Aarhus Rådhus. Af . Begrænset anvendelse

Politik og planer i Aarhus Kommune

Artikelstart

Aarhus var en af de 32 kommuner, der ikke blev ændret i forbindelse med Strukturreformen i 2007. Forklaringen var den oplagte, at sammenlægningen med over 20 forstads- og omegnskommuner ved Kommunalreformen i 1970 havde skabt en stor, sammenhængende og velafgrænset kommune med et betydeligt udviklingspotentiale, som ingen så nogen grund til at ændre på.

Den eneste, der alligevel talte om noget i den retning, var Odders borgmester, Elvin J. Hansen, der – sikkert halvt i spøg – foreslog, at lidt af den store Aarhus Kommune sagtens kunne blive lagt sammen med Odder Kommune, der kun var lidt over grænsen på 20.000 indbyggere, hvorfor en sammenlægning med andre kommuner var en oplagt mulighed. Elvin J. Hansen havde især øjnene rettet mod Beder-Malling lige på den anden side af kommunegrænsen, men det kom der dog ikke noget ud af.

Aarhus Kommune undgik dermed de sammenlægnings- og tilpasningsovervejelser, som fra 2004 og nogle år frem prægede mange af landets kommuner; den øvelse havde man gennemført i løbet af 1970’erne.

Kommunens politiske landskab

Forhåbningen var, at Letbanen ville være oppe at køre i god tid før afviklingen af kulturhovedstadsåret i 2017, men umiddelbart før den stort anlagte åbning d. 23. september 2017, dvs. langt inde i året som Europæisk Kulturhovedstad, blev indvielsen yderligere forsinket, da sikkerhedsgodkendelsen fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ikke forelå. Projektet – og især den bemærkelsesværdige forsinkelse – blev et tema i valgkampen forud for kommunalvalget i november 2017. Først i december 2017 gik Letbanen i drift.

.

Årene efter Strukturreformen blev alligevel krævende for de aarhusianske kommunalpolitikere og embedsmænd, men det var mere pga. de mange udfordringer, som ledelsen af en så stor kommune skabte. Mange spørgsmål – sociale, erhvervsmæssige, infrastrukturelle, kulturpolitiske, boligmæssige – pressede sig på og krævede løsninger.

Positionen som landets næststørste by og ønsket om at være det naturlige kraftcentrum i Vestdanmark betød, at udvikling og fortsat vækst blev omdrejningspunktet. Erhvervslivet skulle have gode udviklingsmuligheder, arbejdskraft tiltrækkes og serviceres, havneområdets potentiale udfoldes, indvandrer- og integrationsproblemer håndteres, og problemer med infrastruktur skulle løses. Hertil kom, at væksten på to af byens største institutioner, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Skejby, også skulle sammentænkes med kommunens udvikling.

I mange år har det været en fælles bestræbelse for partierne i byrådet at bidrage til et konstruktivt samarbejdsklima, men i hvert fald for socialdemokraterne var det klart, at et sådant samarbejde burde foregå med en socialdemokrat som borgmester. Sådan havde det indiskutabelt været før 1970, og sådan vedblev selvforståelsen i partiet at være, selv om det politiske billede fik flere nuancer.

Efter over 80 år med en socialdemokratisk ledet kommune så man det i Socialdemokratiet derfor som en afvigelse fra normalen, da Louise Gade (V) var borgmester i perioden 2002‑05.

Ved kommunalvalget i november 2005 havde Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten fået et snævert 16‑15-flertal i byrådet, og derfor kom der igen en socialdemokratisk borgmester fra d. 1. januar 2006. Mellemspillet 2002‑05 med en borgmester fra Venstre havde kun været muligt, fordi Radikale Venstre under konstitueringsforhandlingerne efter kommunalvalget i 2001 havde valgt at gå med i den borgerlige lejr, angivelig pga. et dårligt forhold mellem den radikale leder og socialdemokraternes daværende borgmesterkandidat, Flemming Knudsen.

Aarhus har siden 1950 haft en anden styreform end de fleste andre kommuner. Ligesom et par af de andre store kommuner har Aarhus haft såkaldt magistratsstyre, hvor kommunens administration er opdelt i et antal magistratsområder, der hver har en såkaldt rådmand som politisk chef. Borgmesteren har ud over det overordnede ansvar også det direkte ansvar for magistratsområdet økonomi og vælges i samme proces som rådmændene. Konstitueringsprocessen i Aarhus efter et kommunalvalg er derfor anderledes end i flertallet af landets kommuner, dels fordi processen formelt foregår anderledes, dels fordi rådmandsposterne er langt mere attraktive end de udvalgsformandsposter, der ellers er i spil i kommunernes konstitueringer.

Med en 16‑15-fordeling er der tre pladser i magistraten til hver side, men gruppen med 16 pladser får den største kvotient og dermed borgmesterposten.

Nicolai Wammen havde forladt aarhusiansk kommunalpolitik i 2001 for at forfølge en karriere i Folketinget, men han vendte i 2005 tilbage til Aarhusfor at hjælpe med at genetablere Socialdemokratiets dominerende stilling i landets næststørste by.

