Stendysse i Ormslev
Stendysse i Ormslev. Af . Begrænset anvendelse

Oldtiden i Aarhus Kommune

Kommunens kystområde var i oldtiden gennemskåret af fjorde og et skiftevis fladt terræn og stejle skrænter. I nogle perioder har menneskene levet tæt på havet, mens de i andre perioder er trukket længere ind i landet. Gennem hele oldtiden har havet og områdets åer dog både fungeret som færdselsårer og spisekammer.

Ældre stenalder

Tidslinje over stenalderen og bronzealderen i Aarhus Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Da de første jægere kom til området i senistiden, var landskabet præget af sparsom vegetation. Bopladser blev ofte etableret højt i landskabet, hvorfra man kunne overvåge og følge de større dyrs færden. Fra en af disse pladser, ved Elhøj øst for Tilst, er der fundet skafttungepilespidser fra Brommekulturen (ca. 11.000-ca. 10.500 f. Kr.). Der er desuden fundet spor efter Brommetidens jægere ved Geding og Kasted Moser og ved Stormose i Borum.

Der er gjort betydelig flere fund fra den efterfølgende Maglemosekultur (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.), særligt på kanten af områdets moser, fx Pannerup Mose og Todbjerg Mose. I det tilstødende bakkede dødislandskab, der brydes af mange små mosehuller, er der fundet højtliggende jagtpladser, som kan have været brugt i forbindelse med jagt på elg og urokse.

Klimaændringer mod slutningen af ældre stenalder medførte markant højere gennemsnitstemperaturer, hvilket gav en anseelig havstigning og nyopståede kystlinjer og et væld af fødemuligheder. Disse mulighederudnyttede Ertebøllekulturens (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.) jægere og samlere med udgangspunkt i en række store og langvarigt benyttede bopladser langs bredderne af de nydannede fjorde ved Egå, Brabrand og Norsminde. På flere af pladserne er der fundet køkkenmøddinger med ophobninger af bl.a. skaller fra indsamling af østers, som på bopladsen ved Norsminde. Da mange af bopladserne er arkæologisk undersøgt, findes der et nuanceret indblik i tidens materielle kultur, økonomi, bopladsmønster og sociale liv. Eksempelvis er der på bopladsen Lystrup Enge ved den tidligere Egå Fjord fundet genstande i organiske materialer samt en af landets ældste stammebåde, der er kulstof 14-dateret til ca. 5210-ca. 4910 f. Kr.

Mennesket og havet i stenalderen – oldtidsfund i Århus Bugt

I Århus Bugt er der flere steder fundet spor efter bopladser fra ældre stenalder. Disse bopladser har oprindelig ligget ved kysten, men er nu, som resultat af havstigninger, gemt i havbunden under havets overflade. En af de ældst kendte bopladser er lokaliseret ud for Fløjstrup Skov, hvor der ca. 9 m under havoverfladen er fundet rester af en boplads fra Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.). Fundmaterialet omfatter bl.a. såkaldte mikroflækker, flækker og mikroflækkeblokke samt enkelte knoglestykker. I bugten ud for Aarhus Havn er der fra samme periode fundet flere træstubbe fra fyrretræer, der bl.a. har stået ved bredden af en smeltevandsdal, som sandsynligvis har været en del af Århus Ådal i den ældste del af ældre stenalder.

Fra den sidste del af ældre stenalder blev der i 1960’erne ved Flynderhage i Norsminde Fjord udgravet en køkkenmødding fra Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.). Foruden flintredskaber er der også fundet redskaber af organisk materiale, heriblandt en bemalet padleåre. Det 18 cm brede og 20 cm lange åreblad er forsynet med en særlig ornamentik bestående af fire næsten parallelle, let buede bånd, der løber tværs over årebladet, mens den sidste tredjedel af åren er fuldt bemalet. Padleåren har en parallel i et fund fra Hjarnø Sund ca. 30 km syd for Norsminde Fjord.

