En bøjlenål eller fibula/fibel, som den kaldes i arkæologisk fagsprog, er en slags sikkerhedsnål, som både mænd og kvinder har anvendt til at holde klædedragten sammen. Bøjlenålen optræder første gang i ældre bronzealder (periode II) og forekommer gennem hele bronze- og jernalderen i meget skiftende udformninger. I modsætning til jernalderens bøjlenåle er bronzealderens uden fjederkraft, og sammenligningen med en moderne sikkerhedsnål er derfor ikke helt rigtig. Bøjlenålen er en videreudvikling af den enkle dragtnål, som har været holdt på plads i tøjet med en snor, bundet fast under hovedet og ved spidsen. Med bøjlenålen er snoren afløst af en bronzebøjle, og i mange tilfælde har man tydeligvis villet efterligne uldtrådens snoede struktur ved at vride eller rifle denne bronzestang. Bøjlen sidder fast i et hul i nålens hoved, og i den anden ende danner den en krog, som spidsen af nålen hviler i. De ældste bøjlenåle er meget enkle, men formen udvikles til stadighed, og bøjlenålene kendes i en mængde variationer, som til dels er tidsmæssigt bestemt. I ældre bronzealder kan bøjlen være enten stang-, bånd- eller pladeformet og evt. dekoreret; bøjlenåle af guld eller med guldbelægning forekommer, men er sjældne. På de lidt yngre former er begge bøjlens ender gerne rullet op i en spiral, og i den sidste del af ældre bronzealder bliver disse spiraler i reglen hamret ud, så de får karakter af små plader. I løbet af yngre bronzealder bliver disse plader større og større, hvilket får dem til at virke temmelig dominerende i forhold til den korte bøjle. Pladerne er ikke længere hamret ud, men støbt og omgivet af en bronzekant. Ligheden med et par gammeldags briller er slående, og typen har da også fået navn derefter ("brilleformet bøjlenål"/"brillefibel"). På de yngste bøjlenåle er pladerne hvælvede og som regel dekoreret med mønstre af ophøjede lister, kredse og punkter, til gengæld er guldbelægning meget sjælden. I slutningen af bronzealderen (periode VI) ser bøjlenålene ud til næsten at være gået af brug. Mens hovedparten af bøjlenålene fra ældre bronzealder er fundet i grave, stammer langt de fleste af den yngre bronzealders fra offerfundene. På Bornholm har man i ældre og begyndelsen af yngre bronzealder (periode III-IV) brugt nogle meget karakteristiske bøjlenåle med en stor pladeformet bøjle af oval eller spidsoval facon. Disse særlige bornholmske bøjlenåle kan være imponerende store.
