Den 3 m høje runesten Tryggevældestenen menes at være fundet på en høj ved Tryggevælde i midten af 1500-tallet. Siden da har stenen haft hjemme hhv. På broen til herregården Vallø syd for Køge, ved Trinitatis Kirke ved Rundetårn i København og siden 1867 på Nationalmuseet.
Tryggevældestenen er fra 900-tallet og bærer indskriften »Ragnhild, Ulfs søster, satte denne sten og gjorde denne høj efter Gunulf, sin mand, en glammende mand, søn af Nærve. Få bliver nu født bedre end han. Han skal blive til en ræte, som skænder(?) denne sten eller slæber den herfra«. Ordet ræte var et frygteligt skældsord, som kan betyde »kujon« eller »skræmsel«. En lignende forbandelse er ristet på Glavendrupstenen i Nordfyns Kommune, som står i en 60 m lang skibssætning. Det er også Ragnhild, der har ladet Glavendrupstenen hugge.
Tryggevældestenens indskrift røber, at den oprindelig har stået i en skibssætning ligesom Glavendrupstenen. På den nærliggende Hårlev Kirkegård i Stevns Kommune er der en stor høj og nogle store sten, som måske kan have indgået i Gunulfs skibssætning.
