Det græsklædte Sjørring Volde ved østenden af den udtørrede Sjørring Sø havde i middelalderen en vigtig beliggenhed, da man kunne kontrollere al landfærdsel mellem det nordlige og sydlige Thy. Den 7,5 m høje og stejle midterbanke omgives i dag af en nu tør voldgrav med en ydervold mod nord, vest og øst, mens volden mod syd og sydøst i dag er udjævnet. På midterbanken har kun været plads til et tårn, mens de øvrige bygninger har ligget nord for voldstedet. Ved udgravninger midt i 1940’erne fandt man spor efter et trætårn på midterbanken, og i den vestlige voldgrav var bevaret pæle efter en bro, hvoraf ingen er dateret. Det kan derfor ikke udelukkes, at jordebogen blot henviste til en ubefæstet kongsgård. Selve borgen kan være opført af en af 1300-tallets stormænd.
Sjørring Volde med sin 8 m høje borgbanke omkranset af voldgrav og ydervolde ligger i den nu udtørrede Sjørring Sø, hvor hovedfærdselsåren gennem Thy kunne kontrolleres. Voldstedet, der i 1230’erne var kongelig ejendom, er arkæologisk undersøgt i 1940'erne, hvor der blev fundet spor efter et formodet trætårn på midterbanken.
