Facade
.
Facade og Gavl
.
Facade og Gavl
.
Facade og mur
.
Facade
.

Vår ligger på Vår Skovvej 6 i Aalborg Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tingslyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Gårdens navn var oprindeligt Voeer eller Wore, dvs. gammeltdansk ore eller oræ for mager og stenet jord, gerne uopdyrkede områder uden for landsbyernes agerland.

Vår kendes tilbage til middelalderen, hvor den som en almindelig avlsgård hørte under Vitskøl Kloster og ved reformationen derved overgik til kronen. Fra slutningen af 1500-tallet overgik Vår til private hænder, først Bjørn Andersen i 1573, der drev den som hovedgård og udbyggede med nye bygninger. Vår brændte imidlertid allerede i 1587, hvor den tilhørte enken Karen Friis, der lod de nuværende bygninger opføre som en del af et trefløjet anlæg med bygninger i to stokværk, anbragt på et firkantet voldsted afgrænset mod øst af Vår å og med vest, syd og nord af en kunstigt opkastet grav.

I starten af 1700-tallet var bygningerne i så dårlig stand, at ejeren Jochum Poulsen forestod en gennemgribende restaurering, der indebar nedrivningen af sydfløjen og det øverste stokværk på de tilbageværende bygninger. Som et levn efter de nedrevne bygninger stod kun to pavilloner mod vest tilbage, mens en mur markerede gårdspladsens afgrænsning. I 1923 blev Vår solgt til Aalborg Amts Udstykningsforening, der udstykkede den 800 tdr.ld. store ejendom til 22 husmandssteder. Efter udstykningen købte forfatteren Knuth Becher hovedbygningerne og boede på gården i tre årtier. Gården ejes og bebos i dag af familien Amager, der har indrettet Bed and Breakfast i den nordlige fløj.

Vårs hovedbygning er opført i 1587 som del af et oprindeligt trefløjet anlæg med bygninger i to stokværk over hvælvet kælder. Ved opførelsen blev bygningens facader i røde mursten dekoreret med sandstensornamenter og en høj sokkel af huggede kvadre, evt. fra den forsvundne Lundgårde kirke. Formentligt over den østlige fløj opførtes dertil et spirprydet tårn og mod vest en beskyttelsesmur med indkørselsport i midten og pavilloner ved gårdpladsens nordlige og sydlige hjørner.

I 1722 blev sydfløjen samt det øverste stokværk på de tilbageværende to fløje nedrevet. Samtidigt opførtes en gavlkvist med en indskriftstavle midt på hovedfløjen, mens gravene mod nord og vest blev omdannet til have, hvorefter Vår fremstod med tydeligt rokokopræg. De fleste af gårdens alvsbygninger, på nær den såkaldte Rejsestald vest for indkørslen blev nedrevet i forbindelse med udstykningen i 1922.

Beskrivelse

Vår hovedgård ligger mellem Løgstør og Nibe, tæt ved Limfjorden søndre bred og Vår Skov.Hovedbygningen udgøres af et vinkelbygget grundmuret hus over en høj sokkel af kampestenskvadre. Østfløjen har, omtrent midt på facaden, en fremtrukket frontkvist med pilastre og et sandstensornament. I hjørnet, hvor de to længer mødes, er et overdækket indgangsparti med trappe og en rundbuet dør. Taget er helvalmet på sidefløjen og halvvalmet på hovedfløjen, og belagt med røde vingetegl.

I rygningen sidder i alt fem skorstenspiber. Murene er opført at røde tegl, som er kalket hvide. Vinduerne er af korsposttypen og hvidmalede, bortset fra enkelte smalle rundbuede vinduer. Der er høj kælder under hele huset, og torammede vinduer i soklen samt to flammerede døre. På havesiden er to udgange med tofløjede havedøre, den ene med en nyere træterrasse.

I det indre er bygningen præget af en ældre planløsning med værelser og stuer i den nordre fløj, og i hjørnet mellem de to fløje en forstue med stengulv, samt en spisesal, og i østfløjen først en afdeling med pejsestue/bibliotek og kontorer, og dernæst en afdeling med en central fordelingsgang og værelser samt køkken og bad. Kælderen under den østre del er hvælvet og rummer forskelligt ældre inventar, herunder en brønd og et gammelt køkken med muret ildsted. Kælderen under nordfløjen skiller sig ud ved at være af overraskende dybde, og ved at etageadskillelsen understøttes af kraftige stolper, frem for at være hvælvet som den øvrige kælder. I senere tid er den dybe kælder understøttet af adskillige støttestolper.

Foruden hovedbygningen er havemuren mod vest, og to sammenmurede pavilloner omfattet af fredningen. Pavillonerne er grundmurede og kvadratiske i grundform med valmtag af røde tegl. Over døråbningen er to sandstensknægte. Murkronen har et skifte af tagsten.

Miljømæssig værdi

For Vår er den miljømæssige værdi knyttet til det samlede anlæg med den vinkelformede hovedbygning beliggende på det gamle voldsted, med Vår Å, som udgør den bevarede rest af voldgraven, mod øst. Hertil bidrager også den pigstensbelagte gårdsplads, og det langstrakte haveanlæg mod syd, til oplevelsen af det historiske miljø, på trods af anlæggets nuværende reducerede fremtræden. Muren mod vest med bropiller omkring indkørslen, og de to murede pavilloner fungerer endvidere som rumdannende elementer, og giver anlægget udtryk af et samlet hele. Det omgivende landskab inddrages på flere måder, med kig over en græsmark mod, og et let faldende terræn mod syd og øst, som følger Vår Ås bugtede bred, og således fører naturen helt op langs huset, hvis let hævede placering på en borgbanke stadig fornemmes. I havens sydvestlige hjørne er en nyere labyrint af tætklippet hæk.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til stedets fortid som hovedgård, hvilket aflæses i den anseelige hovedbygning, der trods reduktion fra at have været et trefløjet anlæg med midterfløj i to stokværk, stadig fremtræder imposant med den kraftige og høje kampestenssokkel. Adskillige spor efter ombygninger i murværket afslører husets høje alder og de omfattende ombygningsarbejder det har gennemgået, tillige med de få vinduer af afgivende type og format fra de dominerende korspostvinduer. Endvidere findes kulturhistorisk værdi i den relativt velbevarede planløsning, herunder de mange bevarede elementer i kælderen, særligt køkkenet med brønd og muret ildsted med ovn og gruekedel.

I interiørerne er adskillige bevarede detaljer og bygningsdele, herunder flere ældre gulve, loftsstukkatur, marmorerede panelværker og bevarede hemmeligheder i ydermurene. Tillige findes, fra nyere tid, kulturhistorisk værdi i bibliotekets bemalede døre, som stammer fra forfatteren Knuth Beckers tid. I gårdspladsen og omkring det gamle voldsted findes adskillige spor efter tidligere anlæg, herunder afvandingsrender og spor efter murede gange, der har ført ud til voldgraven.

Arkitektonisk værdi

På Vår er den arkitektoniske værdi knyttet til bygningens bastante fremtræden med det tunge og massive murværk over den kraftige sokkel, samt det let opskalkede tegltag med ubrudte tagflader, som tilsammen giver huset et tungt og værdigt udtryk. På trods af at husets opførelsestidspunkt falder sammen med renæssancen, fremtræder det, med sin yderste beskedne dekoration, som er koncentreret omkring den fremskudte gavlkvist med pilastre og sandstensornament indrammet i et rundbuet relief, mere enkelt og beskedent end mange samtidige herregårde.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links