Solrød Strandvej, der er en del af Gammel Køge Landevej, kaldet Betonvejen, nåede i 1935 frem til Solrød Strand. Den fik stor indflydelse på udviklingen i området, da folk fra især København nu lettere kunne nå frem til strand og vand. DSB satte busser ind på strækningen, og her i 1953 har biler også fundet vej. Her er der gjort holdt foran en kiosk, som lokker med isvafler og is fra Frisko og Kaddara. Den øgede trafik betød, at en udvidelse af Betonvejen fra to til tre spor blev påbegyndt i 1954.
.

Strand, hede- og klitlandskab trak i begyndelsen af 1900-tallet sommerhusbeboere fra Roskilde og København til Solrød Strand. De første grunde blev udstykket i 1911, og Solrød Strands Grundejerforening blev dannet i 1917. Tusindvis af badegæster nød – især efter 1. Verdenskrig – en af Danmark fineste badestrande, fx med ophold i kolonien Solrød Strandbad fra 1923, Tryllevælde Badehotel fra 1928 og andre feriehjem. I 1947 var der bygget ca. 800 huse ved Solrød Strand, som gav grobund for både vandværk (1934) og ikke mindst et blomstrende butiks- og handelsliv. Solrød Strands første kirke blev opført i træ og indviet i 1938. I 1960 lå indbyggertallet på 598.

Boligbyggeriet tog fart efter Køge Bugt-planen i 1961, og området ændrede sig fra sommerhusland til en forstad med tæt og lavt helårsbyggeri. Befolkningstallet nærmest eksploderede: I 1970 var der 4.940, og seks år efter lå tallet på 10.177. I 2006 var det yderligere steget til 14.977. Byggeriet blev reguleret med en byplanvedtægt i 1969, og byudviklingsplanen for Køge Bugt banede vej for Solrød Center som et såkaldt bygruppecenter med både detailhandel, boliger, offentlige funktioner som rådhus (1974), station, Solrød Gymnasium (1978) og Solrød Bibliotek. I 1979 havde Solrød Strand fået S-togsstation på Køge Bugt-banen. I 1982 blev trækirken afløst af Solrød Strandkirke.

Videre læsning

Læs mere om Solrød Strand

Læs også om

Læs videre om

Se alle artikler om Byhistorie