Aarhus Havn

©

I den sydligste del af den store Aarhus Havn ligger Marselisborg Lystbådehavn. Den blev indviet i 1991 og er en populær destination for såvel aarhusianere som besøgende udefra. Her kan man nyde udsigten over Århus Bugt og følge de mange skibe, der benytter Aarhus Havn.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Aarhus Havn er vigtig for store dele af Danmark som porten for import og eksport af varer. Havnen er landets største erhvervshavn. Den store containerterminal har en andel på ca. 65 % af det danske marked. Den har også den klart største bulkomsætning med en tilsvarende høj markedsandel.

Nogle af verdens største containerskibe anløber jævnligt havnen, der i 2018 håndterede 540.000 containere, hvilket er det hidtil største antal. Havnen indgår i en lang række rutenet for containerskibe og har forbindelser til det meste af verden. Den har også en stor andel af Danmarks nordatlantiske trafik og bliver fra 2019‑20 havn for containertrafikken til og fra Grønland.

Ud over containerterminalen rummer havnen bl.a. en bulkterminal og en olieterminal samt terminaler til hhv. krydstogtskibe og færger. Molslinjen, der lægger til her, fragtede i 2018 1,3 mio. biler og 3 mio. passagerer mellem Sjællands Odde og Aarhus.

Havnen er en kommunal selvstyrehavn, der drives kommercielt. Bestyrelsen har Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard som formand og rummer samtidig flere erhvervsfolk. En analyse fra 2017 fra Center for Regional- & Turismeforskning og Syddansk Universitet anslog, at der på selve havnen, som er hjemsted for ca. 150 virksomheder, er ca. 5.000 arbejdspladser. Herudover er der andre omkring 5.000 arbejdspladser, der relaterer sig til havnen.

Nye kajer og terminaler er løbende blevet tilbygget, og der er for havnen lagt en udvidelsesplan, som rækker frem til 2040. Planen er at udvide havnen med ca. 35 % i tre etaper. Første etape er en udvidelse på ca. 300.000 m2, som forventes færdig 2030.

Aarhus Havn ligger ved udmundingen af Århus Å. Den rummer industrihavn og anløbsområde for færger, og i kvartererne omkring havnen ligger Dokk1 og andre kulturelle tilbud. Lastekranerne i forgrunden kan flytte op til 35 containere pr. time.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Havnens transformation

Aarhus Toldkammers udformning er inspireret af Aarhus’ byvåben med et dominerende tårn i midten flankeret af to lavere tårne.

.
Licens: Begrænset anvendelse

I 1933 var Aarhus Havn i stærk udvikling. Den gamle åhavn forrest i billedet blev primært brugt til mindre både og sejlbåde, mens de noget større passagerskibe lagde til ved dampskibsbroen. I baggrunden anes taget af Aarhus Toldkammer. I de følgende år blev Nordhavnen betydeligt udvidet.

.
Licens: Begrænset anvendelse

I slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet opnåede havnen en position som en af provinsens vigtigste, og mange handelsfirmaer havde kontorer på eller tæt ved det hurtigt voksende havneområde. I takt med samfundsudviklingen er de mest bynære områder af havnen ved at blive transformeret fra at være en industri- og færgehavn til i højere grad at være hjemsted for en række kultur- og uddannelsesinstitutioner samt boligområder placeret i attraktive byrum.

Langs havnekanten tættest på byen ligger endnu få ældre bygninger, hvoraf den fredede Aarhus Toldkammer af Hack Kampmann fra slutningen af 1800-tallet er den mest prominente. Tæt herved ligger et ombygget pakhus fra samme periode, men ellers er de fleste bygninger blevet opført efter år 2000, da de oprindelige bygninger er blevet revet ned.

