Bronzealderens sværd er alle tveæggede stikvåben med undtagelse af de specielle og meget sjældne krumsværd. De tidligste bronzesværd i Danmark er indført fra Centraleuropa. Det er lange, kraftige sværd med en stærkt svajet klinge og en smuk dekoration bestående af skraverede trekanter og forskellige liniemønstre. Disse sværd blev efterlignet af lokale bronzestøbere, men i en forenklet udgave, hvor klinge og greb var støbt i ét stykke. Der er også eksempler på, at bronzesværd er blevet eftergjort i flint. I løbet af bronzealderens første århundreder udvikledes bronzestøbningsteknikken, og produktionen af sværd voksede i omfang. Størsteparten af de sværd, der overhovedet kendes fra Danmarks oldtid, er således fra ældre bronzealder; fra den yngre del af perioden er antallet betydeligt mindre. Mens der ikke er nogen væsentlig forskel på sværdklingerne, er der store variationer i håndgrebenes udformning og dekoration, og på grundlag heraf kan arkæologerne som regel bestemme et sværds alder. Grebet kan være støbt i bronze ("fuldgrebssværd" i arkæologisk sprogbrug) enten sammen med klingen, som man ser det på de ældste eksemplarer, eller for sig selv over en kerne af ler og derpå fæstnet til klingen med bronzenagler. Det kan også være udført i organisk materiale, dvs. træ eller horn, og fastgjort til selve klingen eller til en spids, en tungeformet plade eller en ramme i forlængelse af denne (hhv. "grebspids-", "grebtunge-" og "rammegrebssværd"). Det organiske materiale er sjældent bevaret, men ofte finder man den bronzeknap (grebknap), der har siddet øverst på mange af disse sværd. I den sidste del af ældre bronzealder (periode III) er det almindeligt, at sværdgrebene består af skiftevis horn- og bronzeskiver, hvoraf normalt kun de sidstnævnte er bevaret. På sværdene fra ældre bronzealder er grebknapperne ovale, runde eller firkantede, i begyndelsen af yngre bronzealder får de en karakteristisk form med to svagt opadbøjede "horn"; i nogle få tilfælde er grebknapper af organisk materiale bevaret. På særligt kostbare sværd fra både ældre og yngre bronzealder kan grebet være belagt med guld. Selv om den hjemlige sværdproduktion er stor i ældre bronzealder, forekommer der også typer, som er indført fra fremmede egne, måske som led i en gaveudveksling. Det drejer sig først og fremmest om sværd med ottekantet bronzegreb, som stammer fra Centraleuropa. Med begyndelsen af yngre bronzealder falder antallet af sværd betragteligt, og sidst i perioden ophører fremstillingen helt. Fra yngre bronzealder kendes et mindre antal sværd af fremmed herkomst, bl.a. de karakteristiske "antennesværd", hvis håndgreb afsluttes med to spiraler, og de kraftige såkaldte "Hallstattsværd", der er opkaldt efter et fundsted i Østrig. I ældre bronzealder forekommer sværdene først og fremmest i mandsgrave og i mindre grad nedlagt som offer i moser og på tilsvarende steder. Lige omvendt forholder det sig i yngre bronzealder, hvor sværdene efterhånden går af brug som gravgave for til dels at blive erstattet af de små "miniaturesværd".
