»Det gamle urokseland« kaldte Anne Marie Løn Odsherred, da dagbladet Information i 2002 bad hende bidrage til en serie om forfattere og deres landskaber. Siden 1979 har Asnæs dannet ramme om hendes forfatterskab.
Saxo fortæller, at de danske konger blev kåret på Isøre ting ved indsejlingen til Isefjord. Her ligger Rørvig som Odsherreds sagnomspundne centrum. I Danske Folkesagn (1818) gengiver Just Mathias Thiele kort sagnet om en bondemand, der bliver vidne til, at fire stålklædte mænd gennemfører en hemmelig begravelse i Rørvig Kirke. Thiele kobler dette sagn til sagnet om den hemmelige begravelse af Marsk Stig i Rørvig Kirke, hvor en af marskens tro svende dræber sin kone, da hun finder ud af, hvem den døde er, »omendskiønt han havde hende saare kiær«, som Thiele skrev i Danmarks Folkesagn fra 1837.
Sagnene tændte digternes fantasi. Henrik Steffens, hvis mor var født på herregården Annebjerg, kendte området fra familiebesøg og en tid som huslærer på herregården. Her hentede han inspiration til skræknovellen »Die Trauung«, som han sammen med E.T.A. Hoffmann og Friedrich Heinrich von der Hagen udgav i Geschichten, Sagen und Märchen (1823), på dansk publiceret under titlen »Brudevielsen i Rørvig« i Samlede Fortællinger, bd. 1‑21, udgivet af Carl Fr. Güntelberg 1834‑45. Steffens havde tæt forbindelse til det litterære miljø i Tyskland, og med sagnet fra Rørvig gjorde han bl.a. indtryk på F.W.J. Schelling og Johann Wolfgang von Goethe.
H.C. Andersen digtede i Phantasier og Skizzer (1831) om »Bruden i Rørvig Kirke«, og i Kjærlighedshistorier fra mange Lande (1867) skrev Meïr Aron Goldschmidt om »Guds Engel fra Rørvig«, en ung svagelig pige, som alene ved »Egnens« kærlighed vinder livskraft.
Vilhelm Bergsøe skrev en hel roman, den kulørte Bruden fra Rørvig (1872). Den brød Holger Drachmann sig ikke om, men til gengæld satte han stor pris på egnen omkring Rørvig, hvor han opholdt sig, da han i 1885 skrev »Vi elsker vort Land«. I 1894 anbefalede en ven Rørvig til Henrik Pontoppidan, og denne blev så fascineret af dét, han i sine erindringer kalder »et Ørkenlandskab af en Storladenhed, som der knap findes Mage til paa den jyske Vestkyst«. Han valgte at ligge på landet her med sin familie – og ligger nu begravet på stedets kirkegård. Bertha Holst, som skrev flere børne- og ungdomsbøger, forsøgte i begyndelsen af 1900-tallet som skoleholder i Rørvig at få tag i de unge.
Blandt Rørvigs gårde er Højsandshuset og Lodsoldermandsgården særlig markante, og begge havde kendte forfattere som beboere, den første Sophus Bauditz, den anden Louis Levy. Kai Hoffmann, der har besunget Danmark i flere digte, kaldte Rørvig det sorgløseste af alle steder, trods alle sagn om død og dæmoni.
Død og hygge forenes også i Anna Grues Odsherredkrimier, der alle er skrevet i huset med udsigt over Isefjord. Senest er udkommet Mysteriet i Genbrugsen (2020).
