Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322413
Sted- og lokalitetsnummer
030316-33
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse 5,5 x 21 m. Kammer af 4 bæresten, hvoraf 1 væltet og 1 dæksten. Randsten: V 11 (1 v.), S 1, Ø 2, N 2. Mange spredte sten.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForstyrret Langdysse, nu en uregelmæssig, delvis kratbevoxet Højning, c. 18 M. l. i N-S, c. 13 M. bred i Ø-V. Flere Steder, især i Vest, ligge flakte Rester af Randstene. c. 10 M. fra den nordlige Ende en Nedgravning og ved Siden deraf to i Ø-V staaende, paa den sydlige Side plane Stene, saavidt skønnes, den nordlige Side af et ødelagt Kammer med Retning Ø-V. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 5 1/2 x 21 m, Kammer af 4 Bæresten, hvoraf 1 væltet, og 1 Dæksten. Randsten: V. 11 (1 væltet), S. 1, Ø. 2, N. 2. Mange spredte Sten.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 1,5 x 21,0 x 7,0 m. Den måler ca. 0,5 x 21 x 7 m. og den er ret tildækket af marksten og grene - ejer sagde af hensyn til vildtet. Dyssen ligger i NS-lig retning og i S-enden ses en stor aflang sten, ØV retning, bære/dæksten til spoleret kammer i højens S-ende? I N-enden er et kammer med 1 bæresten i V, 1 i Ø, 1 tærskelsten i S (aflangt kammer) og 1 væltet mindre mod N. Stor dæksten, der rager ca. 1 m. op over højen. Indre mål ca. 1,2 x 0,5 m.? Randstenene ser ud til at være intakte, opgav at tælle dem p.g.a. kvas, marksten og sne. Randsten tilsyneladende både af ældre og nyere dato - bad ejer undlade at lægge sten fremover og ikke brænde kvas af på højen, gav ham kopi af loven. Ejer sagde, han gerne ville have højen fjernet, men mente, det vist ikke var så alvorligt - fik dog kontorets adresse, hvis han ville søge om dispensation. Den ligger på bakkehæld nær vådområder mod SØ, ca. 125 m. fra landevej. Kunne ved pleje blive ***. Ejer sagde, at de ikke lagde sten på højen, men fyldte dem i en mergelgrav, lå fra sidste ejers tid (antagelig rigtigt). Ejeroplysning på skema. ** Seværdighedsforklaring ** Ret tilgroet langdysse (med marksten og grene/kvas) på skråning i et åbent landskab. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links