Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
32257
Sted- og lokalitetsnummer
030316-30
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Jættestue i høj, 3,7 x 25 x 20 m. Rester af kammer ca 2 x 6 m i N-S, antydning til gang mod Ø. Bæresten 5 i V, 1 i S, 3 i Ø. Dæksten, 1 sekundært oplagt på 3 sekundært anbragte bæresten. Ca 4 m mod N rester af et stenkammer, mindst 3 sten in situ, og spredt liggende sprængte sten. I ager.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForstyrret Stenaldersmindesmærke, saavidt skønnes, to i Fortsættelsen af hinanden liggende Jættestuer med Retning SØ-NV. Højningen er afgravet og har dybe Nedgravninger paa alle Sider, hvorved dens Form og Udstrækning er bleven ukendelig. I Midten af Mindesmærket ere alle Stenene skjulte under Jorden, mod NV ses 6 Bærestene (3 i Sydvestsiden, 1 i Nordvestenden, 2 i Nordøstsiden), mod SØ 10 Bærestene ( 5 i Sydvestsiden, 1 i Sydøstenden, 4 i Nordøstsiden). Over den sydøstlige Ende ere 4 større Stene (mulig forslæbte Overliggere) i nyere Tid opstablede i Lighed med en Dysse. Afstanden fra den sydøstlige til den nordvestlige Endesten er c. 16 M. (Skønnet over Mindesmærkets Art maa betragtes som usikkert). Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStærkt forstyrret Høj, 2 1/2 m høj, med store Huller, I Sydenden en kunstig Dysse af Sten fra Ødelagt Jættestue.
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue (er fredningsværdig), 3,7 x 20,0 x 20,0 m. Højen måler ca. 2,5 x 20 x 20 m. med en diffus fod. Den er ret tilgroet med tæt buskads især den N-lige halvdel, mod S mere åben med et større løvtræ. Højoverfladen noget ujævn. Der ses i den S-lige halvdel toppe af bæresten til et rundovalt kammer med 4 stentoppe mod V, 4 mod Ø og 1 mod SV samt 1 sten (til rumadskillelse/sekundær placering). Bærestenene rager op til 20 cm. op over overfladen og ser ud til at stå regelmæssigt (in situ). De nævnte bæresten stammer fra kammerets S-lige halvdel, mål ca. 2 m. bredt og synligt i 4 m.'s længde, den N-lige jorddækket/tilgroet. Der findes 4 dæksten opsat delvist på hinanden - se skitse. Omtrent 4 m. mod Ø ses gangsten. Den øvre dæksten rager ca. 1,2 m. op over højen. Jeg tvivler på, at jættestuen er ødelagt, ser umiddelbart nogenlunde intakt ud bortset fra de afvæltede dæksten mod S. Der findes på og nær jættestuen flere smådynger af marksten og der er en rævegrav, også en kunstig sådan ca. 6 m. fra bærestenene mod V (den ser gammel ud, næsten tilgroet). Jeg har ikke rettet henvendelse til ejer, da jættestuen er stemplet ikke fredningsværdig og plejen kræver en vis faglig viden. Ligger nedenfor bakke mod V nær skråning ned mod SV-S (vådområde) ca. 175 m. fra landevej. Ejeroplysning på skema. ** Seværdighedsforklaring ** Jættestue i et åbent landskab, ret tilgroet. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1985
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1985
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningJættestue i høj, 3,7 x 25 x 20 m. Rester af kammer ca. 2 x 6 m i N-S, antydning til gang mod Ø. Bæresten 5 i V, 1 i S, 3 i Ø. Dæksten, 1 sekundært oplagt på 3 sekundært anbragte bæresten. Ca. 4 m mod N rester af et stenkammer, mindst 3 sten i situ, og spredt liggende sprængte sten. I ager.
1985
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1986
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links