Faktaboks
- Kommune
- Holbæk Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 332420
- Sted- og lokalitetsnummer
- 030317-7
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Ubberup
Original fredningstekst
Tingl.: 21/9 1893, Møller I.B. Smith. Dipl. Afmærkn.: MS 1911, Løjtnant L. Lassen. Høj, 1 x 14 m med dyssekammer af 3 bæresten, 1 tærskelsten, 1 dæksten.
Undersøgelseshistorie
- 1893
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse med Overligger. Kammeret bestaar af 4 Sten og er 4 1/2' Langt, 2 1/2' bredt, Længderetning Ø-V. Østlig Endesten er 10" lavere end de andre, saa at der er en Aabning mellem den og Overliggeren. Denne er 8'2" lang, c. 5' bred. Fra Fylden i Kammeret til Loftet er mindst 4', ovenpaa den er kastet en Del Haandsten fra Marken. Dyssen har sikkert staaet paa en lav Høj, denne er nu stærkt beskaaret. Ingen Randsten bevarede paa dens Plads. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
- 1893
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1941
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1 x 14 m, med Dyssekammer af 3 Bæresten, 1 Tærskelsten, 1 Dæksten.
- 1941
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1983
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Langdysse, mål ca 1x14x12 m i N-S'lig retning (intet tegn på afpløjning). Omtrent på midten er et aflangt kammer med 3 bæresten (1 S, 1 V, 1 N) 1 tærskelsten Ø og 1 dæksten, ca 1 m over terræn (mål ca 1,5x0,8 m). Der står en gammel bænk i højens V-side, ikke påtalt, da højen var velplejet med beskæring og slået vegetation. Der var enkelte sten ved højfod, kan være randsten/sekundære. Den ligger på S-enden af en aflang banke, højt i terræn, vidt udsyn. Den ligger ca 30 m fra offentlig vej. ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret langdysse, højt i terræn i åbent landskab. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
