Århus Å

På en lang strækning danner Århus Å grænse til Skanderborg Kommune. Det gælder bl.a. her ved Fusvadgård, hvor åen kantes af ferske enge, og den skovdækkede Edslev Knude rejser sig i baggrunden. Århus Å er Aarhus Kommunes længste vandløb, og på sin vej mod udløbet i Aarhus Havn gennemløber den et kuperet landskab, der giver åen et samlet fald på ca. 50 m.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Kort efter at Århus Å er drejet mod sydøst og har forladt Vadestedets pulserende caféliv, løber den under Skt. Clemens Bro og fortsætter forbi Åboulevardens hoteller, caféer og små butikker mod Dokk1 og udløbet i havnen. Med den idylliske fremtoning, som Århus Å i dag har på sit løb gennem byen, er det svært at forestille sig det ildelugtende, forurenede vandløb, som man i begyndelsen af 1900-tallet så højt ønskede at gemme væk.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Århus Ås udløb i den vestlige ende af Årslev Engsø. Storbyen Aarhus kan kun lige knap skimtes i horisonten.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Den ca. 32 km lange Århus Å er tæt knyttet til storbyen Aarhus, som den både gennemløber og deler navn med. Siden byens grundlæggelse har åen været en livsnerve for Aarhus, hvis navn da også er en forvanskning af byens oprindelige navn Aros, som er gammeldansk for »åmunding«.

Trods sin forbindelse til Aarhus har åen ganske naturligt størstedelen af sit løb uden for byens afgrænsning. Den udspringer i Solbjerg Sø i Skanderborg Kommune, hvorfra den følger en smeltevandsdal mod nordvest langs grænsen til Aarhus Kommune, som den løber ind i ved Fusvad i Jeksendalen. Åen fortsætter mod øst gennem Århus Ådal til Årslev Engsø og Brabrand Sø, som den gennemløber, og videre gennem Aarhus midtby til udløbet i Århus Bugt ved Aarhus Havn. Undervejs får åen tilløb fra adskillige mindre vandløb. Blandt de største er Lyngbygård Å, som møder Århus Å i Årslev Engsø.

Fra livsnerve til gene

Åen har haft stor betydning for byen og det omkringliggende land; både som leverandør af vandkraft til vandmøller som Aarhus Mølle, som transportvej og som fiskevand. Indtil midt i 1800-tallet var vandet i Århus Å stadig så klart og fiskerigt, at indbyggerne i Åby efter sigende kunne betale tiende til kirken med laks, som de havde fanget i åen.

Efterhånden som byen voksede, blev åen dog gradvis mere og mere forurenet af spildevand fra industri og husholdninger. Også slagteri- og husholdningsaffald fandt vej til åen. Det gik ud over fiskebestandene og medførte lugtgener, som mod slutningen af 1800-tallet var ganske betragtelige.

Århus Å blev gemt væk …

Fra at have været en velsignelse begyndte mange aarhusianere at anse åen for en belastning. Lugtgenerne kunne man til nød leve med, men da åen samtidig var en udfordring for infrastrukturen og den stigende trafik, blev det foreslået enten at dække den til eller at føre den uden om byen.

Valget faldt på overdækningen, da havnen ellers ville miste det stadigt strømmende vand, som bidrog til at holde den isfri om vinteren. Arbejdet gik i gang i begyndelsen af 1930’erne, og i 1940 var åen fuldstændig skjult under en overdækning, som strakte sig fra omkring Mølleparken og ned til havnen.

… Men dukkede op igen

I 1970’erne blev der stillet forslag om at genåbne åen, og efter årelange debatter blev forslaget vedtaget i 1989. For genåbningen af Århus Å stod Aarhus Kommune ved stadsarkitekt Ole Østergaard i samarbejde med landskabsarkitekt Birk Nielsens Tegnestue.

Arbejdet begyndte i 1995, og frem til 1999 blev der åbnet for det meste af åens løb ned mod havnen. På tværs af åen blev der anlagt gangbroer, udformet som spinkle stålkonstruktioner med dæk af azobeplanker. Bolværket blev overvejende udført i lys, farvet beton. På et af de mest solrige steder brydes bolværkets forløb dog af et stort trappeanlæg, som strækker sig næsten helt ned til åens vandspejl. Ved Immervad i Aarhus midtby er åens kanter meget bymæssigt bearbejdet, mens de ved udløbet fra Brabrand Sø fremstår som mere naturlige åbredder.

I perioden 2005‑08 blev strækningen fra Immervad til Slusebroen åbnet med nicher og opholdsarealer på begge sider. Fra Busgaden til Grønnegade blev der etableret et bredt fodgængerområde på åens nordside, mens der på Grønnegade og Møllegade blev lagt ny granitbelægning og mindre træplatforme, så man kan komme helt tæt på åen. Belægningerne består af granit i forskellige farver, størrelser og former, og mens man langs åen valgte at arbejde med farveskift, blev der i Mølleparken arbejdet med forskellige mønstre. På begge sider af åen blev der plantet rækker af nye piletræer. I 2015 blev den sidste del af åen ned mod havnen åbnet i forbindelse med anlæggelsen af bl.a. Dokk1.

Et rekreativt natur- og bylandskab

Århus Å har i sit løb gennem de centrale dele af Aarhus levet en omskiftelig tilværelse. Den i dag fritlagte å langs Åboulevarden har skabt et åndehul midt i byen, og de mange caféer og spisesteder langs vandet er populære destinationer for lokale og besøgende.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Med åbningen af åen blev der skabt et rekreativt bånd ned gennem centrum af Aarhus, som caféer og restauranter hurtigt tog til sig med udendørs servering ved åløbet i store dele af sommerhalvåret.

Ud over at skabe et æstetisk attraktivt åløb gennem Aarhus er der også gjort et stort arbejde for at forbedre hele åens vandkvalitet og genskabe noget af fordums biologiske mangfoldighed. Med etableringen af Årslev Engsø forsvandt kanalen, som åen i 1960’erne blev lagt i vest for Brabrand Sø. Derudover er mange af de udløb fra rensningsanlæg og kloakker, der helt frem til begyndelsen af 1990’erne gav åen uklart og ofte ildelugtende vand, efterhånden blevet lukket, ligesom mange af de gamle rensningsanlæg er blevet nedlagt til fordel for en centralisering af spildevandsrensningen.

De mange tiltag har resulteret i en gradvis forbedring af vandkvaliteten og en stigende mangfoldighed af smådyr. Således er det ikke usædvanligt at se fx blåvinget pragtvandnymfe flyve over åen helt inde i Aarhus midtby.

På sin vej fra udspringet til udløbet løber Århus Å gennem flere fredede områder. Desuden indgår åen i habitatområdet Brabrand Sø med omgivelser.

Videre læsning

Læs mere om Ferske vande i Aarhus Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande