Vejlbystenen er en runesten fra ca. 970-1020. Den blev på Worms tid fundet ved pløjning på en mark i Vejlby ved en næsten jævnet høj "Grydhøj". Det er uvist, om stenen har stået på eller ved højen. Efter længe at have været forsvundet blev den genfundet i havnen i Århus i 1859, og den er nu opbevaret i Moesgård Museums runehal. Den nederste runeløse del af stenen er kløvet fra. Den består af granit og er 96 cm høj, 65 cm bred og 31,7 cm dyb.
Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra vikingetid, lyder: "Þȳðkæll rēsþi st[ē]n þannsi øftiR Tōfa, māg sinn."
Oversat lyder indskriften: "Thydkil rejste denne sten efter Tue, sin måg."
Ordet ”måg” betegner i runesproget en mandlig slægtning gennem giftermål, altså en svoger, svigerfar eller stedfar.
Åkerfonten
Åkerfonten er en døbefont fra ca. 1190-1225. Døbefont og runeindskrift nævnes første gang i et manuskript fra 1671 skrevet af en lokal sognedegn, der også nævner en tidligere nu forsvundet tegning af fonten sendt til kong Frederik III i 1649. Siden blev indskriften omtolket til udslidte munkebogstaver, og først i 1820 blev runerne igen erkendt som runer. Åkerfonten er opbevaret i Aa Kirke. Den består af sandsten og er 86 cm høj.
Inskriptionen, der er skrevet med middelalderruner, lyder: "Þitta iR santi Gabrēl ok segði santa Marīa, at hān skuldi barn fyða. Þitta iR Elīsabēð ok Marīa ok hailsas. Hiar hvīlis Marīa, sum hān barn fȳdi, skapera himins ok iorðaR, sum oss leysti. Þitta iRu þaiR þrīR kunungaR, sum fyrsti(R) giarðu offr vārum drōtni. Hiar tōk hann viðr kununga offri, vār drōttinn. Hiar riðu þaiR burt þrīR kunungaR, sīðan þaiR offrat [haf]a ōrum drōtni. [þā iR} þet hiar fram s[ag]u(?). IōðaR tōku vārn drōttin ok [bu]nd[u](?) [ha]nn við[r] [t]rē ok gēttu. Sīðan laddu þaiR hann burt þiaðan bundinn, ok negldu hiar iōðaR Iēsus ā kruss. Sī fram ā þitta. SigraifR mē[st]e[r]i.".
Oversat lyder indskriften: "Dette er sankt Gabriel, som sagde til sankta Maria, at hun skulle føde et barn. Dette er Elisabeth og Maria, der hilser på hinanden. Her hviler Maria netop som hun fødte barnet, himlens og jordens skaber, som forløste os. Dette er de tre konger, som først ofrede til vor Herre. Her tog han, vor Herre, mod kongernes offer. Her red de bort, de tre konger, efter at de har ofret til vor Herre. Da er dette berettet(?). Jøderne tog vor Herre og bandt(?) ham ved træet og bevogtede ham. Dernæst førte de ham bundet bort derfra. Og her naglede jøderne Jesus til korset. Se dette frem for jer! Mester Sigraf (gjorde fonten)."
Indskriften er en beretning om Jesu liv, der afsluttes med en mestersignatur. "Si fram a þitta" (Se dette frem for jer!) må nok forstås som en opfordring til beskueren. Indskriften er skrevet på gutnisk med gotlandske runer og falder dermed uden for det egentligt danske materiale.