Yngre stenalder

Sjældent fund af en såkaldt tyndnakket økse med skæfte fra tragtbægerkulturen, ca. 3100 f. Kr., fremkommet ved tørvegravning i 1946 i Stormose ved Borum. Økser som denne blev i perioden brugt af bønderne til at fælde skov for at anlægge bopladser og opdyrke landet.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Tidligt i yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f. Kr.) benyttede tragtbægerkulturens (ca. 3950-ca. 2800 f. Kr.) folk sig fortsat af de gamle kystbopladser i forbindelse med jagt og fiskeri, men dette næringsgrundlag suppleredes nu af agerbrug og husdyrhold. Der blev desuden anlagt nye bopladser i de højereliggende landskaber, men dog ofte fortsat kystnært. Et af landets ældst daterede kornfund, fra ca. 3950-ca. 3800 f. Kr., stammer fra en af disse bopladser nær den tidligere Egå Fjords kyst.

I samme periode, tidligt i yngre stenalder, ses tegn på en ritualiseret adfærd med ofringer på udvalgte steder i landskabet, bl.a. i moser og ved kildevæld. Ofringerne er også foregået i tilknytning til nye gravskikke med monumentale gravanlæg i jord, træ og sten i form af langhøje og senere stendysser og jættestuer. Dysserne fra tiden ca. 3500-ca. 3300 f. Kr. klumpede sig ofte sammen i de områder, hvor bebyggelsen lå. Oprindelig lå der således mange dysser omkring den tidligere Brabrand Fjord, men kun to er bevaret ved hhv. Årslev og Ormslev. I bakkerne omkring Egådalen lå der også mange dysser, som i dag er forsvundet. Sydligere, ved Hørret Skov og Moesgård, er der undersøgt rester af dysser og jættestuer.

Omkring 3.400 f. Kr. blev der opført store rituelle samlingspladser, der gerne var omkranset af palisader og store grøfteanlæg, såkaldte systemgrave. Pladserne inddrog landskabet i et samspil med nye gravskikke og menes at have haft en samfundsregulerende funktion, som blev udøvet igennem kulten og nye forestillinger om liv og død. En af disse samlingspladser ligger ved Voldbæk nær den tidligere Brabrand Fjords bredder.

Fra ca. 3000 til ca. 2800 f. Kr. vandt både grubekeramisk kultur (ca. 3000-ca. 2450 f. Kr.) og enkeltgravskultur (ca. 2800-ca. 2350 f. Kr.) indpas i landet. Noget tyder på, at elementer fra begge disse kulturer en kort overgang kombineredes i en art blandingskultur i Aarhusområdet under den sene tragtbægerkultur, bl.a. på bopladsen Gåsemosen ved den tidligere Brabrand Fjord, hvor Åhavevej ligger i dag. Pladsen, der var i brug ca. 2850‑2630 f. Kr., vidner om en tid, hvor kystens ressourcer atter blev inddraget i bopladsernes økonomi og næringsgrundlag. Sporene af bebyggelsen og gravene fra slutningen af yngre stenalder er få og uklare. Dog er der fundet flere bygningsspor fra senneolitikum (ca. 2350-ca. 1700 f. Kr.), bl.a. sporene efter et hus, som lå bevaret under en gravhøj ved Borum Eshøj.

Bronzealder

Huse fra bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f. Kr.) er bl.a. fundet ved Kolt og Egå, og gravhøje og fund af urnebegravelser i området ved Marselisborgskovene viser, at der dengang levede folk tæt på det, man i dag kender som Aarhus by.

Bronzealderen er dog især kendt for sine gravhøje, som typisk blev anlagt højt i terrænet i ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.). Ved Borum nordvest for Aarhus gør dette sig i særlig grad gældende for den berømte Borum Eshøj, der ligger 100 m over havniveau, og hvorfra der i klart vejr er udsyn helt til Mols Bjerge. Periodens gravhøje er bygget af hundredtusindvis af græstørv, som mange mennesker i ugevis har måttet hjælpes ad med at stable i en smuk kuplet form. I nogle høje betød den særlige byggemåde, at der efterfølgende blev dannet et uigennemtrængeligt jernlag i højens kerne. Det medførte et vådt og iltfattigt miljø, der gav exceptionelt gode bevaringsforhold, således som det ses ved bl.a. Borum Eshøj.