Det lykkedes, og Wammen blev fra d. 1. januar 2006 en populær borgmester. Han sad som borgmester i den periode, hvor byrådet bl.a. traf beslutning om at søge om titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Efter et langt og grundigt forarbejde gik en ansøgning afsted, og i august 2012 kom det positive svar: Det blev Aarhus og ikke Sønderborg, som også havde søgt.

Wammen fortsatte som borgmester ved det næste kommunalvalg i 2009; over 40 % af alle afgivne stemmer i kommunen og over halvdelen af stemmerne på Socialdemokratiet var afgivet på Wammen personligt.

I 2009 faldt valgdeltagelsen med mere end 8 %. Det skete i næsten alle landets kommuner, men med et minus på 8,1 % markerede Aarhus sig som den kommune, der havde den næststørste nedgang.

Kommunalvalget i 2009 var også bemærkelsesværdigt derved, at socialdemokraterne igen gik med i et valgforbund. Herved blev det endnu tydeligere end før, at man – ligesom i landspolitikken – i den periode kunne tale om en »rød« over for en »blå« blok.

Siden 2009 har kernen i den røde blok været Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF, mens Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance tilsvarende alle tre gange indgik i den blå blok. De øvrige partier og lister har skiftet lidt med hensyn til, om de har villet være med i et af valgforbundene. Forklaringen på den lidt varierende adfærd på dette område har dels været troen på, om det ville kunne sikre et eller flere mandater, dels personlige og politiske uoverensstemmelser.

Valget i 2009 fastholdt således borgmesterposten på socialdemokratiske hænder, og det var blevet tydeligt for partiet, at den situation bedst kunne fastholdes, hvis man havde en populær borgmester og et godt og tillidsfuldt forhold til partierne i rød blok, hvortil de radikale altså hørte. At valgforbundet i 2009 havde sikret yderligere et mandat til partiet, viste samtidig, at det var en samarbejdsform, der var værd at satse på i fremtiden.

Nicolai Wammens politiske ambitioner rakte imidlertid videre end til borgmesterkontoret på Aarhus Rådhus. Efter at have sikret to valgsejre ved kommunalvalg i Aarhus vendte han tilbage til landspolitikken, idet han igen dels blev opstillet til Folketinget i Aarhus Sydkredsen, dels flyttede ud af kommunen, hvad der gjorde, at han ifølge loven ikke kunne fortsætte som borgmester.

Ved folketingsvalget i 2011 opnåede Wammen en meget sikker førsteplads blandt de socialdemokratiske kandidater i Østjyllands Storkreds, og ved regeringsdannelsen efter valget blev han europaminister i den nye socialdemokratisk ledede regering.

Wammens afløser blev Jacob Bundsgaard, der var blevet kørt i stilling som efterfølger og i august 2011 blev udnævnt til borgmester midt i valgperioden. Med Bundsgaard i spidsen fik Socialdemokratiet en ny valgsejr i 2013, selv om der procentuelt var tale om en tilbagegang, da valgdeltagelsen steg igen efter faldet i 2009. Enhedslisten holdt sig denne gang uden for konstitueringsaftalen, men det ændrede ikke på fordelingen med fire magistratsmedlemmer (inkl. borgmesteren) til den røde side og to til den blå.

Valgkampen var frem mod kommunalvalget i 2017 præget af Letbanens forsinkelse, en usædvanlig sag om mistænkelige forhold i forvaltningen af Teknik og Miljø-afdelingen, det relativt store antal hjemløse i kommunen og ikke mindst, at det blev hævdet, at hjælpen til både ældre og handicappede blev udhulet, fordi der skulle være penge til veje, letbane, modernisering af Aarhus Airport i Tirstrup m.m. Borgmesterens budgetforslag kom, kort efter at valgkampen begyndte, og diskussionerne var med til at synliggøre de politiske partiers prioriteringer.

Socialdemokratiet gik frem ved kommunalvalget i 2017, hvor Bundsgaard personligt fik næsten 56 % af samtlige socialdemokratiske stemmer. Det svarede til mere end hver femte af de afgivne stemmer ved det aarhusianske valg.

Konstitueringen i november 2017 fordelte de fem rådmandsposter i magistraten mellem fem partier: Teknik og Miljø (Venstre), Børn og Unge (SF), Sociale forhold og Beskæftigelse (Socialdemokratiet), Kultur og Borgerservice (Radikale Venstre) og Sundhed og Omsorg (Dansk Folkeparti).

Perioden efter 2005 har således været karakteriseret ved en socialdemokratisk tilbageerobring af magten i kommunen. Redskaberne har været driftssikre og kompetente borgmesterkandidater, villighed til at indgå i valgforbund med de andre partier i rød blok og klare sigtelinjer for udviklingen af kommunen.

Ved periodens folketingsvalg har både valgdeltagelsen og stemmefordelingen dog været anderledes, således som det også fremgår af tabellerne.

