Faktaboks
- Kommune
- Horsens Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 281226
- Sted- og lokalitetsnummer
- 160515-211
- Anlæg
- Vejkiste, Nyere tid (dateret 1700 e.Kr. - 1900 e.Kr.); Bro, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2014 e.Kr.)
Vejkiste, mv., Tingstedholm
Oversigtsfoto af østsiden set fra Ø
Oversigtsfoto af vestsiden set fra NV
Foto, oversigt
Original fredningstekst
Fr.nr. 2812:26 Bro. Kampestensbroen er ca. 7 m lang, 11 m bred med støttepille i midten af åen, og vinkelstillede fløjmure på ca. 1 m på hver side af broen ved slug og afgang. Ovenpå broen er opført en moderne betonbro. Betonbroen er ikke omfattet af fredningen.
Undersøgelseshistorie
- 2008
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
- 2013
- Museal besigtigelse - Moesgård MuseumBro. Bro over Gedved Mølleå hvor åen løber under Skanderborgvej. Broen er opført af store tilhuggede kampesten. Gennemløbet er ca. 11 m. langt. Broens facade er ca. 5 m. bred og består af to gennemløb adskilt af en stor afrundet stenmidterpille. Hvert af de to gennemløb er 1,55 – 1,6 m. brede og dækket af en meget stor, flad overliggersten (udkløvet granitstensplanke), der ligger på tværs af gennemløbet. Over det sydlige gennemløb er overliggerstenen 2,5 m. lang, mens den over det nordlige gennemløb er 2,4 m. lang. I hver side af facaden står en stor lodret kampesten. Brofæsternes vinkelstillede fløjmure forlænger gennemløbet både ved slug (vest) og ved afgang (øst) med ca. 1 m. Hver af de fire fløje er sat af to vandrette sten. Broens facade er forhøjet med en cementvæg øverst oppe til vejen. Ved vejen er opsat et moderne rækværk. Over broen løber en asfalteret vejbane (Skanderborgvej).
- 2014
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumBro. Se beskrivelsen under museal besigtigelse 2013.
Bro
Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
