Politik og planer i Aarhus Kommune

Årene efter Strukturreformen blev alligevel krævende for de aarhusianske kommunalpolitikere og embedsmænd, men det var mere pga. de mange udfordringer, som ledelsen af en så stor kommune skabte. Mange spørgsmål – sociale, erhvervsmæssige, infrastrukturelle, kulturpolitiske, boligmæssige – pressede sig på og krævede løsninger.

Positionen som landets næststørste by og ønsket om at være det naturlige kraftcentrum i Vestdanmark betød, at udvikling og fortsat vækst blev omdrejningspunktet. Erhvervslivet skulle have gode udviklingsmuligheder, arbejdskraft tiltrækkes og serviceres, havneområdets potentiale udfoldes, indvandrer- og integrationsproblemer håndteres, og problemer med infrastruktur skulle løses. Hertil kom, at væksten på to af byens største institutioner, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Skejby, også skulle sammentænkes med kommunens udvikling.

I mange år har det været en fælles bestræbelse for partierne i byrådet at bidrage til et konstruktivt samarbejdsklima, men i hvert fald for socialdemokraterne var det klart, at et sådant samarbejde burde foregå med en socialdemokrat som borgmester. Sådan havde det indiskutabelt været før 1970, og sådan vedblev selvforståelsen i partiet at være, selv om det politiske billede fik flere nuancer.

Efter over 80 år med en socialdemokratisk ledet kommune så man det i Socialdemokratiet derfor som en afvigelse fra normalen, da Louise Gade (V) var borgmester i perioden 2002‑05.

Ved kommunalvalget i november 2005 havde Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten fået et snævert 16‑15-flertal i byrådet, og derfor kom der igen en socialdemokratisk borgmester fra d. 1. januar 2006. Mellemspillet 2002‑05 med en borgmester fra Venstre havde kun været muligt, fordi Radikale Venstre under konstitueringsforhandlingerne efter kommunalvalget i 2001 havde valgt at gå med i den borgerlige lejr, angivelig pga. et dårligt forhold mellem den radikale leder og socialdemokraternes daværende borgmesterkandidat, Flemming Knudsen.

Aarhus har siden 1950 haft en anden styreform end de fleste andre kommuner. Ligesom et par af de andre store kommuner har Aarhus haft såkaldt magistratsstyre, hvor kommunens administration er opdelt i et antal magistratsområder, der hver har en såkaldt rådmand som politisk chef. Borgmesteren har ud over det overordnede ansvar også det direkte ansvar for magistratsområdet økonomi og vælges i samme proces som rådmændene. Konstitueringsprocessen i Aarhus efter et kommunalvalg er derfor anderledes end i flertallet af landets kommuner, dels fordi processen formelt foregår anderledes, dels fordi rådmandsposterne er langt mere attraktive end de udvalgsformandsposter, der ellers er i spil i kommunernes konstitueringer.

Med en 16‑15-fordeling er der tre pladser i magistraten til hver side, men gruppen med 16 pladser får den største kvotient og dermed borgmesterposten.

Nicolai Wammen havde forladt aarhusiansk kommunalpolitik i 2001 for at forfølge en karriere i Folketinget, men han vendte i 2005 tilbage til Aarhusfor at hjælpe med at genetablere Socialdemokratiets dominerende stilling i landets næststørste by.

Det lykkedes, og Wammen blev fra d. 1. januar 2006 en populær borgmester. Han sad som borgmester i den periode, hvor byrådet bl.a. traf beslutning om at søge om titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Efter et langt og grundigt forarbejde gik en ansøgning afsted, og i august 2012 kom det positive svar: Det blev Aarhus og ikke Sønderborg, som også havde søgt.

Wammen fortsatte som borgmester ved det næste kommunalvalg i 2009; over 40 % af alle afgivne stemmer i kommunen og over halvdelen af stemmerne på Socialdemokratiet var afgivet på Wammen personligt.

I 2009 faldt valgdeltagelsen med mere end 8 %. Det skete i næsten alle landets kommuner, men med et minus på 8,1 % markerede Aarhus sig som den kommune, der havde den næststørste nedgang.

Kommunalvalget i 2009 var også bemærkelsesværdigt derved, at socialdemokraterne igen gik med i et valgforbund. Herved blev det endnu tydeligere end før, at man – ligesom i landspolitikken – i den periode kunne tale om en »rød« over for en »blå« blok.

Siden 2009 har kernen i den røde blok været Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF, mens Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance tilsvarende alle tre gange indgik i den blå blok. De øvrige partier og lister har skiftet lidt med hensyn til, om de har villet være med i et af valgforbundene. Forklaringen på den lidt varierende adfærd på dette område har dels været troen på, om det ville kunne sikre et eller flere mandater, dels personlige og politiske uoverensstemmelser.

Valget i 2009 fastholdt således borgmesterposten på socialdemokratiske hænder, og det var blevet tydeligt for partiet, at den situation bedst kunne fastholdes, hvis man havde en populær borgmester og et godt og tillidsfuldt forhold til partierne i rød blok, hvortil de radikale altså hørte. At valgforbundet i 2009 havde sikret yderligere et mandat til partiet, viste samtidig, at det var en samarbejdsform, der var værd at satse på i fremtiden.

Nicolai Wammens politiske ambitioner rakte imidlertid videre end til borgmesterkontoret på Aarhus Rådhus. Efter at have sikret to valgsejre ved kommunalvalg i Aarhus vendte han tilbage til landspolitikken, idet han igen dels blev opstillet til Folketinget i Aarhus Sydkredsen, dels flyttede ud af kommunen, hvad der gjorde, at han ifølge loven ikke kunne fortsætte som borgmester.

Ved folketingsvalget i 2011 opnåede Wammen en meget sikker førsteplads blandt de socialdemokratiske kandidater i Østjyllands Storkreds, og ved regeringsdannelsen efter valget blev han europaminister i den nye socialdemokratisk ledede regering.

Wammens afløser blev Jacob Bundsgaard, der var blevet kørt i stilling som efterfølger og i august 2011 blev udnævnt til borgmester midt i valgperioden. Med Bundsgaard i spidsen fik Socialdemokratiet en ny valgsejr i 2013, selv om der procentuelt var tale om en tilbagegang, da valgdeltagelsen steg igen efter faldet i 2009. Enhedslisten holdt sig denne gang uden for konstitueringsaftalen, men det ændrede ikke på fordelingen med fire magistratsmedlemmer (inkl. borgmesteren) til den røde side og to til den blå.

Valgkampen var frem mod kommunalvalget i 2017 præget af Letbanens forsinkelse, en usædvanlig sag om mistænkelige forhold i forvaltningen af Teknik og Miljø-afdelingen, det relativt store antal hjemløse i kommunen og ikke mindst, at det blev hævdet, at hjælpen til både ældre og handicappede blev udhulet, fordi der skulle være penge til veje, letbane, modernisering af Aarhus Airport i Tirstrup m.m. Borgmesterens budgetforslag kom, kort efter at valgkampen begyndte, og diskussionerne var med til at synliggøre de politiske partiers prioriteringer.

Socialdemokratiet gik frem ved kommunalvalget i 2017, hvor Bundsgaard personligt fik næsten 56 % af samtlige socialdemokratiske stemmer. Det svarede til mere end hver femte af de afgivne stemmer ved det aarhusianske valg.

Ved valget i november 2021 fik Socialdemokratiet derimod en betydelig tilbagegang. Partiet mistede tre mandater og selv om borgmester Jacob Bundsgaard fik 16.279 stemmer skal det ses i forhold til de 39.841 stemmer han fik ved valget i 2017. Selvom rød blok tilsammen rådede over 20 mandater i forhold til blå bloks 11, så blev det Socialdemokratiets dårligste valg siden 1970.

Jacob Bundgaard fortsatte som borgmester, mens Thomas Medom (SF) blev børn- og ungerådmand, den konservative Steen Stavnsbo teknisk rådmand, Christian Budde (V) sundheds- og omsorgsrådmand, Anders Winnerskjold (S) social- og beskæftigelsesrådmand og den radikale Rabih Azad-Ahmed rådmand for kultur. Blandt de nyvalgte medlemmer af byrådet var den 53-årige Polly Dutschke (S), der er datter af den kendte vesttyske studenteraktivist Rudi Dutschke.

Trods tilbageslaget i 2021 har perioden efter 2005 har været karakteriseret ved en socialdemokratisk tilbageerobring af magten i kommunen. Redskaberne har været driftssikre og kompetente borgmesterkandidater, villighed til at indgå i valgforbund med de andre partier i rød blok og klare sigtelinjer for udviklingen af kommunen.

Ved periodens folketingsvalg har både valgdeltagelsen og stemmefordelingen dog været anderledes, således som det også fremgår af tabellerne.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Valgdeltagelsen ved folketingsvalgene har systematisk været godt 16 % højere end ved kommunalvalg, hvad der dog minder om situationen i de fleste andre kommuner med solid socialdemokratisk ledelse. Med hensyn til vælgernes partivalg er der også markante forskelle. Socialdemokratiet har ved kommunalvalg nu tilslutning fra omkring 15 procentpoint flere end ved folketingsvalg. Herved demonstreres de aarhusianske vælgeres tilfredshed med den måde, kommunen bliver styret på under socialdemokratisk ledelse.

