Det samlede skovareal i Aarhus Kommune ligger på 5.017 ha, hvilket svarer til knap 11 % af kommunens areal. Heraf udgør de kommunale skove ca. 1.300 ha. De kommunale skove, som overvejende er løvskove med en stor andel af bøg, kan inddeles i De Gamle Aarhus Skove og De Nye Aarhus Skove.
De Gamle Aarhus Skove, der ofte blot omtales som Aarhusskovene, udgør langt størstedelen af de kommunale skovarealer. Aarhusskovene er en samlebetegnelse for de gamle skove, som strækker sig langs kysten nord og syd for Aarhus. De omfatter bl.a. Ris Skov i nord, Marselisborgskovene lige syd for Aarhus og Fløjstrup Skov længst mod syd. Omkring 1820 fremstod de stærkt forhuggede, og en stor del af dem er derfor rejst i de efterfølgende år. I skovene er der talrige vandre- og cykelruter, mountainbikespor og ridestier. En meget lille del af skovene indgår i fredningerne af Moesgård og Fulden fra hhv. 1932/1943 og 1979. Derudover er et område, som strækker sig fra Skåde Bakker i nord til og med Fløjstrup Skov i syd, udpeget som habitatområde.
I modsætning til de gamle ligger de nye skovområder hovedsagelig nord og vest for Aarhus. Til De Nye Aarhus Skove hører bl.a. dele af Lisbjerg Skov samt Brendstrup Skov, Mollerup Skov og Gjellerup Skov, som alle er plantet efter 1989.
Naturstyrelsen forvalter også nogle af de aarhusianske skove. Blandt dem er flere nyere skove, som er rejst i samarbejde med Aarhus Kommune. De indgår i »Århus omkranset af skov«-planen, der blev vedtaget af byrådet i 1988 og omfatter True Skov, hvor der 1994‑2013 blev rejst 385 ud af i alt 650 planlagte hektar, Solbjerg Skov, hvor der siden 2001 er rejst ca. 300 ha, og den 80 ha store Bærmose Skov, som blev rejst i 1992.
Ud over de offentligt ejede skove huser kommunen også en række privatejede skove eller skovdele. En af de bedst kendte privatskove i kommunen er Constantinsborg Skov.
Blandt kommunens andre private skovområder er Moesgaard Museums andel af Moesgård Skov, som i en kile strækker sig fra museet i vest og til Moesgård Strand i øst. Også en mindre del af den nordlige ende af Lisbjerg Skov er privatejet.