Ved kornpieren i Aarhus Havn blev i 1927 opført en sammenhængende række af fem hvide siloer tegnet af Hjalmar Kjær. Skønt bygningerne er opført i det moderne materiale jernbeton, er det arkitektoniske udtryk lånt fra nederlandsk renæssances brug af tæt sammenbyggede gavlhuse. Bygningerne drives af DLG, men blev opført af Jydsk Andels-Foderstofforretning og blev i 2007 af Kulturarvsstyrelsen udpeget til Nationalt Industriminde.

Idéerne bag en planlægning for de bynære havnearealer opstod i 1997, da Aarhus Kommune vedtog en masterplan for udvidelsen af Aarhus Havn for derved at frigøre områderne tættest på byen til andre formål end havnedrift. Det skete ved, at kommunen i 1999 afholdt en åben byplan- og idékonkurrence med fokus på nyanvendelse af de tidligere havneområder. Peer Teglgaard Jeppesen og Knud Fladeland Nielsen vandt konkurrencen med et visionært forslag, der inkluderede Dokk1 på Hack Kampmanns Plads, Aarhus Toldkammer som centralt element og et havneareal udformet af Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, der forener rekreative formål, kystbeskyttelse og transportlogistik for biler, cykler, gående og den nye Letbane.

  • På C. Eckardts Århus, Åhavnen fra 1891 ses havnen ved åens udløb op mod Mindebroen. De lave skibe lagde til ved bolværket og kunne herfra losse og laste uden brug af kraner. Lasten blev gennemset af toldere fra toldkammeret, som indtil 1898 lå i den røde bygning th. i billedet. I takt med at skibene blev større, og behovet for transport af varer til og fra landbruget omkring Aarhus og industrien i købstaden voksede, blev havnen udvidet udad mod havet.

    .
    Licens: Begrænset anvendelse

De nye bygninger på havnen

Som et vartegn yderst på Aarhus Ø ligger AARhus.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Aarhus Ø. Når området er fuldt udbygget, vil der bo 10.000‑12.000 mennesker i Aarhus Ø.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Aarhus Kommune overtog de første arealer fra Aarhus Havn i 2007, hvor også de første byggerier blev besluttet. Fem år senere kunne de første beboere flyttede ind, og i 2013 skiftede den nordlige del af de bynære havnearealer navn til Aarhus Ø.

Den første bygning på Aarhus Ø var Isbjerget, opført i 2013 og tegnet af CEBRA, JDS Architects, SeARCH (Holland) og Louis Paillard (Frankrig). Umiddelbart ved siden af ligger AARhus, tegnet af Bjarke Ingels Group (BIG) i samarbejde med Gehl. Bygningen rummer lejligheder, men også lejemål til små erhverv, samt fælleshus og teaterbygning (Teatret Gruppe 38) og en række badehuse opført i sortbrændt træ efter japansk forbillede.

Langs Bernhardt Jensens Boulevard har Dorte Mandrup Arkitekter designet udsigtstårnet Salling Tårnet, som blev indviet i 2015. Den iøjnefaldende bygning hælder faretruende men elegant ud over kajen og signalerer vovemod og opfindsomhed. Den hvide stålkonstruktion giver i 7,5 m’s højde udsigt til den nye bydel ved havnen. Gennem indvendige trapper nås reposerne, der også fungerer som siddepladser.

En række projekter er opført på Pier 2 som Bestsellers domicil, 2005‑19, tegnet af C.F. Møller Architects, samt den stjerneformede Navitas fra 2014, tegnet af Kjaer & Richter A/S sammen med Christensen & Co. Architects og Marianne Levinsen Landskab.

For enden af Bernhardt Jensens Boulevard ligger Z-huset, tegnet af Rambøll og indviet i 2017, samt Aarhus Internationale Sejlsportscenter fra 2018.

Aarhus Ø er planlagt med et stort udbud af bygninger som Grundfos Kollegiet, Zero House I og II (0-energihus) og Aarhus Havnebad, tegnet af BIG i 2018.

