Guldhøj

Tidslinje over Danmarks oldtid
Af .

Fakta

Gravhøj (rundhøj). Ældre bronzealder (ca. 1700-1100 f.Kr.)

Diameter: 31,4 m; højde: 4,26 m (opmålt i 1891)

Noteret som overpløjet i 1891.

Anlægget er kulstof 14-dateret til 3130 f.Kr. ( 80 år).

Undersøgelseshistorie

1891: Udgravning, foretaget af Nationalmuseet ved V. Boye og H. Petersen

Tværsnit igennem Guldhøj med de tre egekister A-C på bunden. Det var pga. de omgivende jernlag, som er angivet på tegningen, at kisterne var så velbevarede.

.

"Guldhøj" havde oprindelig haft en diameter på mindst 31,4 m og en højde på mindst 4,26 m, men var i tidens løb blevet overpløjet og afgravet. I toppen af højen fremkom mindst to urnegrave fra ældre jernalder og et skelet af uvis alder. På højbunden fandtes tre egekister. Den ene af gravene, grav A, var en dobbeltkiste, bestående af en 3,5 m lang yderkiste og en 2,7 m lang inderkiste. I kisten lå rester af et ubrændt lig på en dyrehud. Den døde var iklædt en kofte holdt sammen af et vævet bælte, en hue samt lædersko. Hans kappe var lagt over ham, og han yderligere fået en hue og en sko af uldstof med sig. Tekstilerne i graven var dog ikke så godt bevaret. Desuden fandtes en bøjlenål og en fingerring af bronze, en pålstav med skaft af asketræ, en bronzedolk i træskede, nogle hasselpinde, en klapstol af asketræ, to træskåle med indslåede tinstifter, en spånæske og en ske af horn. Den anden grav, grav B, var en barnekiste, som var 1,3 m lang og med et firkantet udhugget hul i begge ender, hvorigennem der var nedrammet en hasselstok. Kisten indeholdt et ubrændt barnelig, som havde været iført uldent tøj og været indsvøbt i et gedeskind. Ved det døde barn lå en pilestage og tre skovæbler. Den tredje grav, grav C, var en 2,7 m lang egekiste lukket i enderne af nedrammede egestokke. Kisten viste sig at være fuldstændig plyndret, men der var dog spor efter et ubrændt lig, skind og uldtøj. I kisten lå kun en dobbeltknap af træ. De tre egekistegrave har muligvis udgjort en familie.

Kommentar i forb. m. EDB-registrering:

Højen så ud til at bestå af to bygningsfaser, men disse kunne ikke med sikkerhed adskilles.

1898: Herredsrejse

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte C. Fredstrup i 1898 Vamdrup sogn og beskrev lokaliteten således: ""Guldhöj". Herfra Bronzealdersfundet Mus. Nr. B. 5065-87 og Jærnaldersfundet Mus. Nr. C. 6699-6700."

1954: Fredningsrejse

Efter vedtagelsen af fredningsloven i 1937 rejste Nationalmuseets folk på ny rundt i hele Danmark. I 1954 var C.L. Vebæk i Vamdrup sogn, hvor bl.a. rundhøjen blev beskrevet: "Overpløjet."

1975: Naturvidenskabelig eller anden analyse af fundet, foretaget af H. Tauber, Nationalmuseet

Foto: J. Jensen, Nationalmuseet, 1988
.

Egekisterne blev C 14-dateret i forbindelse med en dendrokronologisk undersøgelse, foretaget af Schmidt og Schwabedissen.

Kommentar i forb. m. EDB-registrering:

Da det ikke er klart, hvilke af egekisterne dateringerne hører til, er de alle anført under gravhøjen.

1990: Naturvidenskabelig eller anden analyse af fundet, foretaget af K. Christensen, Nationalmuseet

De præcise årstal ifølge de dendrokronologiske prøver er 1401 f.Kr, men fældningsåret er sandsynligvis 1381 f.Kr.

Gravhøjen indeholder

Jordfæstegrav (i stammekiste). Ældre bronzealder, periode II (ca. 1500-1300 f.Kr.) (grav A)

Jordfæstegrav (barnegrav i stammekiste). Ældre bronzealder, periode II (ca. 1500-1300 f.Kr.) (grav B)

Anlægget er årringsdateret til 1401 f.Kr.

Jordfæstegrav (i stammekiste). Ældre bronzealder, periode II (ca. 1500-1300 f.Kr.) (grav C)

Anlægget er årringsdateret til 1401 f.Kr.

Formentlig Jordfæstegrav. Udateret

2 brandgrave. Ældre jernalder (ca. 500 f.Kr.-400 e.Kr.)

Videre læsning

Læs mere om Bronzealderen

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links