Strand, hede- og klitlandskab trak i begyndelsen af 1900-tallet sommerhusbeboere fra Roskilde og København til Solrød Strand. De første grunde blev udstykket i 1911, og Solrød Strands Grundejerforening blev dannet i 1917. Tusindvis af badegæster nød – især efter 1. Verdenskrig – en af Danmark fineste badestrande, fx med ophold i kolonien Solrød Strandbad fra 1923, Tryllevælde Badehotel fra 1928 og andre feriehjem. I 1947 var der bygget ca. 800 huse ved Solrød Strand, som gav grobund for både vandværk (1934) og ikke mindst et blomstrende butiks- og handelsliv. Solrød Strands første kirke blev opført i træ og indviet i 1938. I 1960 lå indbyggertallet på 598.
Boligbyggeriet tog fart efter Køge Bugt-planen i 1961, og området ændrede sig fra sommerhusland til en forstad med tæt og lavt helårsbyggeri. Befolkningstallet nærmest eksploderede: I 1970 var der 4.940, og seks år efter lå tallet på 10.177. I 2006 var det yderligere steget til 14.977. Byggeriet blev reguleret med en byplanvedtægt i 1969, og byudviklingsplanen for Køge Bugt banede vej for Solrød Center som et såkaldt bygruppecenter med både detailhandel, boliger, offentlige funktioner som rådhus (1974), station, Solrød Gymnasium (1978) og Solrød Bibliotek. I 1979 havde Solrød Strand fået S-togsstation på Køge Bugt-banen. I 1982 blev trækirken afløst af Solrød Strandkirke.