I blå blok er billedet, at Venstre ved kommunalvalg typisk klarer sig dårligere end ved folketingsvalg.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Aarhus Kommunes samlede budget for 2019, som alle partier i byrådet undtagen Enhedslisten nåede til enighed om i oktober 2018, har driftsudgifter på 19,9 mia. kr. De absolut væsentligste indtægter er skatter på 17,2 mia. kr., hvoraf indkomstskatten udgør 14,6 mia. kr.

Hertil kommer 3,3 mia. kr. som nettoresultat af statstilskud og kommunal udligning.

Af driftsudgifterne bruges 23 % på social- og ældreområdet, mens folkeskolen og børnepasning mv. tilsammen udgør andre 23 %.

I et samarbejde mellem landets seks største kommuner (foruden København og Aarhus er det Odense, Aalborg, Randers og Esbjerg) udsendes hvert andet år en oversigt med nøgletal, der tillader sammenligninger af en lang række forhold på tværs af de seks kommuner.

Den viser, at Aarhus med 59.078 kr. har de laveste nettodriftsudgifter pr. indbygger (2018-tal), men forskellene er dog beskedne. Tallet dækker over, at Aarhus Kommune faktisk ligger lavest med nettoserviceudgifter, samtidigt med at kommunen ligger næsthøjest (efter København) med nettoanlægsudgifter. Forskellene mellem de seks kommuner udvikler sig løbende, fx hvad angår igangsatte infrastrukturprojekter.

Når det gælder de forskellige udligningsordninger mellem stat og kommuner, er Aarhus den af disse seks kommuner, som får det mindste beløb pr. indbygger i tilskud og udligning taget under ét. Hvor en gennemsnitskommune i 2018 fik 12.981 kr. pr. indbygger fra tilskud og udligning, var det tilsvarende tal 9.351 kr. for Aarhus Kommune.

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

Netop de kommunale tilskuds- og udligningsordninger har fyldt meget i diskussionen om økonomien. Aarhus Kommune har især henvist til, at beregningen af beskæftigelsestilskuddet, der skal dække udgifter til forsikrede ledige, ikke er retvisende. Hvor en gennemsnitskommune i 2018 fik 131.000 kr. i tilskud pr. ledig, fik Aarhus Kommune kun 78.000 kr.

Kommunen havde i 2019 ca. 22.500 ansatte (omregnet til heltidsstillinger). Magistratsafdelingen for Børn og Unge havde alene lidt over 10.000 ansatte. Kommunens budgetfremskrivning anslår, at det samlede antal ansatte vil være steget til ca. 23.000 i 2022. Med den forventede stigning i antallet af indbyggere svarer det til et fald fra ca. 65 til ca. 64 kommunalt ansatte pr. 1.000 borgere. I 2011 var det tilsvarende tal knap 75 ansatte.

Både den kortsigtede og langsigtede udvikling af en stor og kompleks kommune som Aarhus forudsætter et omhyggeligt grundlag i visions- og handleplaner.

Det byråd, som sad i valgperioden 2014‑17, vedtog »Fortællingen om Aarhus«, der overordnet talte om Aarhus som en by i bevægelse og en god by for alle. De brede formuleringer blev gjort lidt mere konkrete i Planstrategi 2015, som havde titlen »Klog vækst frem mod 2050«. Den blev herefter udmøntet i Kommuneplan 2017.

Det er Planloven, der bestemmer, at hvert byråd skal udarbejde en kommuneplan, som ofte først kommer i byrådsperiodens sidste år, og som så videreudvikles og opdateres under det følgende byråd. Kommuneplan 2017 er derfor en overordnet plan for videreudviklingen af Aarhus med sigte på »klog vækst« og etablering af de fysiske rammer for fremtidens Aarhus.

Idéen er, at Aarhus skal tage skridtet fra at være en større by i Danmark til at være en international storby i Europa. Byudviklingen i Aarhus har derfor siden Kommuneplan 2009 været baseret på en dobbelt strategi: Den forventede betydelige vækst i folketallet betyder, at den eksisterende by skal omdannes og »fortættes«, samtidig med at der sker ny tæt byvækst i større områder, ofte på bar mark. Det første eksempel herpå er byudviklingen ved Lisbjerg og Nye, som man har valgt at kalde den første af disse nye bydannelser.

I september 2018 vedtog byrådet en ny version af »Fortællingen om Aarhus«, som kort formulerer de fem konkrete mål, der skal stræbes mod i valgperioden 2018‑21.

Det overordnede mål er »En god by for alle«, og det udmøntes i fem mere specifikke mål: »En by med brug for alle«, »En by i vækst og med et stærkt erhvervsliv«, »En bæredygtig by med gode by- og lokalmiljøer«, »En by med fællesskab og medborgerskab« og endelig »En by, hvor alle er sunde og trives«.

