Vangegemmerhuset, Nexø

Vangegemmerhuset lå oprindeligt et lille stykke uden for byen ved Nexøs vestre lund. Vangegemmerhuset, der blev opført i sandsten, hører til blandt de første grundmurede huse i Nexø og menes opført i slutningen af 1700-tallet eller begyndelsen af 1800-tallet. Huset var vigtigt for fællesdriften af byvangen, der kunne benyttes til græsning for borgernes husdyr frem til 1. maj. Efter den dato blev byvangens enkelte lodder opdelt til planteavl, og byvangen blev først åbnet for græsning efter høsten.

Vangegemmeren, der var ansat af byen, sørgede for at holde opsyn med byvangen. Han blev aflønnet med en kombination af grundløn og provision. Provisionen fik han, hvis han indfangede løsgående dyr. Det var nemlig vigtigt at holde dyrene væk fra at græsse i de kostbare afgrøder.

Vangegemmeren holdt også øje med, at der ikke blev skåret tørv i Ferskesø. Hvis det alligevel skete, skulle han konfiskere tørvene, som han så måtte beholde halvdelen af. Tillige skulle han sørge for at åbne og lukke leddet ved indfaldsvejen, så dyrene ikke slap ud på udmarken.

Nexø Kommune ejede Vangegemmerhuset fra 1818 til 2001, og de husede forskellige mindrebemidlede folk i det lille hus. I 2001 kom Vangegemmerhuset i privat eje og anvendes i dag til beboelse.

I 1980'erne blev der lagt gule klinker på gulvet i køkkenet og depotet. I 2012 blev taget omlagt. På nordsiden blev de bedste af Vangegemmerhusets egne ældre tagsten lagt, mens de øvrige sider fik ældre tagsten fra andre bygninger.

Vangegemmerhuset ligger lidt tilbagetrukket fra Gl. Rønnevej i den vestlige udkant af Nexø. Vangegemmerhuset ligger i en lille have, som mod vejen afgrænses af en række høje lindetræer, og mod øst støder op til Nexøs gamle markjorder. I haven ligger tillige en lille lokumsbygning og en brønd med brøndhus af sandstensfliser.

Vangegemmerhuset er en enetages, grundmuret bygning af sandstensbrokker med sorttjæret sokkel, hvidkalkede mure og let opskalket, teglhængt rødt heltag med halvvalmede gavle. I rygningen er to høje, hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og krave. I nordsiden ses to indgangsdøre, som er ældre, todelte revledøre med ældre beslag og klinkefald, dog er den vestre dør blændet på indersiden. I begge gavle er en nyere, men traditionelt udført revleluge. Vinduerne er nyere, men traditionelt udførte et- og torammede vinduer med små ruder og nederst forsynet med en afrundet vandnæse af træ. Samtligt træværk er malet rødt.

Indvendigt er den ældre planløsning bevaret med to små forstuer, en central, gennemlyst stue, et badeværelse og et værelse mod vest samt et køkken og et depotrum mod øst. Fra den østre forstue fører en ældre, stejl ligeløbstrappe op til det uudnyttede tagrum. I tagrummet ligger der brædder på gulvet, tagstenene er understrøgne og frit i rummet ses de to skorstene. Stueetagen fremtræder overvejende med en traditionel materialeholdning, der er klinkegulve og bræddegulve, pudsede vægge og i loftet er bjælkerne og loftbrædderne med lister synlige. Dog ligger der vinyl på badeværelsesgulvet og i den vestre forstue. Der er bevaret flere ældre bygningsdetaljer, herunder revledøre med ældre beslag og klinkefald, og i køkkenet er bevaret et muret ildsted ligesom der under håndvasken ligger gamle hasleklinker.

Den miljømæssige værdi for Vangegemmerhuset knytter sig til bygningens beliggenhed i udkanten af Nexø ved den gamle indfaldsvej fra Aakirkeby og Rønne samt den nære tilknytning til den store, åbne byvange mod øst. Samspillet mellem bylunden, Nexøs gamle markjorder og Vangegemmerhuset er enestående. Hertil kommer haven med de store lindetræer langs vejen, der oprindeligt var en del af allébeplantningen langs Gl. Rønnevej, den lille fritliggende lokumsbygning samt brønden med brøndhus af sandstensfliser, som oprindeligt var forsynet med en vippeanordning. Disse elementer udgør tilsammen et enestående og autentisk kulturmiljø omkring den lille tjenestemandsbolig.

Vangegemmerhusets kulturhistoriske værdi knytter sig til, at det er det eneste bevarede af oprindeligt tre vangegemmerhuse i Nexø . De lå alle ved indfaldsvejene til Nexø: fra nord, Svaneke , øst Rønne og syd Dueodde . Bygningens placering ved indfaldsvejen beretter om den ene af vangegemmerens funktioner, nemlig at åbne og lukke leddet for de forbipasserende. Hertil kommer placeringen ved byvangen, der vidner om, at vangegemmeren ligeledes skulle holde opsyn med borgernes kreaturer og afgrøder. Vangegemmerhuset er således et bevaret vidnesbyrd om dengang Nexø var en by beboet af landmænd og fiskere, og dokumenterer således en vigtig del af Nexøs fortid.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til Vangegemmerhusets materialeholdning, idet både beboelseshuset, lokumsbygningen og brøndskuret er opført af sandstensbrokker, som vidner om Nexøs tidligere storhedstid som leverandør af sandsten til byggematerialer. Frederik V (1723-1766) åbnede i 1754 et stenbrud på Bornholm, og den smukke rødlige Nexøsandsten blev et vigtigt byggemateriale i anden halvdel af 1700-tallet. Sandstenen blev brudt og udskibet i store blokke. Ved brydningen opstod mange broksten, der ikke kunne sælges, men som i stedet blev anvendt som et lokalt byggemateriale, hvilket man også kan se i Vangegemmerhusets ydervægge.

De to indgangsdøre og de to skorstenspiber vidner endvidere om, at der på et tidspunkt har boet flere familier i det lille hus. Hertil kommer, at lugen i østgavlen vidner om, at tagetagen blev brugt til opmagasinering af korn og afgrøder. Den lille luge i vestgavlen er et vidnesbyrd om, at man tillige opbevarede master i tagrummet.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre planløsning, herunder i særdeleshed de to små forstuer og køkkenet med det opmurede køkkenildsted mod øst samt, at tagrummet på traditionel vis er uudnyttet. Hertil kommer de ældre bygningsdele som den stejle ligeløbstrappe, skorstenene, de synlige bjælker og loftbrædder med lister, revledøre med ældre beslag, hængsler og klinkefald, der alle er med til at understrege bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi ved Vangegemmerhuset knytter sig til bygningens fremtræden som en enkel og sluttet bygningskrop med gedigne, metertykke mure, ubrudte tagflader og høje skorstenspiber i rygningen. De kalkede mure fremtræder med en rig struktur fordi strejflyset spiller i den levende overflade som sandstensbrokkerne tildeler facaderne. Sammen med den enkle farvesætning giver det bygningen en nærmest prunkløs og asketisk fremtoning. Dette understreges ved fraværet af tagrender, hvor tagets afslutning således er fuldt synligt med et delikat udtryk til følge. De smårudede vinduer og de enkle døre og luger giver en virkningsfuld kontrast til det rustikke murværk og tildeler bygningen en helstøbt fremtoning. Den eneste detalje af pyntelig karakter i Vangegemmerhuset er skorstenene som afsluttes af en trinvis fortanding.

Læs videre om

• Svanemøllen, Svaneke
• Vang Vandmølle, Rutsker
• Østerlars Præstegård, Østerlarsker

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen