I begyndelsen af bronzealderen forekommer nogle enkle bronzenåle med rundt eller fladt hoved og et boret hul, således at nålen kunne holdes på plads i tøjet ved hjælp af en snor. Der kendes ét eksempel på en sådan nål af guld (Buddinge). Tidligt i bronzealderen videreudvikles denne nåletype til bøjlenålen, som bliver den dominerende nåleform i ældre bronzealder. Dragtnåle af bronze med et stort hjulformet hoved er en særlig type, som forekommer i en del kvindegrave fra ældre bronzealder. De er udbredt i bl.a. Lüneburg-området i det nuværende Tyskland, og måske har disse nåle tilhørt kvinder derfra, som er blevet giftet bort. Enkle dragtnåle af bronze eller træ er sjældne i ældre bronzealder, men fra begyndelsen af yngre bronzealder optræder bronze- og bennåle meget hyppigt i gravene - på bekostning af bøjlenålen. I den tidlige del af yngre bronzealder (periode IV) har de fleste nåle et rundt hoved med små "vorter" på. Derefter bliver det almindeligt, at nålene har et spiraloprullet hoved, et skiveformet og somme tider guldbelagt hoved eller et hoved af form som en riflet tværstang. I slutningen af bronzealderen (periode VI) er variationerne endnu flere, og mange af typerne er temmelig store og iøjnefaldende. Der er f.eks. nåle med bøjet stilk og stort spiralhoved, nåle med en række skiver anbragt vinkelret på stilken evt. sammen med rasleblik og nåle med to "hjul" for enderne af en tværstang. Nogle af dragtnålene fra slutningen af bronzealderen, hovedsagelig de mere spinkle typer, findes magen til i Centraleuropa og i det nuværende Nordtyskland og Polen. Dragtnåle er en meget udbredt gravgave i yngre bronzealder, men de indgår også tit i offerfundene sammen med andre smykker, ligesom navnlig nogle af de yngste eksemplarer er fundet alene i moser og andre vådområder.
