Den ca. 80 ha store Ris Skov er en byskov nord for Aarhus Havn, der indgår i samlebetegnelsen Aarhusskovene. Allerede i 1395 blev skoven sikret af Margrete 1., da hun fastlagde afgrænsningen af bymarken. Herved overgik den sydlige del af Ris Skov til Aarhus, mens den nordlige del forblev i kronens ejerskab indtil 1542, hvor Christian 3. skænkede den til byen. Frem til 1800-tallet var skoven af stor betydning som leverandør af egetømmer til kajanlægget i byens havn, og det er derfor usædvanligt at finde egetræer, som er ældre end ca. 200 år. Ris Skov er dog stadig en udpræget løvskov, som domineres af bøg. Desuden rummer den områder med nåleskov samt askeskov i de fugtige lavninger. Trods sin beskedne størrelse giver det Ris Skov et forholdsvis varieret udtryk.
Skoven har et rigt svampeliv med spisesvampe som alm. østershat, trompetsvamp og netstokket indigorørhat. Dertil kommer flere forholdsvis sjældne arter som kastanjebrun stilkporesvamp, sortanløbende trævlhat og børstehåret spejlporesvamp. Om foråret dækkes skovbunden mange steder af ramsløg. Den kraftigt lugtende og tætvoksende løgplante hæmmer bøgens selvforyngelse, og i skoven foregår foryngelsen derfor overvejende ved plantning. Til gengæld er ramsløgene levested for den sjældne ramsløg-svirreflue, som har et af sine få danske levesteder i skoven. Langs kysten og i selve skoven er der iagttaget omkring 150 forskellige fuglearter. I skoven er der fx god mulighed for at se natugle, som flere steder yngler i de hule træer. Tidligere har den nordlige del af skoven desuden huset en stor rågekoloni, men efter flere år med intensiv regulering er rågebestanden faldet betragteligt.
I Ris Skov, lidt syd for badeanstalten Den Permanente, farver modlyset en gammel bøg sort, så der med havet og den blå himmel opstår et sceneri i duotone.