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015 og 2019 i Aarhus Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019
A. Socialdemokratiet 27,8 % 26,3 % 26,9 % 22,5 %
B. Radikale Venstre 7,5 % 14,1 % 7,2 % 14,4 %
C. Det Konservative Folkeparti 9,2 % 4,1 % 3,0 % 5,9 %
D. Nye Borgerlige - - - 1,7 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 0,7 %
F. Socialistisk Folkeparti 17,3 % 10,5 % 5,2 % 10,1 %
I. Liberal Alliance - 5,2 % 9,4 % 3,3 %
K. Kristendemokraterne 0,9 % 0,6 % 1,1 % 2,1 %
O. Dansk Folkeparti 9,4 % 7,7 % 12,6 % 4,8 %
P. Stram Kurs - - - 1,2 %
V. Venstre 21,0 % 22,6 % 15,8 % 18,5 %
Y. Ny Alliance 3,4 % - - -
Ø. Enhedslisten 3,5 % 8,8 % 9,6 % 9,8 %
Å. Alternativet - - 8,8 % 4,9 %
Stemmeprocent 87,9 % 89,0 % 86,8 % 87,0 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Valgdeltagelsen ved folketingsvalgene har systematisk været godt 16 % højere end ved kommunalvalg, hvad der dog minder om situationen i de fleste andre kommuner med solid socialdemokratisk ledelse. Med hensyn til vælgernes partivalg er der også markante forskelle. Socialdemokratiet har ved kommunalvalg nu tilslutning fra omkring 15 procentpoint flere end ved folketingsvalg. Herved demonstreres de aarhusianske vælgeres tilfredshed med den måde, kommunen bliver styret på under socialdemokratisk ledelse.

I blå blok er billedet, at Venstre ved kommunalvalg typisk klarer sig dårligere end ved folketingsvalg.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Aarhus Kommune i 2005, 2009, 2013 og 2017*
2005 2009 2013 2017
A. Socialdemokratiet 13 14 13 13
B. Radikale Venstre 2 1 2 2
C. Det Konservative Folkeparti 1 3 2 1
F. Socialistisk Folkeparti 2 5 2 3
I. Liberal Alliance - - 1 1
O. Dansk Folkeparti 1 2 2 2
V. Venstre 11 5 6 6
Ø. Enhedslisten 1 1 3 2
Å. Alternativet - - - 1
I alt 31 31 31 31
Kvinder 7 12 10 13
Mænd 24 19 21 18
Stemmeprocent 71,8 % 63,7 % 70,5 % 70,5 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Magistratssystemet

Tabel 3. Eksempel på beregning af valget af borgmester og rådmænd i magistraten med d’Hondts metode.

.

Modellen for Aarhus Kommunes politisk-administrative ledelse afviger fra det almindelige udvalgsstyre, som er normen i danske kommuner. Den er også lidt anderledes end i de andre store kommuner, der som Aarhus har en form for magistratsstyre.

I Aarhus ledes kommunen af en magistrat bestående af en borgmester og yderligere fem rådmænd, som hver har det politiske og administrative ansvar for kommunens arbejde på et specifikt område, fx Børn og Unge eller Teknik og Miljø. Magistratssystemet blev indført i 1950. I 2013 blev magistraten udvidet med tre medlemmer, der ikke er rådmænd, men som kan bidrage til at styrke forbindelsen mellem magistratsniveauet og de byrådsgrupper, der ikke har en rådmand blandt medlemmerne.

Magistratssystemet betyder, at byrådets konstituering efter et kommunalvalg foregår anderledes end i andre kommuner, hvor borgmesteren vælges af et flertal i det nye byråd, oftest som del af en større konstitueringsaftale, der også omfatter fordeling af udvalgsposter m.m. I Aarhus Kommune deler de 31 byrådsmedlemmer sig i valggrupper, der med brug af en metode udviklet af den belgiske jurist Victor d’Hondt fordeler magistratsposterne mellem sig. Det sker først for borgmesterposten og de fem rådmandsposter og derefter også for de tre almindelige magistratsmedlemmer.

Metoden favoriserer store grupper lidt, så kunsten i konstitueringsforhandlingerne er at få etableret så stor en samlet gruppe som muligt, da det er nøglen til flest mulige magistratspladser.

Allerede før valget kan dette spil være i gang, idet etablering af valgforbund før kommunalvalget kan være en naturlig forløber for de grupper, der dannes i konstitueringsforhandlingerne efter valget. I 2017 var der således to store valgforbund, et rødt og et blåt. Partierne i det røde valgforbund fik tilsammen 21 mandater, mens partierne i det blå valgforbund tilsammen fik 10 mandater. Herefter var det klart, at en opretholdelse af disse grupper også ved konstitueringen ville give den røde gruppe borgmesterposten (som fordeles først) samt yderligere tre rådmandsposter og to almindelige magistratsmedlemmer. Herefter ville den blå gruppe kun blive hhv. tredje- og sidstevælger til rådmandsposterne samt få et enkelt magistratsmedlem.

Den røde gruppe videreførte på den baggrund valgforbundet ved at lave en sådan fælles gruppe under konstitueringen. Samtidig styrkede gruppen sammenholdet ved at indgå en omfattende konstitueringsaftale, der fastlagde fordelingen af de andre poster, som de seks partier skulle besætte i og uden for byrådet.

For hver divisor, der bruges i d’Hondts metode, er det gruppen med det højeste facit, der kan vælge en rådmandspost. Ved konstitueringen i 2017 så regnestykket således ud for borgmesterposten og de øvrige fem rådmænd.

Tre unge borgmestre

Louise Gade fra Venstre blev borgmester som 29-årig. Hun bestred posten i perioden 2002‑05.

