Ordrupgaard. Af . Begrænset anvendelse

Billedkunst i Gentofte Kommune

Ved hovedindgangen til Gentofte Hovedbibliotek, der er tegnet af Henning Larsen og indviet i 1985, er Per Kirkebys bronzeskulpturer opstillet. Værkerne står som ruiner af noget, der kunne have været der tidligere, træer og bygninger, som kontrast til den nye hvide bygning. Ved den anden indgang til biblioteket på Øregårds Allé er placeret tre af kunstnerens murstensskulpturer fra 1987.
.

Artikelstart

Gentofte Kommunes attraktive kyst og natur samt landstederne er blevet gengivet af adskillige kunstnere siden 1700-tallet. Allerede i 1753 skildrede maleren Johan Jacob Bruun byen Gentofte i et af sine prospekter på papir. Op gennem 1800- og 1900-tallet besøgte kunstnere fra København flittigt området og forevigede egnens skønhed og historie i malerier og tegninger.

Flere kendte kunstnere har været og er fortsat bosiddende i kommunen, bl.a. billedkunstneren Per Kirkeby, der boede nær Øregårdsparken.

Kunst i det offentlige rum findes mange steder i kommunen, bl.a. som mindesmærker på pladser og som skulpturer i byrummet. Særligt mange skulpturer er opstillet i parkerne omkring udstillingsstederne for billedkunst. Kommunen har tre centrale udstillingssteder: Øregaard Museum, Ordrupgaard og Tranen, med hver sit fokus og ansvarsområde.

Kunstinstitutioner

Øregaard Museum åbnede i 1921 som et museum for dansk kunst med tilknytning til København og Nordsjælland. Museet har fokus på perioden fra 1750 til 1950.

.

Øregaard Museum i Hellerup, der er kommunens ældste udstillingssted, åbnede i 1921 og drives som en selvejende institution med tilskud fra Gentofte Kommune.

Historien om Tranen, Gentofte Kommunes udstillingssted for samtidskunst, går tilbage til 1970, hvor det daværende Tranegården på Tranegårdsvej 73 udlånte både kunstbøger og kunstværker. Samtidig var der frem til 1985 udstillinger med danske og internationale kunstnere, bl.a. Albert Mertz, Hein Heinsen, Stig Brøgger, Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard og internationale navne som Sol LeWitt, Bruce Nauman, Dennis Oppenheim og Robert Rauschenberg. De Unge Vildes gennembrudsudstilling i 1982, Kniven på hovedet, med kunstnere som Claus Carstensen, Peter Bonde, Dorthe Dahlin og Nina Sten-Knudsen blev vist her.

Kunstnere

Jens Juels maleri fra ca. 1793 med titlen En sjællandsk bondegård under et optrækkende uvejr. Eigaard ved Ordrup viser en typisk hvidkalket udflyttergård. Bonden er i hast på vej hjem med hestevognen, inden uvejret rammer. Eigaard var blevet udflyttet fra landsbyen Ordrup under landbrugsreformerne i 1760’erne.

.

J.Th. Lundbyes Svenske slæder vender hjem efter at have solgt deres varer i København. Skrænten i Skovshoved fra 1838 er delt i to: den lyse del til venstre og den mørke del til højre, hvilket måske ikke kun skyldes den nedgående sol i vest. Slæderne danner en diagonal nedefra, mens de mørke skyer danner en diagonal oppefra, hvilket skaber en dynamik i billedet.

.

I flere hundrede år har de grønne omgivelser i Gentofte Kommune og kyststrækningen langs Øresund tiltrukket mange kunstnere. I 1794 malede Jens Juel En sjællandsk bondegård under et optrækkende uvejr. Eigaard ved Ordrup. Det var den første udflyttede gård på de bernstorffske jorder og dermed af en vis symbolsk betydning for datidens liberale bevægelse. Norske J.C. Dahl malede i 1812 Prospekt af Store Mariendahl, et landsted, som lå på Strandvejen 135 i Hellerup, mens der stadig var langt mellem husene og græssende køer på strandengene. Pittoreske steder langs Øresundskysten blev siden meget populære motiver for 1800-tallets landskabsmalere. Det gjaldt også Udsigten fra Fortunen over Bernstorff Slot med København i det fjerne af J.P. Møller fra 1817.

