Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
332421
Sted- og lokalitetsnummer
030317-10
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 24/5 1894, baroniet Løvenborgs administrationskom- mission. Langdysse 30 x 7 m næsten uden høj. Kammer af 4 sten, ingen dæksten. Anselige randsten. N 19, S 22, Ø 4, V 5. Bevokset med store træer.

Undersøgelseshistorie

1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse med 1 bevaret Kammer. Dette bestaar af 4 Bæresten uden Overligger. Længden c. 6 1/2', Bredden næsten 3'. Retning NNV-SSØ. Nordlig Endesten er 1 1/2' lavere end de andre. Fra deres Top til Fylden i Kammeret er 3'8". - Udenom findes en aflang firkantet Stenkreds, med Længderetning ØNØ-VSV, 97' lang, 21' bred. Kammeret findes 21' fra vestlig Ende. Paa østlig Side findes 4 Sten, paa sydlig 22, paa vestlig 5, paa nordlig 19, mange ere væltede og skjulte enten af Jord eller Krat. Stenene for vestlig Ende ere mere anselige end de andre (der gennemsnitlig ere 3' høje, 3' brede), den midterste er saaledes 4'8" høj, 4'10" bred. Imellem hver Ende og Kammeret findes nogle løst liggende Sten uden Orden, maaske ere de Rester af andre Kamre, idet der ifølge gamle Beretninger skal have været 3 saadanne indenfor Randstenene. - Ingen Høj. Stedet er meget tæt bevoxet. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1893
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 30 x 7 m, næsten uden Høj. Kammer af 4 Sten, ingen Dæksten. Anselige Randsten: N. 19, S. 22, Ø. 4, V. 5. Bevokset med store Træer.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Langdysse, mål mellem randsten ca 0,7x30x7 m, hvor randstenene næsten er intakt, ialt N 19, S 22, Ø 4, V 5. Omtrent på midten er et aflangt kammer med 2 lange bæresten mod Ø+V (1 i hver side) 1 kort mod S og 1 tærskelsten N, 2 gangsten. Omtrent 3 m mod V-SV er en større flækket sten, antagelig dæksten der rager ca 0,5 m op over højen. Der ligger desuden flere mellemstore sten på højen. Kammermål 1,7x1 m. Højen er bevokset med større løvtræer og mindre løvbuske, er dog forholdsvis åben, når man er på den. Der er opsat et vildtfoderbræt ca 3 m fra højfod, ret skjult af vegetation - ikke påtalt. dyssen ligger i træbevokset lund, hvor der er pløjet 3-10 m uden om randstenene, store løvtræer og buske vokser der. Der er plantet graner SV og S for dyssen afstand ca 100 m, vil dog med tiden lukke for udsynet i den retning, alder ca 10 år. En ringe markvej fører omtrent hen til dyssen, sti i kornmarker det sidste stykke. Den ligger ca 450 m fra offentlig vej, ret højt i terræn, i et forholdsvis åbent landskab. ** Seværdighedsforklaring ** Stor velbevaret langdysse, i et ret åbent landskab. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links