.

Nicolai Wammen fra Socialdemokratiet blev borgmester som 34-årig. Han bestred posten i perioden 2006‑11.

.

Jacob Bundsgaard fra Socialdemokratiet blev borgmester som 35-årig. Han blev valgt til posten i 2011.

.

Aarhus Kommune har siden valget i 2001 haft tre forholdsvis unge borgmestre, alle med eksamen fra byens eget universitet. Det afspejler, at Aarhus er en kommune med mange unge indbyggere og et højt uddannelsesniveau. Det illustrerer også den tendens i tiden, at nogle af de veluddannede unge efter nogle år i de politiske ungdomsorganisationer og praktikantjob går mere eller mindre direkte efter en politisk karriere på et niveau, som tidligere for de fleste politisk aktive var slutstenen på et liv i politik.

Bortset fra en enkelt periode har Socialdemokratiet haft borgmesterposten i Aarhus i mere end 100 år, og i alle tilfælde har den været beklædt af en mandlig politiker. Den markante undtagelse var Louise Gade, der som den hidtil yngste borgmester i Aarhus satte gang i den nye udvikling.

Louise Gade fra Venstre blev borgmester d. 1. januar 2002 i en alder af 29 år. Hun er cand.jur. og havde siddet i byrådet siden 1994. En række omstændigheder (den socialdemokratiske borgmesterkandidats manglende gennemslagskraft, Anders Fogh Rasmussens valgsejr i folketingsvalget samme dag, Radikale Venstres støtte i konstitueringen) bidrog til det hidtil usete og for mange aarhusianere næsten utænkelige: en borgmester fra et borgerligt parti. Louise Gade fik kun én periode som borgmester, men hun fortsatte i den følgende byrådsperiode som rådmand for Børn og Unge, inden hun efter et par år søgte bort fra byrådspolitikken.

Nicolai Wammen blev borgmester i 2006 i en alder af 34 år. Han er cand.scient.pol. og sad i Folketinget 2001‑05. Han kom imidlertid hjem for at hjælpe partiet til den stærkt savnede valgsejr ved kommunalvalget, og resultatet blev da også en tilbagevenden til det kendte billede med en socialdemokrat i borgmesterstolen. Wammen blev genvalgt ved det følgende kommunalvalg, men søgte så tilbage til Folketinget, som han blev valgt til i 2011. Han blev ved regeringsdannelsen efter valget europaminister og ved en senere regeringsomdannelse forsvarsminister (2013‑15). Efter folketingsvalget i juni 2019 blev han finansminister i den nye socialdemokratiske regering.

Jacob Bundsgaard blev borgmester i 2011 i en alder af 35 år. Det var lidt »i utide«, da Nicolai Wammen som nævnt forlod borgmesterposten for at engagere sig i folketingsvalget. Bundsgaard er også cand.scient.pol. og har siddet i byrådet siden 2002, fra 2009 som rådmand, først for Kultur og Borgerservice og derefter fra begyndelsen af 2010 for Børn og Unge. Bundsgaard kunne fortsætte som borgmester efter kommunalvalget i 2013, og han blev også genvalgt i 2017, denne gang med ikke mindre end 39.841 personlige stemmer, dvs. at lidt mere end hver femte af de aarhusianere, der stemte, stemte personligt på ham. På grund af Socialdemokratiets generelle fremgang ved kommunalvalget kunne partiet besætte formandsposten i Kommunernes Landsforening, og det blev med Jacob Bundsgaard.

Fra Å til AA

Medarbejder fra Aarhus Kommunes afdeling Natur og Vejservice placerede i 2010 et skilt med bynavnet stavet med Å blandt andre kasserede skilte. Til trods for de lokale myndigheders beslutning om at anvende Aa, er det dog ifølge dansk retskrivning stadig tilladt at skrive stednavne med Å.

.

I forbindelse med retskrivningsreformen i 1948 blev det vedtaget, at bynavnet i fremtiden skulle skrives med det nye bolle-å, altså Århus.

I internationalt skriftligt samarbejde kunne det give en anelse besvær, men samtidig bidrog det til at skabe opmærksomhed om byen, for det var jo den med det mærkelige første bogstav med »en lille cirkel over«.

Borgmester Nicolai Wammen var dog kommet til den overbevisning, at det ville være en god idé at skifte tilbage til det dobbelte a, som var nemmere at have med at gøre i internationale relationer, og den linje fik han sine nærmeste støtter i byrådet – SF og Radikale Venstre – med på. De tre partier havde et solidt flertal i byrådet, 20 af 31, så i oktober 2010 blev den sag afgjort.

Det formelle skifte var d. 1. januar 2011, i hvert fald for kommunens ansatte. Andre havde dog valgfrihed med hensyn til, om man ville skrive Århus eller Aarhus. Som årene er gået, er Aarhus dog tilsyneladende blevet den helt dominerende måde at skrive kommunens navn på.

Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017

Åbningen af Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017 blev bl.a. fejret med en lysfest. Studerende ved Arkitektskolen Aarhus havde fremstillet de lysende lanterner, der indgik i paraden.

.

Det var en stor politisk prioritering, da byrådet i 2007 besluttede at søge om tildeling af titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Udformningen af ansøgningen tog flere år, og først i august 2012 stod det klart, at Aarhus var blevet valgt frem for Sønderborg.