Møllers gode ven, C.W. Eckersberg, var også med til at give kommunen en plads i dansk kunsthistorie. Eckersberg malede små friluftsstudier på udflugter til området. Det gav ham også inspiration til hovedværket En sejlads til Charlottenlund fra 1824, hvor motivet er udformet, som om det ses igennem en søkikkert.

I 1830’erne tog han flere af sine nærmeste elever på Kunstakademiet med på maleekskursioner til Charlottenlund, Skovshoved og Ordrup.

1800-tallets store topografiske tegner H.G.F. Holm udførte talrige tegninger og akvareller, hvor han skildrede udsigter og landsteder langs Strandvejen og teltene med mad og underholdning i Charlottenlund Skov, som var et populært udflugtsmål fra begyndelsen af 1800-tallet. Han gengav også fiskerlejet i Skovshoved i 1840’erne, hvor bådene stadig blev trukket op på stranden, og grisene gik frit omkring. J.Th. Lundbye malede Skovshoved i 1838 i en vinterscene med svenske slæder på vej hjem efter at have solgt varer i København. Senere har betydelige kunstnere som brødrene Hammershøi arbejdet i kommunen, hvor Svend i 1893 skildrede Jægersborg Allé i værket Alléen, mens Vilhelm i 1903 malede Solregn. Gentofte sø og senere vendte tilbage og malede flere billeder i området.

En af maleren C.W. Eckersbergs elever var Lorenz Frølich. Hans forældre ejede landstedet Marienlyst på Strandvejen 233 (nedrevet 1932). Da Frølich som ældre vendte hjem efter mange år i udlandet, overtog han og hustruen landstedet Blidah på Strandvejen 219 (nedrevet 1933), der blev indrettet som et Gesamtkunstwerk med Frølichs egne billeder og dekorationer fra gulv til loft samt møbler efter eget design.

Til de kunstnere, som også har boet i kommunen, hører københavnermaleren Paul Fischer, der havde bolig og atelier på Sofievej i Hellerup, og malerne Christian Zacho, Karl Schou, Sigurd Swane, Jais Nielsen samt Ernst Zeuthen, Jens Søndergaard og Svend Johansen.

Maleren Victor Brockdorff har været en vigtig skikkelse i kommunens kunstliv. Fra 1969 til sin død i 1992 boede han ved Femvejen i Charlottenlund i det nu fredede hus, som Georg Jacobsen tegnede til billedhuggeren Adam Fischer. Herfra arbejdede Brockdorff med sin socialistiske realisme, men det blev også til adskillige portrætter, landskaber og blomsterbilleder, ofte med motiver fra haven ved Femvejen.

Per Kirkeby er en af de mest kendte kunstnere, der har boet i Gentofte Kommune. Kirkeby flyttede til Hellerup i 1984 og boede indtil sin død i 2018 med stort atelier nær Øregårdsparken. Siden tiden på Eks-skolen i 1960’erne arbejdede han med både grafik, film, arkitektur, digte og skulptur, men han blev nok mest kendt for sine store, næsten abstrakte malerier og sine murstensskulpturer.

Kunst i det offentlige rum

Langs Lyngbyvej ved Fristedet står en knap syv meter høj obelisk, der ærer J.H.E. Bernstorff for hans virke som landboreformator. Obelisken af norsk marmor er placeret på en sokkel af granit prydet med relieffer, som skildrer høsten.

.

