Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
332422
Sted- og lokalitetsnummer
030316-36
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 27/8 1896, hofjægermester W. Greve Schulin Zeuthen til baroniet Zeuthen; fredningen tiltrådt af fæste- ren Lars Andersen. Afmærkn.: MS 1897, ved gdr. Petersen, Nysonnerup. Højning, 9 x 10 m, 2 m høj hvori 2 dyssekamre; det østlige af 5 bæresten, 1 dæksten, det vestlige af 5 bæresten, 1 dæksten. 2 af bærestenene væltet noget indad.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTo Dysser, liggende omtrent Ø-V for hinanden med en indbyrdes Afstand af 1 1/2 M.,og omgivne af en uregelmæssig, ved Afgravning og Afpløjning forstyrret Højning (mod N afgravet ved Haveanlæg, mod V ved Skelgrøft, mod S afpløjet, mod Ø uregelmæssig afgravet), Højningen er nu 11 1/2 M. l. i Ø-V, 10 1/2 M. bred i N-S og hæver sig c. 2 M. over den afpl. Markflade mod S. Randstenene fattes.- Den østlige Dysse er aflangt sexsidet, har Retningen S til Ø-N til V med Indgang i S og er dannet af 5 Bærestene, der rage fra 1/2 til 3/4 M. op over den omgivende Fyld (2 mod Ø og V, 1 mod N), og en Overligger, Tærskelstenen synes borttaget. Den Indgangen nærmeste Sten mod V er skreden indad og støtter ikke Overliggeren, der iøvrigt hviler i oprindeligt Leje paa de 4 andre Bærestene. Kamrets indvendige Længde 2.00, Bredde mod N 1.40, paa Midten 1.55, Højde fra Fylden til Overliggerens Underside 1.10. Det er antagelig tømt. Overliggeren forneden plan, fororven tagformet, 3.00 lang, 2.40 bred, 1.40 tyk, et mindre Stykke er afflækket mod SØ.- Den vestlige Dysse er firsidet med Retning N-S, dannet af 5 Bærestene (2 i hver Langside, 1 for den nordlige Ende), Tærskelstenen synes borttaget. Kamrets indvendige Længde 1.60, Bredde mod N 1.00, paa Midten 0.95, Højde fra Fylden til Overliggerens Underside 0.50. Den omgivende Fyld naar mod Øst og Nord til Toppen af Bærestenene, mod Syd og Vest er den bortgravet til en Dybde af 0.60 fra Overliggerens Underside. Overliggeren hviler nu kun paa 3 af Bærestenene, idet den nordlige i Vestsiden og den sydlige i Østsiden ere sunkne indad, den sidste er mulig sprængt. I ældre Tid er et stort Stykke afflækket af Overliggerens Østs. det henligger kløvet i to Stykker Ø og S for Dyssen. Den tilbageværende Del er 2.70 M. lang, 1.25 M. bred, 1.05 M. tyk.- Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1896
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjning, 9 x 10 m, 2 m høj, hvori 2 Dyssekamre, det østlige af 5 Bæresten, 1 Dæksten, det vestlige af 5 Bæresten, 1 Dæksten, 2 af Bærestenene væltet noget indad. @ Truet af sløjfning ?, Jvf. 483/39
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Højen måler 2x10x9 m, retning Ø-V. Den ligger op til diger mod V og N. Der er to kamre. Det Ø'lige er 5-kantet, 4 bæresten 1 tærkselsten mod S, 1 dæksten 1,7 m over højen, indre mål ca 1,6x1,6 m. Ca 2 m V for dette et andet kammer. Det V'lige er et aflangt kammer med 2 bæresten Ø (ene nu flækket over) 2 V (ene lavere), 1 N, muligvis 1 tærskelsten? under jord, indre mål 1,7x0,8 m. 1 dæksten 1,5 m op over højen. Der er flækket 1 større stykke af mod Ø og SØ. Terræn falder en del mod N, virker højere fra denne side, diffus højfod mod Ø, måske er dyssen lidt længere? Den ligger i haves SV kant, bevoksning hindrer udsyn, omtrent 20 m til offentlig vej. Terrænet skråner en del nedad mod N, dyssen virker højere fra denne side. . ** Seværdighedsforklaring ** Større dysse med 2 kamre, i have. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links