Andre tegn på bronzealdermenneskenes aktiviteter i Aarhusområdet er helleristninger i form af sten med indhuggede hjul- og skåltegn. Oprindelig var stenene placeret som fx markeringer ved gravhøje, men de er ofte siden fjernet fra deres oprindelige plads og dukket op i kirkediger eller indmuret i kirker, som det ses ved Borum Kirkes dige og stenen indmuret i Lisbjerg Kirkes våbenhus.

I bronzealderen var det også skik at ofre en eller flere genstande, typisk i søer og moser. Det kunne være enkeltgenstande som økser, lanser, sværd eller halsringe, men også samlinger af genstande, der nok har repræsenteret flere personer, er fundet. Ved Nymølle Bro tæt på Egås løb ved Lisbjerg er der fundet en sådan samling af primært kvindesmykker fra ca. 1000-ca. 900 f. Kr. Stedet har formentlig haft en særlig betydning som overgangssted over åen, hvilket kan være en forklaring på, at de er ofret lige netop her.

Jernalder

Tidslinje over jernalderen og vikingetiden i Aarhus Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Den ældre jernalder (500 f. Kr.-375 e. Kr.) er velbelyst i områderne nord og nordvest for Aarhus. Det fremgår især af ældre undersøgelser af gravpladser ved Lisbjerg med over 300 grave fra tiden omkring og efter Kristi fødsel. Nyere, omfattende undersøgelser i perioden 2004‑10 i Skejby, Lystrup og Tilst har desuden givet et nuanceret billede af bebyggelsen og dens udvikling, idet den både omfattede spredte gårde og mere landsbyprægede gårdsammenslutninger. Særlig vigtige er udgravningerne af en samling gårde i Skejbyområdet, hvoraf en del af bygningerne har været indesluttet af en rektangulær grøft (ca. 400-ca. 200 f. Kr.), samt en del bebyggelsesspor ved Sommerlyst fra tiden omkring og efter Kristi fødsel. Ved Skødstrup er der også fundet omfattende bebyggelse fra ældre jernalder bestående af huse, en stenbrolagt vej, to små gravpladser, spor efter ofringer af husdyr og hunde samt fund af lerkar og menneskeofringer i to moser. Husene viste sig at have haft lergulve og udsmykkede ildsteder af brændt ler. Ved Beder, Malling og ved Stavtrup er der udgravet bebyggelser fra tiden omkring Kristi fødsel. Moseofringer af mennesker, der foregik i hele Nordeuropa i førromersk jernalder (ca. 500 f. Kr.-Kristi fødsel), kendes fra endnu en mose i Skødstrup samt fra Lystrup, Hasle og Lemming ved Kolt. I Hedelisker, en af moserne ved Skødstrup, blev der ca. 275 ofret en mindre mængde våbenudstyr.

Udviklingen i yngre germansk jernalder (ca. 550-ca. 800) er knap så velbelyst. Flere lokaliteter med gårde er udgravet omkring Harlev og syd for Tranbjerg, men der er formentlig tale om enkeltgårde og ikke landsbyer. Der kendes dog til en håndfuld skattefund af guld fra ældre germansk jernalder (ca. 375-ca. 550). De mest imponerende fund i området fra perioden er to guldhalsringe fra Tåstrup samt en stor kejsermedaljon fra Hjortshøj præget under den romerske kejser Flavius Valens 364‑378.