  • Fra Dokk1 til Navitas (th.) har Aarhus fået en ny havnefront tegnet af Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue. Hele forløbet integrerer gående, cyklende, biler og den nye Letbane. Samtidig er der interaktive kunstværker som Jeppe Heins vandkunst Endless Connection fra 2017 og områder til leg og spil. Niveauet er hævet som en del af byens klimasikring.

    .
    Licens: Begrænset anvendelse

Dokk1 og de omgivende pladser

Trukket helt ud i havnebassinet giver Dokk1 fra 2015 plads til både de historiske bygninger ved havnen og det moderne Europahuset ved Århus Å.

.
Licens: Begrænset anvendelse

En af de mest iøjnefaldende bygninger på havnen er Dokk1. Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue har udformet de omgivende pladser og promenaden 2013‑17. Havnefrontener kraftigt ommodelleret, og den eksisterende havnekant er blevet udbygget med bl.a. en række pladser, der skaber nye offentlige rum. Inspirationen til pladserne er bl.a. isflagers takkede, uregelmæssige mønstre, som bidrager til at opløse den tidligere så skarpe kontrast mellem vand, by og havn.

I forbindelse med renoveringen af havneområdet er et klimasikringsprojekt blevet udført, og terrænet omkring Dokk1 er hævet til 2,5 m. Et nyt sluseanlæg ved udløbet af Århus Å skal modvirke oversvømning af midtbyen ved stormflod.

Mod havnen er der designet havnebad og afslapningsområder.

I rutefart fra Aarhus – med dampskib, kombifærge og katamaran

Dampskibet Niels Holst blev bygget hos B & W i 1908 til Dampskibsselskabet Øresund og hed dengang Sverige. Skibet blev chartret af De danske Statsbaner (DSB) i 1915 og indsat på Aarhus-Samsø-Kalundborg-ruten. Det blev i 1917 købt af DSB, og i 1918 blev navnet ændret til Niels Holst. Skibet blev udrangeret i 1936 og derefter solgt til et finsk rederi. På billedet ses Niels Holst, der var opkaldt efter DSB’s første generaldirektør, ligge i Aarhus Havn i januar 1935, mens skonnerten Irene sejler ud.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Siden vikingetiden har der været færgeruter fra Aarhus til Samsø og Sjælland. De blev i århundreder drevet af privilegerede færgelav, og fra 1794 af postvæsenet, der dog i årene 1856‑68 havde omlagt sejladsen til en rute mellem Korsør og Aarhus. Senere overgik driften til forskellige private dampskibsrederier, men i 1914 overtog De danske Statsbaner (DSB) sejladsen mellem Aarhus, Samsø og Kalundborg, først med ældre hjulfærger og små dampskibe og fra 1930’erne med to nybyggede motorskibe. Efter en minesprængning i 1942 blev sejladsen med motorskibene indstillet indtil d. 9. juni 1945.

Aarhus-Kalundborg

Motorskibet Kalundborg blev bygget hos B & W i 1931 og sejlede på Aarhus-Samsø-Kalundborg-overfarten indtil 1966. Året efter blev skibet solgt til et kuwaitisk rederi. Motorskibet Kalundborg havde plads til ca. 40 personbiler, som måtte køre ombord gennem porte i skibssiden. På billedet, der er fra 1953, ses skibet ligge i Aarhus Havn, mens passagererne går ombord, og en bil kører ind på vogndækket.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Den kraftige stigning i biltrafikken efter 1950 betød, at staten besluttede at videreføre den oprindelige rute med anløb af Samsø, men også at oprette en ny biloverfart direkte mellem Aarhus og Kalundborg. Denne rute blev indviet den 14. oktober 1960, og den nybyggede bilfærge, Prinsesse Anne-Marie, der kunne sejle 20 knob, blev indsat på overfarten, der nu blev kaldt Hurtigruten. Overfarten fik stor trafikal succes, og en søsterfærge, Prinsesse Elisabeth, blev anskaffet i 1964. Derimod blev sejladsen mellem Aarhus og Samsø indstillet i 1978.

