Gentofte og omegn har ikke været et sted, hvor forfattere slog sig ned og dannede koloni. Men Johannes Jørgensen blev som ung studerende i botanik og zoologi begejstret for Gentofte og gjorde, hvad han kunne, for at lokke andre til at flytte dertil. Hans ungdomsven Sophus Claussen endte, efter et langt omrejsende liv, sine dage på den stille villavej, der i dag bærer hans navn. Hans sidste år var mærket af hans desillusion over 1. Verdenskrig.
Mange år før boede forfatteren Agnes Henningsen i Ordrup sammen med sin første mand, som var skolelærer. Hun kedede sig gudsjammerligt ude i forstaden, som den unge kvinde hun var, der var brudt op fra godset Skovsbo ved Rynkeby på Fyn for at opleve alt det nye spændende i storbyen. Men hun fik da lokket vennerne Gustav Wied og Johannes Jørgensen med på vandreture i stedets skove.
Flere betydningsfulde forfattere fik deres studentereksamen i kommunen, bl.a. H.C. Branner fra Ordrup Gymnasium, hvor hans far var rektor, og Knud Sønderby fra Øregård Gymnasium. Områdets villaveje spreder sig igennem deres forfatterskaber på godt og ondt. Hos Branner i form af et velbjerget, småfascistisk borgerskab i Legetøj (1936) og hos Sønderby mere som veje at cykle ad til badeanstalten i Charlottenlund i Midt i en Jazztid (1931). Sonja Hauberg blev student fra Ordrup Gymnasium og sætter et skrapt fokus på stedet i Syv Aar for Lea (1944). Elsa Gress blev student fra samme gymnasium i 1937, hvorfra også Anders Bodelsen dimitterede i 1956. Bodelsen, der stadig bor i kommunen, har mere end nogen anden forfatter brugt områdets villaidyl i sit forfatterskab. Allerede i debutromanen fra 1959, De lyse nætters tid, begyndte han at gøre Gentofte og omegn til litterær hjemstavn.
Henrik Stangerup gik på Gammel Hellerup Gymnasium uden at blive færdig. Det var her, i en dansktime, at han, således som han selv har beskrevet det, fik at vide, at hans far, professor Hakon Stangerup, var portrætteret som dr. Horn i Hans Scherfigs roman Det forsømte Foraar (1940).
På »den forkerte side« af jernbaneskinnerne ligger kommunens eneste arbejderkvarter, Vangede, som Dan Turèll udødeliggjorde som sit barndomsland i Vangede Billeder (1975).
