Faktaboks

Kommune
Kolding Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
35082
Sted- og lokalitetsnummer
190109-20
Anlæg
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1300 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1300 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Urnegrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 15/6 1936, Th. Bertelsen. Diplom. Afmærkn.: MS 1937, H.C. Broholm på sydsiden. Høj, 3,2 – 2,7 x 17 – 18 m. I toppen 2 mindre, kedelformede sænkninger, flade afgravninger i sydsiden. Bevokset med 1 busk, lyng og græs, i ager.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1896
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJvf. V. Boye, 1896, nr. 18, p. 67-68: Højene nr. 17-21 samt halvdelen af nr. 22 ligger på den jord (matr. nr. 7 af Horskjær) som hører til Vamdrup Vand- og Vejrmøller. Høj nr. 18-19 blev efter undersøgelsen tilkastet således at de atter fik deres hvælvede form. Høj nr. 18 udgravedes af V. Boye i 1892. Den var vel noget beskadiget ved gravninger i siderne (i den NV udkant var der opgravet større og mindre sten, og Vogterdrenge havde på flere steder i højen fundet "potter"), men havde dog så nogenlunde sin hvælvede form og beklædning af lyngtørv. Dens tværmål udgjorde 18,8 m., dens højde 3,5 m., imod N lå bunden ca. 47 cm. under markens overflade. Indenfor højfoden og 24 cm. over bunden blottedes imod N, S og SØ dele af en stenkreds, som stod på højkant, desuden en lille stenlægning. I den S udkant og i en dybde af 0,63 cm. under lyngtørven lå bunden af en oval stendynge, 4,4 m. lang, 2,5 m. bred og 0,63 m. høj, foruden noget trækul og spredte brændte ben fandtes brudstykker af en bronzekniv. I højens SØ side stod to stenomsatte lerkar som indeholdt brændte ben. Det ene var dækket af en omvendt lagt lerskål, imellem benene lå en bronzenål. I det andet kar, som var ornamenteret, lå en lerskål med bunden nedad, hvori lå en sten på de brændte ben. På tre andre steder fandtes skår af lerkar og brændte ben, ved det ene af disse desuden brudstykker af en bronzekniv. Det lader til at højen er blevet opført på det sted, hvor et af ligene er blevet brændt, og da i længere tid er blevet benyttet som gravplads. (NM B 5210-16).
1896
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1898
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBoye Nr.18. Herfra Bronzealdersfundet Mus.Nr.B.5210-16. Bevoksning: 1996: Græs
1898
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEfter Gravn. tilkastet, saa at de atter fik deres tidligere Form. Begge ca. 3 m høje [sb.nr.20-21]
1936
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 3.2-2.7 x 17-18 m. I toppen 2 mindre, kedelformede sænkninger, flade afgravninger i sydsiden. Bevokset med en busk, lyng og græs, i ager.
1996
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj. I tilstand som tidligere beskrevet. Beskadigelser: Hul i top, ujævnheder i overfladen. Foto: F.05.26.79. *** Nyberejsningstekst *** 31-01-1996: Høj. 2,60 - 3m høj. Fladt afgravet top med to større huller og fortsat i flad afgravning nedover sydsiden. Bevokset med græs og en birk på sokkel i ager. Plejet til højfod (påtales af amt). Bevoksning: 1996: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Urnegrav

Urnegrav, begravelse, hvor de brændte skeletrester er nedlagt i en urne (lerkar). I forhistorisk tid blev urnegrave almindelige i Danmark fra midten af bronzealderen ca. 1100 f.v.t., da gravskikken gradvis ændrede sig fra jordfæste til ligbrænding i takt med udviklingen i det meste af Europa, se urnemarkskultur. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links