagnet fortæller, at her ligger en gl Konge med et Sværd, hvis Hæfte er af Guld. Paa Brystet har han en Guldskaal. Han faldt i et Slag ved Debildvad, og blev tillige med hans bedste Kæmper begravet i Steenhøjen. Den Høje Steen star ved hans Fødder. Debildvad var forhen, hvor Debildbro er nu, omtrent 700 Alen sydvest for Højen. Andre nævner ogsaa Folevad ved samme Vandløb (Debildbæk) men mod Nordøst og omtrent 1000 Alen borte. Bevoksning: 1987: Græs
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse "Stenhøj", 7 m i Diameter, 1 m høj, 7 Randsten bevaret, deraf 4 væltede, indenfor ses en Del mindre Sten, græsklædt i Ager. FM 9/10 1888 MS.
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Stenhøj". Mål: 1,4 x 13,0 x 6,7 m. Rest af (rund-?) dysse. Der ses 6 randsten (3 i V, 3 i Ø), samt spredte sten indenfor disse. I højmidten en lille sænkning, muligvis efter et sløjfet kammer. Højen hæver sig ca. 1 m. over terræn, en stående randsten i Ø er 1,4 m. høj. Største afstand (Ø/V) mellem randstenenes ydersider er 6,7 m. Er formentlig en rest af en langdysse orienteret NNV/SSØ. Især i Ø-lige højfod ses gamle, delvis tilgroede kreaturskader forårsaget af dyr, der har gnubbet sig op ad de stående randsten her. M.S. synes at have været angrebet med hammer eller lignende, der ses afsprængninger af kanter og af alle 4 øvre hjørner. Ejeren meddelte, at han ikke var vidende om, hvordan M.S. kunne være blevet beskadiget. Han gjordes opmærksom på kreaturskaderne. Bevoksning: 1987: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumGræsklædt. Beliggende i græsmark.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links