For at øge kapaciteten på Aarhus-Kalundborg-overfarten – og for samtidig at sikre beskæftigelsen i værftsindustrien – blev det af regeringen besluttet at bygge to meget store bilfærger med to faste vogndæk til overfarten. Disse færger blev bygget i Nakskov; den første, Peder Paars, blev leveret i 1985, den anden, Niels Klim, kom i 1986. Disse to færger blev meget populære hos de rejsende, men alligevel besluttede regeringen i 1989, at de begge skulle sælges. Salget blev effektueret i maj 1991.

Som erstatning indsatte DSB to brugte, nedslidte og ombyggede fragtfærger, der fik navnene Ask og Urd, og disse færger var i begyndelsen plaget af tekniske defekter. Dette var medvirkende til, at der opstod stor mistillid til driften.

DSB’s rederidivision blev i 1995 privatiseret og udskilt af etaten som et selvstændigt rederi under navnet DSB Rederi A/S og fra 1997 med navnet Scandlines. Dette betød, at rederiets ledelse kunne handle mere frit, og da det private rederi Cat-Link i sommeren 1995 indsatte to hurtigsejlende katamaranfærger, Cat-Link I og Cat-Link II, på Aarhus-Kalundborg-overfarten, kunne man tage konkurrencen op.

Men i stedet for at begynde en opslidende konkurrence gik de to rederier i 1996 sammen om at sejle med tre katamaranfærger mellem Kalundborg og Aarhus, og i 1998 erstattede man dem med to nye store katamaraner.

Mols-Linien

Katamaranfærgen Express 4, som af Molslinjen er indsat på overfarten til Sjællands Odde, blev bygget i 2019 på det australske værft Austal i Perth. Færgen har plads til ca. 400 personbiler. På billedet ses Express 4 ankomme til Aarhus for første gang, d. 24. februar 2019.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Rederiet Mols-Linien, der siden 1966 havde sejlet på ruten Odden-Ebeltoft, havde i 1996 sat to nybyggede konventionelle kombifærger og to små danskbyggede katamaraner i drift. Dette skete for at kunne konkurrere med den faste Storebæltsforbindelse, der i juni 1998 blev åbnet for biltrafik. Men man kom så også til at konkurrere med Cat-Link-færgerne, og denne konkurrence var så hård, at begge færgerederier kom i vanskeligheder. I denne situation valgte de at samarbejde og fusionere til et rederi, der fik navnet Mols-Linien.

I april 1999 ophørte overførslerne af personbiler på Aarhus-Kalundborgruten, og de to Cat-Link-færger blev indsat på en ny overfart mellem Aarhus og Sjællands Odde. Godsrutenmellem Kalundborg og Aarhus fortsatte i en kort periode med en enkelt færge, og et nyt privat rederis forsøg på at konkurrere om godssejladsen mislykkedes. Desuden blev det for Mols-Linien nødvendigt at omlægge godsoverførslerne, og fra d. 3. januar 2000 blev rederiets to kombifærger overført fra Odden-Ebeltoft-ruten til Aarhus-Kalundborg-overfarten.

Finanskrisen i 2008 og de efterfølgende år ramte Mols-Linien hårdt. Sejladsen til Ebeltoft blev begrænset meget, og navnlig godsoverførslerne dalede kraftigt. Dette medførte, at sejladsen med kombifærgerne på Aarhus-Kalundborg- overfarten ophørte i september 2011, og færgerne blev solgt. Den ene færge blev købt af et cypriotisk selskab og derpå sat i fart af det tyskejede Förde Reederei Seetouristik på netop Aarhus-Kalundborg-ruten, men godsoverførslerne forblev meget begrænsede, og i oktober 2013 indstilledes denne sejlads.

Efter finanskrisen steg trafikken på Aarhus-Odden-ruten markant. I 2012 indsattes derfor en stor bilkatamaran, KatExpress 1, på overfarten, og denne færge blev i 2013 fulgt af en nybygget søsterfærge, KatExpress 2. I 2017 indsatte man endnu en nybygget søsterfærge, KatExpress 3.