Et vigtigt element i ansøgningen var inddragelsen af Region Midtjylland og regionens 18 andre kommuner, således at der også var medtænkt en lang række arrangementer uden for Aarhus Kommune. En fondskonstruktion med borgmesteren som formand og en administrerende direktør i spidsen for det praktiske arbejde fik ansvaret for det store projekt, som gradvis blev udviklet i årene 2013‑16. Allerede i april 2015 begyndte forskellige nedtællingsevents, ligesom et stort nedtællingsur på kulturhuset Dokk1 fra 2016 mindede de forbipasserende om, hvor lang tid der var tilbage, før året som kulturhovedstad begyndte.

Hovedoverskriften var »Let’s Rethink«, altså en bred opfordring til at gentænke og revurdere tilværelsen og samfundet. Overskriften gav således anledning til at inddrage mange forskellige arrangementsformer og aktiviteter inden for temaer som Musik og Lyd, Litteratur og Debat, Film og Animation, Børn og Unge, Kreative erhverv, Gastronomi, Historie og Tro m.m. Der var megaevents som åbningsarrangementet, små intime happenings og alt derimellem. Over halvdelen af programmet var gratis, og ca. 3,3 mio. publikummer deltog i løbet af 2017.

Et element var et frivilligprogram, hvor til sidst ikke mindre end 4.535 frivillige »ReThinkere« på forskellig vis havde bidraget til afviklingen af mange af arrangementerne, således også som statister ved Det Kongelige Teaters opsætning af Røde Orm ved Moesgaard Museum. De frivillige stillede også op og tilbød alle slags hjælp til de mange krydstogtturister, som kom til Aarhus i 2017. I en undersøgelse fra 2018 peger 40 % af de adspurgte aarhusianere da også på kultur som den vigtigste grund til, at Aarhus er en god by at bo og arbejde i.

Året efter at Aarhus var kulturhovedstad, blev byen tildelt titlen som såkaldt Frivillighovedstad. Evalueringer har vist, at kulturhovedstadsåret på alle vigtige parametre levede op til forventningerne, som de fx var blevet formuleret i den oprindelige ansøgning. Hertil kom, at budgettet på 461 mio. kr. blev overholdt. Bidragyderne var staten, Aarhus Kommune, Region Midtjylland, de 18 andre kommuner samt private sponsorer.

Samarbejdet var så vellykket, at regionen og de 19 kommuner allerede i 2017 blev enige om at fortsætte og udbygge det under etiketten »Europæisk Kulturregion«. Idéen er at bruge de positive erfaringer fra kulturhovedstadsåret til at styrke det kulturelle samarbejde på tværs af regionen. Fokus skal være på såkaldt borgerrettede arrangementer og projekter, der støtter samarbejde, sikrer geografisk spredning og har internationalt perspektiv. Den første samlede kulturfestival i regi af Europæisk Kulturregion blev afviklet over to uger i juni 2019 med en lang række arrangementer ikke kun i Aarhus, men på tværs af regionens kommuner.

Kommunal service og beskatning

Aarhus Kommunes samlede budget for 2019, som alle partier i byrådet undtagen Enhedslisten nåede til enighed om i oktober 2018, har driftsudgifter på 19,9 mia. kr. De absolut væsentligste indtægter er skatter på 17,2 mia. kr., hvoraf indkomstskatten udgør 14,6 mia. kr.

Hertil kommer 3,3 mia. kr. som nettoresultat af statstilskud og kommunal udligning.

Af driftsudgifterne bruges 23 % på social- og ældreområdet, mens folkeskolen og børnepasning mv. tilsammen udgør andre 23 %.

I et samarbejde mellem landets seks største kommuner (foruden København og Aarhus er det Odense, Aalborg, Randers og Esbjerg) udsendes hvert andet år en oversigt med nøgletal, der tillader sammenligninger af en lang række forhold på tværs af de seks kommuner.

Den viser, at Aarhus med 59.078 kr. har de laveste nettodriftsudgifter pr. indbygger (2018-tal), men forskellene er dog beskedne. Tallet dækker over, at Aarhus Kommune faktisk ligger lavest med nettoserviceudgifter, samtidigt med at kommunen ligger næsthøjest (efter København) med nettoanlægsudgifter. Forskellene mellem de seks kommuner udvikler sig løbende, fx hvad angår igangsatte infrastrukturprojekter.

Når det gælder de forskellige udligningsordninger mellem stat og kommuner, er Aarhus den af disse seks kommuner, som får det mindste beløb pr. indbygger i tilskud og udligning taget under ét. Hvor en gennemsnitskommune i 2018 fik 12.981 kr. pr. indbygger fra tilskud og udligning, var det tilsvarende tal 9.351 kr. for Aarhus Kommune.

Serviceniveau og skatteudskrivning for Aarhus Kommune i 2009 og 2018. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.*
2009 2018
Serviceniveau (DK = 1,00) 0,99 0,99
Udskrivningsprocent 24,4 % 24,4 %
Grundskyldpromille 24,58 ‰ 24,58 ‰

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

Netop de kommunale tilskuds- og udligningsordninger har fyldt meget i diskussionen om økonomien. Aarhus Kommune har især henvist til, at beregningen af beskæftigelsestilskuddet, der skal dække udgifter til forsikrede ledige, ikke er retvisende. Hvor en gennemsnitskommune i 2018 fik 131.000 kr. i tilskud pr. ledig, fik Aarhus Kommune kun 78.000 kr.

