Storhøj

Tidslinje over Danmarks oldtid
Af .

Artikelstart

Fakta

Gravhøj (rundhøj). Ældre bronzealder, periode II (ca. 1500-1300 f.Kr.)

Diameter: 26 m; højde: 3,5 m (opmålt i 1907)

Diameter: 30 m (opmålt i 1921)

Diameter: 22 m (opmålt i 1980)

Noteret som overpløjet i 1954.

Omgivet af randsten.

Undersøgelseshistorie

Egtved-pigens kiste før åbningen.

.

Låget er løftet af kisten; den hvide farve på indersiden er ligfedt, som vandet i kisten har afsat.

.

Liget er dækket af et skind, som først blev løftet ved undersøgelsen på Nationalmuseet; til højre barkæsken.

.

Snit igennem højen. Den mørke stribe ca. midt på jordvæggen er det jernlag, der beskyttede kisten mod nedbrydning.

.

Tværsnit igennem "Storhøj". Den bevarede egekiste er blotlagt ved "A".

.

Egtved-pigens kiste umiddelbart efter åbningen, mens man endnu kunne se omridset af hendes krop.

.

Egtved-pigen, som konservator Gustav Rosenberg forestillede sig hende, 1924.

.
Foto: J. Jensen, Nationalmuseet, 1988
.

1860: Fund gjort i forbindelse med landbrug, skovbrug e.l.

Ved bortkørsel af den sydlige del af højen fandtes adskillige "askeurner".

Kommentar i forb. m. EDB-registrering:

Meddelelse fra H.P. Haar i et brev, dateret den 10. april 1942.

1875: Fund gjort ved gravning

Udgravning af en "stendysse" på højens bund, i dens sydøstlige side.

Kommentar i forb. m. EDB-registrering:

Meddelelse fra P. Platz i et brev, dateret den 18. marts 1921.

1907: Herredsrejse

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte G. Sarauw i 1907 Egtved sogn og beskrev lokaliteten (sb.nr.109) således:

"Højrest. 3.5 x 26 M. I Toppen et stort, nyt Brud med Udgang mod Øst, gravet 1905 af en Mand (ved Navn Søren) fra Vorbasse. Afgravet mod Vest, Nord og Øst, i øvrigt fuld af Kartoffelkuler, store og dybe. Intet fundet. Græs- og lynggroet i Ager."

1921: Fund gjort i forbindelse med sløjfning af gravhøj

I slutningen af februar måned 1921 stødte husmand Peter Platz ved sløjfning af højresten, lidt nordvest for midten og på højens bund, på en stammekiste af egetræ.

1921: Udgravning, foretaget af Nationalmuseet ved T. Thomsen

I marts 1921 foretog museumsinspektør T. Thomsen en undersøgelse på stedet og overførte egekisten til Nationalmuseet, hvor den undersøgtes af konservator G. Rosenberg. Kisten, som var højens primærgrav, stod i midten af en 3 x 1,2 m stor stenpakning på en brolægning. Ved undersøgelsen på Nationalmuseet fremkom det ubrændte lig af en 16-18 år gammel, ca. 1,60 m høj pige. Hun lå udstrakt på ryggen med hovedet i vestenden. Pigen var indsvøbt i kohud og dækket af et firkantet stykke uldstof. Hendes personlige udstyr omfattede en spiralornamenteret bælteplade på maven, et armbånd på højre arm, en armring på venstre arm og en enkelt ørenring. Ved ansigtet lå en lille barkæske med snorrester, få brændte ben af et barn og en syl med træskaft. En hornkam sad i den dødes bælte. Den unge piges dragt var særlig velbevaret. Den bestod af en kortærmet bluse og et snoreskørt. Under blusen, direkte på maven og oprindelig fastbundet med et bælte, havde bæltepladen siddet. Fødderne var omviklet med tøjstykker, såkaldte fodlapper. I fodenden stod en lille spand af bark, som havde indeholdt en gæret drik. Omviklet med uldtøj lå ved fødderne af den døde de brændte ben af et lille, 5-6 årigt barn, hvis øvrige rester fandtes i den omtalte æske ved hovedet. Muligvis drejer det sig om et brændoffer eller familiemedlem. Ca. 4 m syd fra denne grav fandtes 0,5 m over højbunden en sekundær begravelse. Den bestod af en 4,5 m lang stenpakning med en fordybning i midten, formentlig fra en stammekiste. Graven indeholdt ingen fund.

Plan over den da næsten sløjfede "Storhøj". Egtved-pigens kiste er markeret med A.

.

