Manhøj

En fattig arbejdsmand, der gravede i højen for at skaffe sten til byggearbejde, stødte i hhv. højens top og nordøstside på to urnegrave fra yngre bronzealder (periode VI). Den største urne i højtoppen havde en skål som låg og indeholdt foruden brændte ben en ragekniv og en nål af bronze. Nålen havde angiveligt haft en lille ring af rav, men den var gået i stykker. Den mindste urne, der stod i nordøstsiden af højen, har form som kande og indeholdt en ragekniv dekoreret med skibsbilleder på begge sider, en slibesten samt brændte ben. Omkring højen, ca. midt på dens side, var der opbygget et stengærde af ca. 1/2 alens dybde. Genstandene blev indsendt til Museet af ingeniør H. Petersen, med undtagelse af den store urne, som arbejdsmanden desværre havde tabt, da han ville vise sit fund til nogle fremmede.

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte G.V. Blom i 1898 Veerst sogn og beskrev lokaliteten (sb.nr.17) således:

"Høi. Høide 2,75 met. Tværmaal 30,00 met. En noget medtaget Høi i Skjellet mellem Bække og Verst Sogne. Den i Bække liggende Del er mindst og overpløiet. Den i Verst liggende Del er græsgroet. I Toppen er der en flad kjedelformet Fordybning, som løber ned til midt paa Højsiden nod SØ. I omtrent 1,00 met. Højde over Højfod løber et Brud helt rundtom Høien, som om en Stenring var borttaget. Heri er Museets B. 3520-25 fundne."

Efter vedtagelsen af fredningsloven i 1937 rejste Nationalmuseets folk på ny rundt i hele Danmark. I 1954 var C.L. Vebæk i Veerst sogn, hvor bl.a. rundhøjen sb. 17 blev fredet med følgende beskrivelse: "Høj, "Manhøj", i skel til Bække sogn (den del af højen, der ligger i Bække – ca. 1/5 – 1/4 – er overpløjet), 2.7-2.8 x 22-26 m. I toppen stort krater, 4 x 3 x 1.5 m. Et jorddige går hen over højens vestside. Bevokset med lyng og gran, i plantage."