Kommunen havde i 2019 ca. 22.500 ansatte (omregnet til heltidsstillinger). Magistratsafdelingen for Børn og Unge havde alene lidt over 10.000 ansatte. Kommunens budgetfremskrivning anslår, at det samlede antal ansatte vil være steget til ca. 23.000 i 2022. Med den forventede stigning i antallet af indbyggere svarer det til et fald fra ca. 65 til ca. 64 kommunalt ansatte pr. 1.000 borgere. I 2011 var det tilsvarende tal knap 75 ansatte.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Aarhus Ø med byggeriet af Lighthouse i forgrunden, hvor tårnet, der er planlagt til 142 m, skal opføres. Den nye bydel blev overtaget af Aarhus Kommune i 2007, og allerede i 2012 flyttede de første beboere ind. Når området er fuldt udbygget, vil der bo 10.000‑12.000 mennesker i Aarhus Ø med butikker, caféer, teater og havnebad. Bag byggepladsen ses Isbjerget, Pakhusene og tv. AARhus.

.

Ceresbyen ligger, hvor det gamle Bryggeriet Ceres og Ceres Haven fra 1856 lå, og bydelen er blevet opkaldt herefter. Den nye bydel i det centrale Aarhus indeholder boliger og forretninger samt en del af VIA University College, Aarhus.

.

Som et vartegn yderst på Aarhus Ø ligger AARhus tegnet af Bjarke Ingels Group (BIG) og Gehl Architects.

.

Vækstakser og fortætningspunkter i Aarhus. De fire hovedakser er: (1) De bynære havnearealer omkring Dokk1, Navitas og Aarhus Ø. (2) Den såkaldte videnakse langs Randersvej til Skejby, som fanger en stor del af uddannelsesinstitutionerne. (3) Letbanens 2. etape langs Viborgvej og med et sving mod Gellerup/Toveshøj, i sammenhæng med helhedsplanlægningen for dette område og (4) forløbet langs Skanderborgvej, hvor der er store omdannelses- og fortætningspotentialer mellem Marselis Boulevard og Viby Torv.

.

Både den kortsigtede og langsigtede udvikling af en stor og kompleks kommune som Aarhus forudsætter et omhyggeligt grundlag i visions- og handleplaner.

Det byråd, som sad i valgperioden 2014‑17, vedtog »Fortællingen om Aarhus«, der overordnet talte om Aarhus som en by i bevægelse og en god by for alle. De brede formuleringer blev gjort lidt mere konkrete i Planstrategi 2015, som havde titlen »Klog vækst frem mod 2050«. Den blev herefter udmøntet i Kommuneplan 2017.

Det er Planloven, der bestemmer, at hvert byråd skal udarbejde en kommuneplan, som ofte først kommer i byrådsperiodens sidste år, og som så videreudvikles og opdateres under det følgende byråd. Kommuneplan 2017 er derfor en overordnet plan for videreudviklingen af Aarhus med sigte på »klog vækst« og etablering af de fysiske rammer for fremtidens Aarhus.

Idéen er, at Aarhus skal tage skridtet fra at være en større by i Danmark til at være en international storby i Europa. Byudviklingen i Aarhus har derfor siden Kommuneplan 2009 været baseret på en dobbelt strategi: Den forventede betydelige vækst i folketallet betyder, at den eksisterende by skal omdannes og »fortættes«, samtidig med at der sker ny tæt byvækst i større områder, ofte på bar mark. Det første eksempel herpå er byudviklingen ved Lisbjerg og Nye, som man har valgt at kalde den første af disse nye bydannelser.

I september 2018 vedtog byrådet en ny version af »Fortællingen om Aarhus«, som kort formulerer de fem konkrete mål, der skal stræbes mod i valgperioden 2018‑21.

Det overordnede mål er »En god by for alle«, og det udmøntes i fem mere specifikke mål: »En by med brug for alle«, »En by i vækst og med et stærkt erhvervsliv«, »En bæredygtig by med gode by- og lokalmiljøer«, »En by med fællesskab og medborgerskab« og endelig »En by, hvor alle er sunde og trives«.

Kommuneplan 2017 bygger på en målsætning om, at kommunens indbyggertal i 2030 skal være 375.000 og i 2050 ikke mindre end 450.000, hvilket forudsætter, at den nuværende årlige befolkningstilvækst på ca. 4.000 indbyggere fortsætter i hvert fald næsten uændret.

Aarhus Kommune er gået sammen med 11 andre kommuner i interessefællesskabet Business Region Aarhus, som tilsammen har op imod 1 mio. indbyggere. Området – fra Norddjurs i øst til Viborg i vest og fra Hedensted i syd til Randers i nord – er allerede nu præget af en betydelig daglig pendling mellem de 12 kommuner, og befolkningsvæksten i området er større end for landet som helhed. Det er derfor oplagt at se Business Region Aarhus’ store udviklingspotentiale som yderligere en positiv udfordring for Aarhus Kommune, der både kan drive væksten og nyde godt af væksten i de omkringliggende kommuner.