1921: Naturvidenskabelig eller anden analyse af fundet, foretaget af H. Winge, Nationalmuseet

En undersøgelse af de brændte knogler viste, at de udelukkende stammede fra et enkelt individ – et mindreårigt barn.

1921: Naturvidenskabelig eller anden analyse af fundet, foretaget af K. Jessen, A. Jessen og K.L. Henriksen, Nationalmuseet

Jordprøverne fra højen blev undersøgt på Danmarks Geologiske Undersøgelse. Prøverne var rige på frø og frugter af forskellige planter, en betydelig andel udgjordes af bl.a. gåsefod, pileurt, rødknæ og stedmoderblomst. Materialet viste, at området omkring højen må have været skovfrit og formentlig have bestået af kulturjord og overdrev. Forholdet mellem de fundne frøarter viste, at der har stået en næsten ren bevoksning af hvidmelet gåsefod, der ugjorde ca. 90 % af hele frømængden. Den store andel tyder på, at det har været en slags kulturplante eller nytteplante. Desuden fandtes levninger af en del insekter.

1921: Naturvidenskabelig eller anden analyse af fundet, foretaget af Ellermann, Nationalmuseet

Ved undersøgelsen af de brændte knogler på Retsmedicinsk Institut kunne barnets alder bestemmes til 8-9 år. Egtvedpigens alder blev, på grundlag af tænderne, anslået til 18-25 år.

1921: Naturvidenskabelig eller anden analyse af fundet, foretaget af B. Gram, Nationalmuseet

B. Gram foretog en undersøgelse af det organiske materiale. Han kunne bl.a. konstatere, at pigen var anbragt på en kohud og dækket af et tæppe, som var fremstillet af brun fåreuld. Også alle andre tøjrester bestod af dette materiale. Pigens hovedhår havde været blond. En bestemmelse af æskerne viste, at spanden var lavet af birke- og lindebark og den lille æske af lindebark. Bundlaget i spanden bestod af en slags frugtvin, bestående af tytte- og tranebær, hvede og honning samt porse. Blandt planteresterne mellem kohuden og tæppet fandtes toppen af en blomstrende røllike, som viste, at begravelsen havde fundet sted om sommeren.

.

1954: Fredningsrejse

Efter vedtagelsen af fredningsloven i 1937 rejste Nationalmuseets folk på ny rundt i hele Danmark. I 1954 var M. Ørsnes i Egtved sogn, hvor bl.a. rundhøjen sb. 109 blev beskrevet:""Storhøj". Overpløjet."

1963: Naturvidenskabelig eller anden analyse af fundet, foretaget af E. Lomborg, Nationalmuseet

Ved undersøgelsen af den ca. 2,45 m lange snor i Egtvedpigens barkæske kunne denne såkaldte "amulet-snor" identificeres som rester af et hårnet.

1980: Udgravning, foretaget af Vejle Museum ved L. Hvass

Efterundersøgelse og rekonstruktion af højen. Resultaterne viste, at gravhøjen oprindelig var ca. 22 m i diameter og forsynet med en randstenskæde.

1981: Naturvidenskabelig eller anden analyse af fundet, foretaget af V. Alexanders, Nationalmuseet

En ny undersøgelse af Egtvedpigens tænder viste en alder på ca. 18 år. Barnets alder kunne bestemmes til ca. 5-6 år.

1981: Naturvidenskabelig eller anden analyse af fundet, foretaget af P. Bennike, Nationalmuseet

Den osteologiske undersøgelse af barnets brændte ben og tænder resulterede i en alder på 5-6 år. Ved denne lejlighed kunne det også konstateres, at knogler fra hele skelettet var til stede, og at der var tale om resterne af det samme barn i spånæsken og ved fødderne af Egtvedpigen.

1990: Naturvidenskabelig eller anden analyse af fundet, foretaget af K. Christensen, Nationalmuseet

Ved hjælp af dendrokronologiske undersøgelser af kistens låg kunne fældningsåret for træet til kisten fastslås til sommeren, formentlig juli/august, 1370 f. Kr.

Gravhøjen indeholder

Jordfæstegrav (i stammekiste). Ældre bronzealder, periode II (ca. 1500-1300 f.Kr.)

Længde: 2,18 m; bredde: 0,68 m; højde: 0,53 m (opmålt i 1921)

Anlægget er årringsdateret til 1370 f.Kr.

Jordfæstegrav (i stammekiste). Bronze- eller jernalder

Min. 1 brandgrav. Bronze- eller jernalder

Formentlig Stenbygget grav. Oldtid

Videre læsning

Læs mere om Bronzealderen

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links