7236 ydre syd grav
.
7227 indre af skanse
.
7234 indre syd grav
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
412834
Sted- og lokalitetsnummer
050510-102
Anlæg
Skanse, Nyere tid (dateret 1850 e.Kr. - 1920 e.Kr.)

Original fredningstekst

Jordskanse. En rektangulær jordskanse, omgivet på alle fire sider af volde, der hæver sig ca. 3 m over bunden af de omgivende tørre grave. Indvendig langs den nordvestre vold forløber et ca. 8 m bredt plateau, kanonbænken, der er ca. 0,75 m over skansens bund, som iøvrigt for størstedelen optages af en isoleret jordbanke. Skansen måler indenfor volden 36 x 20 m. Mod sydøst, sydvest og delvis mod nordøst omgives skansen af en ydre ca. 2 m høj vold med en udenforliggende tør grav. I nordvest når den ydre grav helt ud til den naturlige strandvold. I sydøst er den indre og den ydre vold gennemskåret af en ca 2 m bred passage. Skansen er græsklædt. Fredningsgrænsen forløber i nordvest langs den ydre kant af den indre grav, på de øvrige sider langs de udvendige graves ydre kant. Det fredede areal måler i nordvest-sydøst 90 m og i nordøst-sydvest 66 m. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges ved gravning, pløjning, beplantning, bebyggelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres.

Undersøgelseshistorie

2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterSkanse.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Skanse

Skanse, militært befæstningsanlæg, oftest et jordværk. Skansen kan være et enkeltanlæg, fx en kystskanse, som de blev brugt under krigen 1807-14, eller et led i en større feltbefæstning, fx skanserne i Dybbøl 1864. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links