Samarbejdet, der skal udvikle det regionale arbejdsmarked og regionens overordnede infrastruktur, viser sig ikke mindst i forbindelse med planer og ønsker til infrastrukturen, hvor udbygningen af især Østjyske Motorvej, letbanenettet, togdriften generelt og videreudviklingen af Aarhus Airport i Tirstrup er højt prioriteret. Blandt langtidsønskerne nævnes også en fast forbindelse over Kattegat.

Kommuneplan 2017 understreger, at Aarhus allerede nu er præget af en mangfoldighed, »der rummer plads og muligheder for, at mange forskellige slags mennesker kan leve det liv, de drømmer om«, og derfor vil byrådet »i samarbejde med bygherrerne og aarhusianerne sikre, at den vækst, byen oplever, bruges til at give Aarhus bedre bykvalitet og liveability for alle«.

Samtidig er et af udgangspunkterne, at hver af kommunens mindre byer skal have sit bycenter og hver bydel sit bydelscenter, hvor man kan samle mange forskellige funktioner, og hvor mennesker kan mødes.

Aarhus er – som tidligere – præget af en tendens til social opdeling. Kommuneplan 2017 lægger derfor vægt på, at byudviklingen skal ske på en måde, der kan fremme den sociale kontakt mellem mennesker både på tværs af og internt i de enkelte byområder. Samtidig er der ifølge planen et markant behov for at gøre noget for de såkaldt udsatte boligområder Gellerup, Rosenhøj og Bispehaven.

Kommuneplanens bærende idé er som nævnt »klog vækst«, og den gennemgående tanke er at sikre, at den prognosticerede betydelige vækst bliver understøttet af miljømæssige, økonomiske og sociale hensyn. Det betyder en klog anvendelse af eksisterende arealressourcer, byudvikling omkring eksisterende eller nye transportveje og stadige hensyn til miljø- og klimamæssige forhold. Et eksempel er her, at der bevidst fokuseres på at inddrage viden om oversvømmelsestruede områder og vandets strømningsveje i byudviklingen. Et andet er tiltag, der skal sikre, at kommunen også fremover kan være selvforsynende med rent drikkevand.

Den kloge anvendelse af eksisterende arealressourcer betyder i denne sammenhæng, at der fortrinsvis skal skaffes plads til nye boliger, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner ved at omdanne ældre anlæg og bygninger. Eksempler er udviklingen af Aarhus Ø-området ved havnen, omdannelsen af Midtkraftarealet, Ceresbyen, Daugbjergvej og Søren Frichs Vej.

Sammenfattende er målet, at Kommuneplanen i kraft af tydelige prioriteringer bidrager til at skabe en robust bystruktur, der er præget af nærhed, er tæt og grøn og samtidig giver gode vilkår for erhvervslivet og skabelsen af nye arbejdspladser. Et tydeligt udtryk for denne tilgang er identifikationen af et sæt af vækstakser og fortætningspunkter, som skal sikre størst muligt udbytte af de kommunale investeringer i infrastruktur, skoler og offentlig service. På kortet ses de fire store hovedakser.

Aarhus Letbane

Oversigtskortet viser de to letbanelinjer samt jernbanelinjerne og vejnettet. Letbanelinjerne forgrener sig over fire kommuner, hvor størstedelen af stationerne er placeret i Aarhus Kommune.

.

Danmarks første letbane er et storstilet forsøg på at løse transportproblemer på en effektiv og miljøbevidst måde, og via de gamle skinnenet fra hhv. Odderbanen og Grenaabanen etablerer Aarhus Letbane en forbindelse med tre af oplandskommunerne.

Det første udredningsarbejde om en letbane stammer tilbage fra 2005. I januar 2009 besluttede Folketinget at afsætte en halv mia. kr. til projektet i forbindelse med trafikforliget »En grøn transportpolitik«. Den samlede finansiering var på ca. 4 mia. kr. I maj 2012 var planerne så langt fremme, at Folketinget kunne lovgive om Aarhus Letbane I/S med Aarhus Kommune, staten og Region Midtjylland som deltagere. I 2015 trådte staten ud af interessentskabet. Byggeriet gik i gang i september 2013. Den 21. december 2017 startede den ordinære drift af Letbanen på ruten mellem Aarhus H og Universitetshospitalet. Forlængelserne til Odder og Lisbjergskolen fik starttilladelse i august 2018, og i foråret 2019 kom driften til Grenaa i gang.

Næste etape forventes at blive en linje mellem Aarhus Ø og Brabrand samt en linje fra Lisbjergskolen til Hinnerup i Favrskov Kommune.

Letbanen spiller en central rolle i planerne for udbygningen af Aarhus. På længere sigt er det hensigten også at udbygge med linjer til Hasselager, Skanderborg, Randers og Silkeborg.

Verdensmålene og Aarhus Kommune

FN’s 17 verdensmål.

.

UNITED CHANGE er et fireårigt projekt, der 2019‑23 udforsker, hvordan forskellige af FN’s verdensmål kan blive til engagerende scenekunst. Teatret Svalegangen står bag en vandreforestilling, der i foråret 2020 vil blive opført på teateret og i Aarhus’ gader. Her ses en forsmag på forestillingen med en kvinde på toppen af et skraldebjerg i 2019.

