Tinghuset ligger på Gammeltorv 4 (tidl. nr. 6) i Aalborg Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Første gang, Aalborg søgte om at få en filial til Nationalbanken, var i midten af 1800-tallet. Byen fik ved den lejlighed afslag, men i 1881, efter en fornyet ansøgning, åbnede den første filial i Jernbanegade 4. Dengang havde Nationalbanken også private kunder, og da Aalborgs industri og handelsliv var i vækst hen mod 1800-tallets slutning, ikke mindst efter jernbanens åbning i 1869, var det relevant at åbne en filial i den nordjyske hovedstad.

I 1943 flyttede Nationalbanken til en ny bygning på Gammeltorv 4. På grunden havde der tidligere ligget flere små bygninger, der havde indeholdt butikker, værksteder og en rådhuskro. Med opførelsen af den nye bankbygning var hele torvets nordlige side imidlertid flankeret af større bygninger af høj kvalitet, og torvets status som byens finansielle knudepunkt blev stadfæstet. Der lå nu 3 banker ud til torvet: Nationalbanken (i dag kaldet Tinghuset), Diskontobanken (vest for Tinghuset) og Nordjyske Bank (på hjørnet af Østerågade og Gammeltorv).

Bygningens arkitekt, Bent Helweg-Møller var allerede kendt for at have tegnet bl.a. Odense Rådhus (1939) og Berlingske Tidendes hus i Pilestræde (1930), da han blev kaldt til Aalborg for at tegne Nationalbankens filial. Helweg-Møller havde i sine unge år været ansat hos Anton Rosen, og i sin udgave af funktionalismen fremgår inspirationen fra Rosen tydeligt, i kraft af raffinerede detaljer, art deco elementer m.m. I 1967 blev det besluttet, at Nationalbanken ikke længere skulle udlåne til private kunder, og blandt andet derfor var der ikke længere brug for lokalafdelingen i Aalborg, som lukkede i 1972.

I 1943 stod Nationalbanken i Aalborg færdig. Bygningen er udført over en jernbetonkonstruktion, der markeres ved det tilbagetrukne vinduesparti med søjler på indgangssiden. Byggeriet blev opført under 2. verdenskrig, hvilket fik indflydelse på især valget af materialer, og bl.a. blev et planlagt kobbertag ændret til Hasle Bæverhaler i rødbrun tegl.

Der er løbende foretaget ændringer i huset. Bl.a. er den indskudte etage i banksalen udvidet med en svalegang, men kontorerne bag svalegangen fremstår stadig med de originale lofter og skillevægge, som er udført i mørke træsorter. Oprindeligt var der indrettet en taghave på 3. sal, og sporene fra blomsterkummer og skillevægge på gulvbelægningen ses stadig. Taghaven var todelt: den vestlige ende var til brug for bankdirektøren og den glasinddækkede trappe, som fører ned til direktørboligen, står stadig i dag. Den østlige ende var til brug for personalet. I dag er dette rum overdækket af glas.

I 1973 flyttede byretten ind i bygningen. Det medførte en del ombygninger, bl.a. blev det store banklokale opdelt til 5 små rum, og den oprindelige lejlighed på 2. sal til bankdirektøren blev ombygget til kontorer. Man valgte dog at bevare pejsen i den tidligere dagligstue. I den gamle frokoststue på 1. sal var der oprindeligt et litografisk tapet.

I 1998 blev bygningen indrettet til brug for Aalborg Universitets Arkitektur og Designuddannelse. I den forbindelse blev den gamle banksal ryddet for de små kontorer, og den fremstår nu igen som et stort åbent rum.

Beskrivelse

Tinghuset ligger på Gammeltorv, mellem Aalborg Gamle Rådhus og den tidligere Diskontobank. Tinghuset er en fritliggende, rektangulær bygning i tre etager med naturstenssokkel, mursider beklædt med lysebrune, lodretriflede fliser, kvadratiske vinduer samt et valmet tegltag af rødbrune bæverhaler. Facaden mod Gammeltorv er kendetegnet ved et større, søjleopdelt vinduesparti samt en bred, delvist fri trappe som ligger næsten parallelt med bygningen. Det ydre er gennemgående præget af en oprindelig materialeholdning.

Bygningens indre er i stueetagen domineret af mindre kontorer mod vest, en større, højloftet sal med en ophængt, indskudt etage i midten mod nord samt den tidligere bankboks mod øst. Første- og andensalen rummer flere mindre rum og kontorer samt et større mødelokale. På tredjesalen findes den tidligere tagetage mens kælderen har bevaret et ældre rumforløb. Overfladerne er for størstedelens vedkommende nyere, dog er bygningens oprindelige vinduer, trapper samt flere vægbeklædninger og toiletter bevaret.

Miljømæssig værdi

Tinghusets miljømæssige værdi knytter sig til den centrale placering på Gammel Torv, byens historiske handels- og finanscentrum, offentlige samlingssted og hjemsted for 0-kilometerstenen. Med sin privilegerede beliggenhed mellem Aalborg Gamle Rådhus og den tidligere Diskontobanken af J. D. Herholdt samt fritliggende, sluttede og karakterfulde fremtræden, er Tinghuset med til at fastholde området omkring Gammeltorv som byens historisk dominerede, repræsentative centrum.

