Teater i Gentofte Kommune

Artikelstart

Med Gentofte Kommunes historie, først præget af landsbykultur, siden som fritidsområde for velhavende københavnere, var det ikke oplagt at bygge teatre. De landliggere, som om sommeren flyttede hertil, var mere optaget af udendørsaktiviteter, og det er derfor sigende, at det første rigtige teater, Bellevue Teatret fra 1936, blev skabt som et sommerteater.

Det betyder dog ikke, at der ikke er blevet spillet teater i Gentofte Kommune; i et traktørsted på Strandvejen, Over Stalden fra 1880 (i dag Skovriderkroen) var der indrettet en populær sangerindetribune, og Charlottenlund Palmehave fik i 1923 en teatersal med plads til 450. I nyere tid har Ordrupscenen været aktiv som amatørscene siden 1988 og har bl.a. spillet på Teatret Bag Kroen på Ordrupvej, som fra 1986 var hjemsted for teateret af samme navn. Det spillede fire forestillinger om året for både børn og voksne, indtil teateret lukkede i 2015.

Gentofte Kommune er ydermere hjemsted for Meridiano Teatret, stiftet i 1995, og børneteateret Filiorum.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Gentofte Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Teater og film