oversigt, set fra SØ
.
oversigt, set fra NØ
.
oversigt, set fra syd
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322119
Sted- og lokalitetsnummer
030109-53
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fritliggende jættestuekammer i ager. Tre store dæksten, alle sidesten og 2 gangsten i SØ, bevaret. NMI: Noget sammensunken bør restaureres.

Undersøgelseshistorie

1881
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn langs Siderne afgraven Høj ses at indeslutte en dobbelt Gangbygning, der endnu er jordfyldt indtil 1-2' under Dækstenene. Det kunde synes som om Gangbygningen vel havde to Indgange men et enkelt c. 20' l. Kammer. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1881
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFritliggende Jættestuekammer i Ager. Tre store Dæksten, alle Sidesten og 2 Gangsten i SØ. bevaret. (Noget sammensunken. Bør restaureres.)
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1952
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDet ene Kammer sløjfet i 1920'erne. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestuekammer med højen delvist bevaret, 3,0 x 11,0 x 10,0 m. Høj, 1,6 m. høj. 3 store dæksten. 13 sidesten. 2 gangsten i SØ. Hele kammeret og gang stopfyldt med marksten. Dyngerne af ældre dato. ** Seværdighedsforklaring ** Pænt jættestuekammer, der ses tydeligt fra vej. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links