Tuegrav, 0,3 x 3 x 6 m. En stor sten ses i N, to mindre i SV. Flere sten ligger lige under grønsværen. Muligt 2 grave. Træbevokset i skov.
Stenbyggede grave kendes fra alle oldtidens perioder, hvor de første blev opført, umiddelbart efter at indbyggerne gik fra at være jægere og samlere til at opdyrke jorden og holde husdyr. Navnlig de ældste stenbyggede grave, stendysserne og jættestuerne, fra yngre stenalder (ca. 4000-1700 f.v.t.) er karakteristiske i landskabet på grund af anvendelsen af tonstunge sten i konstruktionen, men stengravene findes i mange forskellige typer og variationer. Stenbyggede grave var også et udbredt fænomen i bronzealderen og jernalderen (ca. 1700 f.v.t.-1050 e.v.t.). Læs videre her.
Tuegrave er brandgrave dækket af en lav jordhøjning og forbindes ofte med de store gravpladser fra førromersk jernalder (ca. 500-1. f.v.t.), hvor gravskikken var særlig udbredt. Midt i tuegraven var den døde gravlagt efter at være blevet brændt på ligbålet, og omkring den nedsatte urne var en lav gravhøj rejst. Læs videre her.
Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.