Da Mols-Linien i 2018 også fik tildelt færgesejladsen til og fra Bornholm, forsvandt ordet Kat fra færgernes navne, og rederiet ændrede stavemåden i sit eget navn til Molslinjen for færgerne på Aarhus-Odden-ruten.

I 2019 erhvervede man endnu en nybygning, Express 4, der i stævnen er udformet lidt anderledes end de foregående tre færger. Disse store bilkatamaraner er alle bygget i Australien.

En fast forbindelse

I 1970’erne blev der fremsat forslag om at anlægge en fast trafikforbindelse over Svanegrunden fra Jylland til Samsø og videre over Samsø Bælt til Røsnæs nord for Kalundborg. Dette projekt blev omtalt som Svanegrundsprojektet, og i 2007 blev det atter draget frem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Der blev også nedsat en komité, Kattegatkomitéen, som skulle arbejde for at gennemføre projektet i en ikke nærmere bestemt udformning.

Naturen i og omkring Aarhus Havn

Planternes visne løv matcher fjerdragten hos to bjergirisker, som har valgt at tilbringevinteren i Aarhus Havn.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Den moderne havn, som i dag ligger ved Aarhus, blev anlagt i 1845 og er udvidet ad flere omgange, så den i dag består af Nordhavnsområdet, Mellemarmen, Multiterminalen, Sydhavnen og Østhavnen. Senest er Østhavnen blevet udvidet, mens store dele af Nordhavnsområdet er omdannet til den nye bydel Aarhus Ø.

Selv om Aarhus Havn overvejende er et industri- og byområde, er den samtidig levested for et stort antal dyr og planter. Hvor havet omkring havnen tidligere var kraftigt påvirket af spildevand fra industri og husholdninger samt af udvaskede næringsstoffer fra landbruget, er vandkvaliteten i dag i bedring, og på havnens moler og stensætninger kan man finde bl.a. muslinger, krabber, søstjerner og søanemoner. Ud for Aarhus Ø er der desuden etableret stenrev, hvilket har givet områdets dyre- og planteliv et betydeligt løft. Stimer af makrel, sild, sej og tobis gæster regelmæssigt havnebassinerne, og fra molerne fanger lystfiskere både torsk, havørred og forskellige fladfisk.

Marsvin og spættet sæl kan følge fiskestimerne helt ind i de indre havnebassiner, og især marsvinene afsløres ofte af måger, der kredser over den lille hval og dykker efter de småfisk, som marsvinet under jagten får presset op til overfladen. Også større havpattedyr har af og til gæstet havnen. En pukkelhval blev set i 1995, i 2002 lagde en vågehval vejen forbi, og i maj 2016 tilbragte en alm. delfin flere dage i Århus Bugt og besøgte også Aarhus Havn.

Havnens ruderater er voksested for en række almindelige planter samt enkelte mere sjældent sete arter som egernhalebyg, smalbladet brandbæger, trekløftstenbræk, kæmpenatlys og hjertebladet gemserod. Dertil kommer forskellige hvirvelløse dyr som den invasive plettet voldsnegl, der formentlig blev indført som spisesnegl i 1800-tallet. Desuden har den forholdsvis sjældne moshumle i hvert fald tidligere haft en bestand på Østhavnen.

Aarhus Havn er især kendt for sit fugleliv, og alene i Østhavnen er der observeret næsten 200 forskellige arter. Ynglefuglene omfatter bl.a. klyde, stor præstekrave, engpiber, sanglærke, hvid vipstjert, tornirisk og husrødstjert. Forår og efterår fungerer havnen som rasteplads for trækkende vand- og vadefugle, mens bl.a. vandrefalk, alk, lomvie, sortgrå ryle, bjergvipstjert, skærpiber, bjergirisk og snespurv regelmæssigt gæster havneområdet om vinteren.

Videre læsning

Læs mere om transport, forsyning samt bygge og anlæg i Aarhus Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked