Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
42273
Sted- og lokalitetsnummer
050206-160
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 22/10 1907, godsejerind frøken Ida M. Suhr til Petersgaard. Afmærkn.: MS 1908, løjtnant L. Lassen. Jættestue i høj, 1,5 x 20 m. 2 dæksten i kammer. 2 bæresten og 1 dæksten i gang ses.

Undersøgelseshistorie

1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Overdelen af en velbevaret, rund Jordhøi, 4-5 Fod høi sees nogle af Dækstenene i en Jættestue med Gang: To store Sten, liggende Øst og Vest for hinanden med en indbyrdes Afstand af 18 Fod, ere sandsynligvis de yderste Dæksten over selve Kammeret, den vestligste af disse Sten er sprængt, men Kammerets Indre er sandsynligvis urørt. 21 Fod syd for Midtpunktet af en Linie dragen melem disse 2 Dæksten sees de to yderste Sidesten i Gangen, desforuden er 1 Dæksten i Gangen synlig, den er ikke udgravet og fortjener at bevares.
1906
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue...Bevoxet med yngre Bøge, enkelte Elme og Tjørne.
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue i Høj. 1 1/2+20 m. 2 Dæksten i Kammer, 2 Bæres. 1 Dæks. i Gang ses.
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links