I 1923 bestilte Gentofte Kommune arkitekt og designer Knud V. Engelhardt til at udforme kommunens vejskilte. Fra 1927 begyndte opstillingen af de karakteristiske skilte med hvid skrift og det røde hjerte over j’et i afslutningen af vejnavnet. Sammen med Engelhardts paddehatlignende plakatsøjler markerer de, at man er i Gentofte Kommune.

.

I Gentofte Kommune er kunsten i det offentlige rum at finde både som mindesmærker på pladser og kirkegårde og som skulpturer i byrum og parker. Kunsten har karakter af naturtro bronzeskulpturer over vandkunst og gavludsmykning til abstrakte murstensskulpturer og vejnavneskiltene tegnet af arkitekten og bogtrykkeren Knud V. Engelhardt på bestilling og opstillet i 1927. Med den smukke skrift har de i dag fået klassikerstatus sammen med hans plakatsøjler, der også ses i bybilledet.

Blandt de ældste skulpturer er flere monumenter, bl.a. Emiliekilde.

Bernstorffstøtten, udført af Johannes Wiedewelt, blev indviet i august 1783 på Gentofte Bakke af taknemmelige bønder under godset Bernstorff til minde om udenrigsminister J.H.E. Bernstorff. Obelisken blev flyttet i forbindelse med udvidelser af Lyngbyvej.

Mod nord på Strandvejen står Mindesmærke for Knud Rasmussen.

Ikke langt derfra ligger Gentofte Hovedbibliotek, tegnet af Henning Larsen 1984‑85, hvor både bronze- og murstensskulpturer af Per Kirkeby er opstillet på henholdsvis nord- og sydsiden af bygningen. I samme område har Signe Guttormsen i samarbejde med arkitekt Steen Palsbøll skabt Bogbørsen, en funktionel skulptur, som kan anvendes af borgerne til at bytte bøger indbyrdes. Fem eksemplarer af Bogbørsen blev i 2013 opstillet forskellige steder i kommunen og udgør i dag en slags alternativt bibliotek.

I Dyssegård finder man bl.a. bemærkelsesværdig kunst på Munkegårdsskolen, tegnet af Arne Jacobsen. På skolens arealer er opstillet kopier af berømte skulpturer fra oldtidens Ægypten, antikkens Grækenland og Rom foruden værker fra middelalderens Island.

Ved Vangede Bygade og Vangedevej står skulpturen Alfabet Turèll fra 2011, der er skabt af Ken André Stilling til minde om forfatteren Dan Turèll. Skulpturen består af kæmpebogstaver og henviser til Turèlls vigtigste værktøj, sproget.

Kunsthåndværk og design

Mange kunsthåndværkere, formgivere og arkitekter har igennem tiden valgt at bosætte sig i Gentofte Kommune, især da villabyggeriet for middelklassen tog fart i løbet af 1900-tallet.

I år 1900 slog maleren Mogens Ballin sig ned i Hellerup og etablerede et værksted til produktion af smykker og brugsgenstande i metal på Tuborg Havn. Med inspiration i Arts and Crafts-bevægelsen skabte værkstedet genstande i en forenklet ornamental stil, der fik plads i tusindvis af danske hjem. Til designarbejdet knyttede Ballin talentfulde kunstnere som Siegfried Wagner, Georg Jensen og Just Andersen. Værkstedet blev stil- og banebrydende og et kreativt kraftcenter for dansk kunsthåndværk og design.

I 1942 bosatte arkitekt og møbeldesigner Finn Juhl sig i eget hus i Klampenborg. Han blev en førende repræsentant for strømningen Danish Modern i dansk møbelkunst ligesom Hans J. Wegner, der åbnede eget værksted i Gentofte i 1940’erne efter at have arbejdet som assistent for Arne Jacobsen. Jacobsen boede også i kommunen, hvor han tegnede flere huse, og han udgør i sig selv et helt kapitel i dansk arkitektur og design.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Gentofte Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker

Se alle artikler om Billedkunst