Trindhøj

Omkring 1830 skulle der ved indgravning i højens sydvestlige side være fundet en velbevaret egekiste, der i mange år blev anvendt som vandtrug på ejerens gård. Kisten indeholdt efter sigende nogle småting af bronze.

Gårdmand Søren Dahl, Havdrup, var i sommeren 1861 begyndt afgravningen af Trindhøj for at benytte fylden til forbedring af sin jord. Derved stødte han på to velbevarede egekistegrave, en større og en mindre. Den største af kisterne blev tømt for sit indhold af oldsager ved, at hans lille søn krøb ned i kisten gennem et hul, der blev hugget i låget.

De fundne oldsager blev via herredsfoged Saxild i Kolding sendt til J.J.A. Worsaae, der på det tidspunkt ledede udgravningerne af kongehøjene i Jelling. Frederik 7. overværede disse udgravninger, og det var finderens ønske, at kongen skulle have oldsagerne forevist og, hvis han fandt dem værdige dertil, indlemme dem i sin private oldsagssamling. Saxild opfordrede til, at en sagkyndig udgravning af den anden egekiste blev iværksat, idet jordejeren Søren Dahl var villig til at stille afgravningsarbejdet i bero i otte dage. De tilsendte genstande fra den store egekiste omfattede: et sværd, en kniv, en pincet, en syl, en tutulus, en bøjlenål, alt af bronze, desuden en bronzedobbeltknap med indlægning af rav samt en ildslagningssten af flint.

Efter Frederik 7.'s ønske drog den arkæologiske kommission, der forestod udgravningerne i Jelling, til Trindhøj for at undersøge de to egekister, hvoraf den lille endnu skulle være urørt. Desværre var også den i mellemtiden blevet tømt, idet dens indhold var trukket ud med en kakkelovnsskraber gennem et hul i den ene ende. Tilbage var blot en lille armring af bronze samt nogle rester af (menneske?)hår og lidt uldtøj. Kisten havde derudover indeholdt en ravperle og en lille genstand af bly eller tin, hvis funktion ikke er kendt. De to kister stod ved siden af hinanden i retningen NØ-SV, den største var 4 3/4 alen (ca. 3 m) lang og mellem 28 og 35 tommer (ca.73-91 cm) bred, den mindste, der må have været en barnegrav, målte 2 3/4 alen (ca. 1,70 m) i længden og 19-20 tommer (ca. 50 cm) i bredden. Begge kister var omgivet med sten, og imellem kisterne og stenene var der lagt et lag mos. Den lille kiste var fastgjort til højbunden med nedrammede tilspidsede pæle. Der blev ikke ved videre gravning og boring i højen fundet flere kister. Men det bemærkedes, at der knap 1 m over højbunden var et jernholdigt allag, og at jorden under dette lag var sort, fugtig og ildelugtende. Nordøst for kisterne konstateredes to parallelle rækker sten. Fundene oversendtes til Frederik 7.'s privatsamling.

Frederik 7. overdrog det til proprietær Thomsen fra Hjarupgaard at fortsætte udgravningen af Trindhøj. I begyndelsen af oktober stødte man på endnu en egekiste, der stod omtrent midt i højen, ca. 22 fod (knap 7 m) VNV for de to først fundne kister. Da Thomsen så, at kisten indeholdt uldent tøj, lagde han låget på igen for at afvente nærmere ordre fra kongen.

Frederik 7. befalede, at den arkæologiske kommission, der havde afsluttet udgravningsarbejdet i Jelling, på hjemvejen tog til Havdrup og undersøgte den nyfundne egekiste i Trindhøj. Ligesom de to andre var også denne 3 m lange kiste ompakket med mos. Den døde, en mand, lå med hovedet i den vestlige ende af kisten, som oprindelig havde været foret med en kohud, hvoraf kun hårene nu var tilbage. Liget var næsten helt opløst, men klædedragten var velbevaret. Manden havde været iført en kofte af uldent stof, holdt sammen i livet af et vævet bælte. På hovedet havde han en floshue, og om fødderne var der viklet rektangulære stofstykker, såkaldte fodlapper. Nogle helt opløste læderstumper, der lå ved fødderne, må have været rester af sko. Over fødderne og under hovedet lå to stykker tøj med frynser i den ene ende. Til sammen udgør de et frynsetæppe, der er skåret igennem på tværs. Den dødes uldne kappe var lagt over ham som et tæppe. Graven indeholdt derudover et bronzesværd i træskede og en lille æske af asketræ, som stod ved den dødes fødder. Heri lå en mindre trææske, en ekstra hue af mere simpel form, en ragekniv af bronze og en kam af horn. Genstandene fra kisten blev bragt til København med det samme, og senere fulgte selve egekisten med skib.

Den sidst fundne egekiste med den velbevarede mandsbegravelse var indgået til Frederik 7.'s privatsamling i oktober 1861, men kongen besluttede umiddelbart efter at overlade hele fundet som depositum til Museet for de nordiske Oldsager (senere Nationalmuseet). Mus.nr. 19908-22.

I 1862 overlod Frederik 7. selve de to egekister, der var fundet i august 1861, som depositum til Museet for de nordiske Oldsager (senere Nationalmuseet). Mus.nr. 20086-87.

Efter Frederik 7.'s død i 1863 blev genstandene fra de to først fundne egekistegrave i Trindhøj sammen med kongens øvrige oldsagssamling overført til Musset for de nordiske Oldsager (senere Nationalmuseet). Mus.nr. 25725-38.

Der skal ved gravning i højens top være fundet lerkar med brændte ben. Fundene er ikke bevarede.

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte C. Fredstrup i 1898 Vamdrup sogn og beskrev lokaliteten (sb.nr.26) således:"Boye Nr. 24. "Trindhøj". Herfra Bronzealdersfundet Mus. Nr. 19908-22, 20086-[20087] J. 25725-42 [25739-42 hører ikke til "Trindhøj"]. [[Levninger]]."

Efter vedtagelsen af fredningsloven i 1937 rejste Nationalmuseets folk på ny rundt i hele Danmark. I 1954 var C.L. Vebæk i Vamdrup sogn, hvor bl.a. rundhøjen sb. 26 blev beskrevet:"1955: Helt udpløjet."Foto: J. Jensen, Nationalmuseet, 1988

En årringsdatering af de tre egekister gav følgende resultat:

Grav A (den velbevarede mandsgrav) er tidligst fra 1376 f.Kr., men formentlig er træet fældet ca. 1356 f.Kr.

Grav B (den først fundne mandsgrav) er tidligst fra 1359 f.Kr., men formentlig er træet fældet ca. 1333 f.Kr.

Grav C (barnegraven) er tidligst fra 1356 f.Kr., men formentlig er træet fældet ca. 1330 f.Kr.

Anlægget er årringsdateret til 1376 f.Kr.

Anlægget er årringsdateret til 1359 f.Kr.

Anlægget er årringsdateret til 1356 f.Kr.