Kulturhistorisk værdi

Tinghusets kulturhistoriske værdi knytter sig til den særegne kombination af funktionalistiske, nationalromantiske og senklassicistiske træk, som bygningen besidder, og som på en og samme tid resulterer i et unikt og dog meget tidstypisk bygningsværk. Tinghuset viser dermed en tidstypisk omhu for samspillet mellem detalje og helhed, hvor jernbetonens konstruktivt enkle og kraftfulde løsninger kombineres med en selvstændig, forfinet sans for detaljering.

Funktionalismen træder tydeligst frem i bygningens bærende jernbetonkonstruktion, som især ses i det store banklokales frie spænd, de indre trapper, de kvadratiske vinduer og i den asymmetriske indgangsdør samt trappen, der er vinklet, således at den vender mod Østerågade. Udtrykket er dog meget langt fra datidens mere asketiske funktionalisme og ligger mere i forlængelse af regionalismen, hvilket især skyldes de senklassicistiske træk, som viser sig i den sluttede bygningskrop, den markante sokkel, mursidernes symmetriske opbygning og gennemskuelige etageinddeling samt i det traditionelle, valmede tag. Hertil kommer facadens centralt placerede vinduesparti, hvis lodrette murpiller synes at konnotere den klassiske arkitekturs søjler. Bygningen er ydermere tydeligt præget af Helweg-Møllers tid hos Anton Rosen, hvilket ses i den sofistikerede detaljering og subtile leg med sammensætningen af forskellige materialer. Dette viser sig eksempelvis i brugen af de lodret riflede charmottelersfliser og i den udvendige trappes håndliste, der afsluttes af rosetter som afbilder Merkur og Neptun, samt i foyerens cirkelrunde relief og i de intarsiabeklædte vægge.

Sansen for gennembearbejdede detaljer og den interessante materialesammensætning viser sig ligeledes i den vestre gavldør som har 40 profilerede diamantfyldinger. Selve døren er af moseeg, indfatning og tilstødende sokkel er af marmor, trappetrinnet er af granitm, udhænget af kobber og muren af charmottelersfliser. Bent Helweg-Møllers erklærede mål at nå frem til "en afklaret Jernbetontradition, der er ligesaa kunstnerisk værdifuld og ligesaa karakteristisk for vort Land som vor Murstenstradition", synes således til fulde at være lykkedes i Tinghuset, der arkitektur- og kulturhistorisk set både værner om traditionel dansk byggeskik og samtid formår at forny, ikke mindst når det gælder den ydre murbeklædnings konstruktion og materialer. For selvom der ingen umiddelbar afstandtagen til den tidligere arkitektoniske kulturarv er, fremtræder formen og udtrykket som umiskendeligt moderne.

Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til den bevarede, lukkede garage med rullejalousi og elektrisk spil til seddelkasser, spindeltrappen i jern, en inskriptionstavle med teksten DANMARKS NATIONALBANK AALBORG FILIAL 1940 – 1943 og boksen, der direkte vidner om bygningens tidligere funktion som bank samt til de mange velbevarede, oprindelige bygningsdele og detaljer som findes i det ydre og i det indre.

Arkitektonisk værdi

Tinghusets arkitektoniske værdi relaterer sig i det ydre til bygningens faste og lukkede volumen med få vinduer og stramme, symmetrisk opbyggede murflader af uglaserede, lodretriflede charmottelerfliser. Udtrykket er på afstand enkelt, solidt og autoritativt, mens bygningen tæt på viser en udsøgt materiale- og detaljerighed, som blandt andet kommer til udtryk i hovedindgangens to kobberbeklædte skydedøre med cirkulært mønster, i de uglaserede fliser med de usynlige fuger der gør mursiderne stoflige og levende samt i den bevidste anvendelse af kobber, marmor, granit, teak- og egetræ til bygningsdetaljer.

I det indre relaterer bygningens arkitektoniske værdi sig til det gennemgående, elegante og velafbalancerede spil mellem enkelhed og raffinement samt flade og relief, der sammen med det bevidste tilvalg af motiver og materialer, skaber et originalt og fantasifuldt formsprog. Det er særdeles tydeligt i foyeren, der er beklædt med gule, uglaserede Charmotterlers fliser i et kvadratisk mønster med et kraftigt relief samt en i loftet hvælvet cirkel der er indskrevet i loftets kvadrat med en forgyldt roset som i relief forestiller en ung agerdyrker med segl og aks. Brugen af charmottelersfliser i foyeren skaber sammenhæng i overgangen mellem inde og ude, og der er endvidere tale om en interessant rumlig iscenesættelse af bevægelsen fra den lille og tætte, lavloftede foyer til det næsten seks meter høje, gennemlyste banklokale med det frie spænd og kraftige lysindfald. Bevægelsen korresponderer med det af Frank Lloyd Wright definerede, arkitektoniske motiv, compression and release.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links