Spentrup med kirke fra 1100-tallet er bedst kendt for præstegården, som var St.St. Blichers bopæl 1825‑47, samt rytterskolen fra 1721, der fungerede som skole indtil 1968. Jernbanen mellem Randers og Hadsund, der eksisterede fra 1883 til 1969, gav anledning til ny bebyggelse omkring stationen, men der gik lang tid, før stationsbyen voksede sammen med den gamle kirkeby. I 1883 fik byen kro og gæstgiveri. I 1912, da afholdsbevægelsen stod ret stærkt på egnen, blev kroen overtaget af en afholdsforening, som drev den i seks år; siden blev den omdannet til Spentrup Hotel. Spentrup-Gassum sparekasse blev oprettet i 1871. I 1888 fik Spentrup en brugsforening, i 1906 et missionshus og i 1919 et andelsmejeri.
Befolkningstallet i Spentrup voksede fra 66 i 1880 til 111 i 1901 og 390 i 1965. Hermed havde Spentrup en lavere befolkningstilvækst end mange andre stationsbyer. Dette hænger måske sammen med konkurrencen fra den nærliggende ekspansive købstad, Randers.
Fra ca. 1915 til 1950’erne satte Jens Bruun Jensen et stærkt præg på byens erhvervsliv. Han etablerede et cementstøberi i 1920 og var siden bl.a. engageret i tørvegravning og dræningsarbejder. På et tidspunkt beskæftigede han ca. 50 arbejdere.
Nærheden til Randers hæmmede udviklingen i Spentrup. Efter jernbanens nedlæggelse voksede byen til en rektangulær enhed med et løsrevet erhvervsområde mod nord. Der kom flere håndværkere, men færre butikker, for væksten handlede snarere om bosætning nær Randers. I 2007 havde Spentrup 2.372 indbyggere, en tredobling siden 1970.