Vikingetid

Mange genkender den berømte runesten Århus 3, en såkaldt maskesten med billedmotivet, der tidligere var logo for Moesgaard Museum. Stenen er også forsynet med en indskrift: »Gunulv og Øgot og Aslak og Rolf rejste denne sten efter deres fælle Ful. Han døde … da konger kæmpede«. Samme ordlyd, »han døde, da konger kæmpede«, findes på en runesten i Västergötland i Sverige, og det må være det samme slag, de to runesten knytter an til.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Der er undersøgt relativt få lokaliteter med bebyggelse fra vikingetiden i Aarhus Kommune, hvilket formentlig hænger sammen med, at vikingetidens landsbyer ligger under de nuværende landsbyer og derfor kun vanskeligt lader sig undersøge. Stednavnestudier af landsbynavnene viser imidlertid, at bebyggelsen ekspanderede i vikingetiden. Metaldetektorafsøgninger har desuden bidraget med mange nye vikingetidsfund på hidtil ukendte lokaliteter som Lille Labing, Todbjerg, Borum, Årslev og Kasted Mose.

Ved Egaa Gymnasium er der undersøgt bebyggelsesspor fra 800‑900-tallet. Herudover er der i den vestlige udkant af Lisbjergfundet grubehuse fra den sene del af vikingetiden, ligesom der er undersøgt bebyggelse i Tiset, Elsted og Skejby.

Ved Ravnholt ved Ingerslev Mølle er fundet en veludstyret ryttergrav, dateret til 900-tallet, som indeholdt et sværd, en lansespids og rideudstyr. På en gravplads i Brabrand, ligeledes dateret til 900-tallet, er fundet 26 jordfæstegrave, hvoraf flere indeholdt knive og hvæssesten, der var typisk gravgods i vikingetiden. Herudover blev der også fundet en torshammer, en nøgle og et cirkulært dragtsmykke af bronze i gravene.

På lokaliteten Snekkeeng i Viby er der fundet skibstømmer, der er årringsdateret til 797. Stedet formodes at have fungeret som ledingshavn (flådehavn) og skibsværft og har tilsyneladende været i brug frem til midten af 1200-tallet. Spor af vikingetidens skibsteknologi er fundet ved Norsminde Flak, hvor der i 1943 blev bjærget en såkaldt mastefisk fra et vikingeskib ca. 4 sømil fra kysten. Mastefiskens funktion har været at stabilisere og fastholde masten i dækshøjde og holde den opret, mens den mastestøttende del i bunden af skibet har bestået af et såkaldt kølsvin, hvor selve mastehullet har været. Mastefisken fra Norsminde Flak er 3,44 m lang og 65 cm bred og er fremstillet af egetræ årringsdateret til tiden ca. 810‑830.

Runesten

Der kendes til ni runesten fra Aarhus Kommune. Den lille Vejlbysten er ifølge runeindskriften rejst af Thydkil efter Tue, hans måg, et gammelt dansk ord, som betyder svigerfar, svoger eller stedfar. Mejlbystenen er rejst af Åne efter hans søn Eskil, som døde med Thore i Øresund. Man må forestille sig, at de har været på krigstogt. Egåstenen er rejst af Alfkel og hans sønner efter deres slægtning Manne, som var landbestyrer hos Ketil den norske.

Seks af runestenene, som er hhv. hele runesten og fragmenter, er fra selve Aarhus. Århusstenen 1 er et fragment af en sten, som nævner et slag ved Hedeby, Århusstenen 2 er et fragment, der nævner Asger Bjørn, og som muligvis har forbindelse til den meget høje runesten fra Lund i Skåne. Århusstenen 3 er en såkaldt maskesten (se billedet). Århusstenen 4 har teksten »Ketil rejste denne sten efter sin fader, Inge«, og den smukt ornamenterede Århusstenen 5 har teksten »Toste og Hove rejste sammen med Frebjørn denne sten efter Asser Sakse, deres fælle, en meget god dreng. Han døde som den største unidding blandt mænd. Han ejede skib sammen med Arne«. De to fæller Hove og Frebjørn er måske de samme, som nævnes på en runesten ved Västra Karaby i Skåne. Århusstenen 6 er et lille fragment af en runesten med kun to runer bevaret. Den blev fundet i krypten i Vor Frue Kirke i 1958, men runerne blev først erkendt i 2010.

Videre læsning

Læs mere om historie i Aarhus Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid