Faktaboks
- Kommune
- Mariagerfjord Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 181359
- Sted- og lokalitetsnummer
- 140711-28
- Anlæg
- Stenkiste, Jernalder (dateret 1 e.Kr. - 174 e.Kr.)
Stenkiste, Koldkjær
Det angivelige fundsted for stenkisten, set fra SØ
Original fredningstekst
Ejerlav: Intet ejerlav Gravkiste (romersk jernalder), delvis i vejbanen og skjult. Noget ligger opad i rabatten nord for vejen.
Undersøgelseshistorie
- 1943
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Landevejen, tæt ved Sogneskjellet, afdækkedes 1943 en svær Stenkiste fra Æ.Romersk Jernalder, m. Lerkar. 276/43.
- 1943
- Planering ved byggeri/anlæg - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVejmand S. Nielsen, True, fandt under arbejdet til på kommunevejen fra True til Randrup en meget stor flad sten lige under vejbanen.
- 1943
- Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFundet af stenkisten anmeldes af dommerfuldmægtig Johan Schrøder til Nationalmuseet.
- 1943
- Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravning af stenkistegrav fra ældre romersk jernalder. Kisten var orienteret Ø-V og lå halvt ude under vejen og halvt inde under rabatten. Den var urørt og sat i en 0,85 cm dyb nedgravning i undergrunden. Langs gravens sydside stod 1 stort lerfad (1), et mindre lerkar (2) og skårene af et tredje (3). Desuden fandtes i vestenden en lille knogle. Ovenpå dækstenene fandtes en hel del skår af ornamenterede lerkar fra ældre romersk jernalder, de lå nogenlunde samlede i 2 bunker.
- 1989
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLod sig ikke med sikkerhd påvises i terrænet. Da der er tale om en romertids stenkiste og dermed en fladmarksgrav, kan den være tildækket, ikke nødvendigvis fjerent. På angivne sted intet at erkende i den græsklædte skrænt, hvor objektet ikke kan have ligget. Oven for skrænten, hvor det efter topografien kunne accepter3, er det gamle vejspor overpløjet, og ingen sten er synlige. Derimod ses toppen af et par store sten i selve det græsklædte, gamle vejsport ca. 20 m. V for nuværende vejs afsfaltkant, en smule Ø for punktet på fredningskortet, og 10 m S herfor ligger e4n uordentlig stendynge, indelholdende også store sten. Der kan heri indgå sten fra den N for den gamle vej liggende del af kisten, og den i vejen liggende del kan være identisk med de store sten i vejsporet, i hvilken fald opbjektet ikke blot en fejlafsat på fredningskort, men også delvist slagetet. Samtlige foreliggende arkivalier angåden objektets nøjagtige udformning og placering bør gennemgås for evt. påtale, lige som tidspuntet for vejens omlælgning (melle 1948 og 1979) må fastslås.
- 2015
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum
Stenkiste
Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.
Jernalder
Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.
