8315 to randsten i VNV. Set fra N.
.
8314 en randsten i N. Set fra N.
.
8312 to randsten i SØ, stenen i midten er løs og ikke jordfast. Set fra SØ.
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
42271
Sted- og lokalitetsnummer
050206-148
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 22/10 1907, godsejerinde føken Ida M. Suhr til Petersgaard. Afmærkn.: MS 1908, løjtnant L. Lassen. Runddysse; høj, 8 m i diameter, kammer af 3 bæresten, ingen dæksten. 6 randsten (5 væltede).

Undersøgelseshistorie

1906
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLav rund Højning med ubestemt Omrids, bevoxet med 3 større Bøge, 2'-3' h., c. 26' br. Af Randstenene er de fleste optagne, 5 ligger omvæltede, 1 synes at staa paa oprindelig Plads. I Højningens Top Levninger af et Kammer (vistnok tømt, Dæksten mangler) med Gang mod SØ, formentlig et Dyssekammer, dog er Bestemmelsen paa Grund af den stærke forstyrrelse usikker.
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse. Højen 8 m. i Diameter. Kammer af 3 Bæresten, ingen Dæksten. 6 Randsten (5v).
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkKammer består af tre bæresten. Gang i SØ består af tre sten. Højen ser ud til at være bygget af sten 10-40 cm store eller være dækket af sten i hele fladen. Midt i gangen ses rest af en kløvet formodet dæksten - dæksten enten fra gang eller kammer. Syv synlige randsten: SØ 2, N 1, VNV 2, VSV 2 samt i NØ en udskreden randsten.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links