Teaterlivet i Odsherred Kommune er i høj grad præget af Odsherred Teater og de mange aktiviteter, som udgår derfra, men der er også andre muligheder for at opleve teater, især i revygenren. Den professionelle DragsholmRevyen begyndte i 2007 på det lille teater på Dragsholm Slot, men er siden blevet en mobil revy, som rykker lidt rundt i kommunen med premiere på Odsherred Teater og spilleperioder i bl.a. Rørvig Centret. I 2021 spiller DragsholmRevyen dog for sidste gang. Amatører oprettede i 2002 Vig Revyen, som har spillet årligt i forsamlingshuset i Vig. Teater for børn og unge kan man opleve hos Teater BorderLine fra 2001 i Geopark Odsherred.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Odsherred Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Teater og film