.

Aarhus Kommune arbejder med de 17 verdensmål, 2030-målene, der blev vedtaget af FN’s Generalforsamling d. 25. september 2015. På flere områder har man været i gang i en del år, på andre er en systematisk tilgang først under udvikling.

De 17 mål er formuleret for perioden 2015‑30 og omhandler bæredygtig udvikling for hele verden – og dermed også for alle kommuner. Den FN-resolution, der indeholder de 17 mål, hedder Transforming our world.

Denne transformation af verden handler om store ændringer i både lande, kommuner, virksomheder og familier inden for alle de 17 temaer:

I marts 2017 fremlagde den danske regering Handlingsplan for FN’s verdensmål. I begyndelsen af 2019 fremlagde Folketingets 2030-Panel den første Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund.

Der vil af Danmarks Statistik blive udarbejdet baselines eller statusopgørelser vedrørende Danmarks aktuelle situation på alle de 17 målområder. Herefter kortlægges de områder, hvor der er behov for både nationale og kommunale indsatser for at opfylde målene. Kommunernes tilgang til verdensmålene er i en udviklingsfase, der i 2019 fortsat var præget af store forskelle.

Aarhus Kommune har i adskillige år arbejdet med bæredygtighed og i de seneste år også med verdensmålene. Kommunen er i færd med at udvikle en systematisk tilgang til verdensmålene og taler i den forbindelse om et 360 ° bæredygtigt samfundsansvar. Det bæredygtige består bl.a. i systematiske bestræbelser på helhedstænkning i byudviklingen og kommunens planer og programmer, og der er i kommunen etableret et partnerskabsprojekt kaldet Verdensrummet, som skal bidrage til at formidle og implementere verdensmålene.

Aarhus Kommune er særligt langt, når det gælder verdensmål nr. 13, Klimaindsats. I 2013 vedtog kommunen det såkaldte Aa+ projekt, et stort energirenoveringsprojekt. I løbet af perioden 2013‑19 er energiforbruget reduceret med 20 %, og CO₂-udledningen med 24 %.

Målet er at skabe en CO2-neutral kommune i 2030, en beslutning, der blev vedtaget ved budgetforhandlingerne i 2008.

Vedrørende mål nr. 6, Rent vand og sanitet, har kommunen bl.a. en ambition om at være selvforsynende med rent vand inden for kommunegrænsen, at omdanne spildevand til energi og at gøre de ellers energikrævende processer energineutrale.

Den aarhusianske indsats mht. rent vand og spildevand har flere gange vakt international interesse og været med til at sætte nye standarder. Ved vedtagelse af budgettet for 2020 besluttede byrådet at oprette en klimafond, som i første omgang er på 116 mio. kr. Den skal bidrage til finansieringen af en ny klimahandlingsplan med bindende mål for kommunen.

Klimatilpasning

På billedet ses Åvangen i Lystrup efter skybruddet, der ramte Aarhus og omegn d. 26. august 2012. I Lystrup faldt der i løbet af tre timer 48 millimeter regn. Aarhus Kommune og Aarhus Vand har siden skybrudshændelsen samarbejdet om udvikling og etablering af klimatilpasningstiltag i kommunen.

.

Aarhus Kommune ligger i et bakket terræn, hvor store vandmængder vil løbe nedad og samle sig i de lavest beliggende områder. Den tætte bebyggelse betyder, at store dele af overfladen er belagt med asfalt og fliser, så vandet har svært ved at blive opsuget af jorden.

I 2010’erne var Aarhus Kommune, som mange andre danske kommuner, ramt af skybrud. Den 26. august 2012 satte et skybrud i Østjylland dele af Lystrup nord for Aarhus under vand. Det foregående døgn var varm og fugtig luft trukket op sydfra, hvilket sammen med et lavtryk betød, at der blev dannet en stribe tordenbyger over Midtjylland, som blev intensiveret af at passere Den Jyske Højderyg. Det udløste mere end 50 mm regn på kort tid, og det bakkede landskab sendte store mængder vand mod de lavtliggende områder. Især Lystrup blev ramt, og vandmasserne oversvømmede de lavestliggende kvarterer og veje.

Hændelsen i Lystrup betød, at Aarhus Kommune i samarbejde med Aarhus Vand iværksatte et pilotprojekt for at sikre byen mod nye oversvømmelser. Projektet bestod af 12 delprojekter, der fokuserede på at holde regnvandet på overfladen og forsinke vandmasserne.

Erfaringerne fra projekterne i Lystrup bliver brugt og videreudviklet i kommunens og Aarhus Vands arbejde i andre udsatte områder.

Flere andre steder i kommunen, fx i Risvang, Åbyhøj, Malling og Skejby, bliver der arbejdet med at adskille regnvand og spildevand. For ved højvande at beskytte det centrale Aarhus mod oversvømmelser fra havet har kommunen opført et større sluseanlæg ved Århus Ås udmunding. Anlægget består af fire sluseporte samt seks kraftige pumper, der ved skybrud kan sende 18.000 liter vand pr. sekund ud i havet.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Aarhus Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer