Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322414
Sted- og lokalitetsnummer
030316-32
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Forgravet højrest med spredte sten.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForstyrret Langdysse. Retning ontrent NNV-SSØ, c. 21 M. lang, 5 1/2 M. bred. Jordhøjningen ukendelig, for en stor Del dækket af store Stene i Uorden,hvoraf nogle ere forslæbte Randstene. Langs Siderne findes af disse: mod V 10 faldne, 1 staaende, mod S 1 falden, mod Ø 2 faldne, mod N 2 faldne. - 3 3/4 M. fra den nordlige Ende et tømt, firsidet Kammer, Retning N til V - S til Ø, hver Langside dannes af een Sten, den sydlige Endesten ligger indvæltet i Kamret, Overliggeren, der er 2.75 M. lang, 1.60 m bred, 0.75 m tyk, hviler paa de to Sidestene, der have sat sig indad.- 13 M. fra Langdyssens nordlige Ende staar en 2.20 lang Sten paa Højkant i Retningen NØ-SV, mulig er den en noget forskudt Sidesten af et ødelagt Kammer. Bevoksning: 1983: Løvkrat
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForgravet Højrest med spredte Sten.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, 1,7 x 13,0 x 13,0 m. Noget uregelmæssig høj, der måler ca. 1,3 x 13 x 13 m. (med diffus fod), god pløjeafstand. Højen er med ældre lavninger og hulninger. På højeste sted ses 2 større sten, bæresten til kammer? - de rager ca. 0,4 m. op over højen. Højen er tæt bevokset med krat og buskads. Der ses sten hist og her, fra hoved- til lidt større sten. Jeg har ikke rettet henvendelse til ejer, sten af mindre omfang. Højen ligger ret højt i terræn nær skråning mod SØ ud til grusvej og 150 m. fra landevej. ** Seværdighedsforklaring ** Høj, tæt tilgroet. Ret højt i terræn, vidt udsyn. Bevoksning: 1983: Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links