Kommuneplan 2017 bygger på en målsætning om, at kommunens indbyggertal i 2030 skal være 375.000 og i 2050 ikke mindre end 450.000, hvilket forudsætter, at den nuværende årlige befolkningstilvækst på ca. 4.000 indbyggere fortsætter i hvert fald næsten uændret.

Aarhus Kommune er gået sammen med 11 andre kommuner i interessefællesskabet Business Region Aarhus, som tilsammen har op imod 1 mio. indbyggere. Området – fra Norddjurs i øst til Viborg i vest og fra Hedensted i syd til Randers i nord – er allerede nu præget af en betydelig daglig pendling mellem de 12 kommuner, og befolkningsvæksten i området er større end for landet som helhed. Det er derfor oplagt at se Business Region Aarhus’ store udviklingspotentiale som yderligere en positiv udfordring for Aarhus Kommune, der både kan drive væksten og nyde godt af væksten i de omkringliggende kommuner.

Samarbejdet, der skal udvikle det regionale arbejdsmarked og regionens overordnede infrastruktur, viser sig ikke mindst i forbindelse med planer og ønsker til infrastrukturen, hvor udbygningen af især Østjyske Motorvej, letbanenettet, togdriften generelt og videreudviklingen af Aarhus Airport i Tirstrup er højt prioriteret. Blandt langtidsønskerne nævnes også en fast forbindelse over Kattegat.

Kommuneplan 2017 understreger, at Aarhus allerede nu er præget af en mangfoldighed, »der rummer plads og muligheder for, at mange forskellige slags mennesker kan leve det liv, de drømmer om«, og derfor vil byrådet »i samarbejde med bygherrerne og aarhusianerne sikre, at den vækst, byen oplever, bruges til at give Aarhus bedre bykvalitet og liveability for alle«.

Samtidig er et af udgangspunkterne, at hver af kommunens mindre byer skal have sit bycenter og hver bydel sit bydelscenter, hvor man kan samle mange forskellige funktioner, og hvor mennesker kan mødes.

Aarhus er – som tidligere – præget af en tendens til social opdeling. Kommuneplan 2017 lægger derfor vægt på, at byudviklingen skal ske på en måde, der kan fremme den sociale kontakt mellem mennesker både på tværs af og internt i de enkelte byområder. Samtidig er der ifølge planen et markant behov for at gøre noget for de såkaldt udsatte boligområder Gellerup, Rosenhøj og Bispehaven.

Kommuneplanens bærende idé er som nævnt »klog vækst«, og den gennemgående tanke er at sikre, at den prognosticerede betydelige vækst bliver understøttet af miljømæssige, økonomiske og sociale hensyn. Det betyder en klog anvendelse af eksisterende arealressourcer, byudvikling omkring eksisterende eller nye transportveje og stadige hensyn til miljø- og klimamæssige forhold. Et eksempel er her, at der bevidst fokuseres på at inddrage viden om oversvømmelsestruede områder og vandets strømningsveje i byudviklingen. Et andet er tiltag, der skal sikre, at kommunen også fremover kan være selvforsynende med rent drikkevand.

Den kloge anvendelse af eksisterende arealressourcer betyder i denne sammenhæng, at der fortrinsvis skal skaffes plads til nye boliger, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner ved at omdanne ældre anlæg og bygninger. Eksempler er udviklingen af Aarhus Ø-området ved havnen, omdannelsen af Midtkraftarealet, Ceresbyen, Daugbjergvej og Søren Frichs Vej.

Sammenfattende er målet, at Kommuneplanen i kraft af tydelige prioriteringer bidrager til at skabe en robust bystruktur, der er præget af nærhed, er tæt og grøn og samtidig giver gode vilkår for erhvervslivet og skabelsen af nye arbejdspladser. Et tydeligt udtryk for denne tilgang er identifikationen af et sæt af vækstakser og fortætningspunkter, som skal sikre størst muligt udbytte af de kommunale investeringer i infrastruktur, skoler og offentlig service. På kortet ses de fire store hovedakser.

Aarhus Kommune ligger i et bakket terræn, hvor store vandmængder vil løbe nedad og samle sig i de lavest beliggende områder. Den tætte bebyggelse betyder, at store dele af overfladen er belagt med asfalt og fliser, så vandet har svært ved at blive opsuget af jorden.

I 2010’erne var Aarhus Kommune, som mange andre danske kommuner, ramt af skybrud. Den 26. august 2012 satte et skybrud i Østjylland dele af Lystrup nord for Aarhus under vand. Det foregående døgn var varm og fugtig luft trukket op sydfra, hvilket sammen med et lavtryk betød, at der blev dannet en stribe tordenbyger over Midtjylland, som blev intensiveret af at passere Den Jyske Højderyg. Det udløste mere end 50 mm regn på kort tid, og det bakkede landskab sendte store mængder vand mod de lavtliggende områder. Især Lystrup blev ramt, og vandmasserne oversvømmede de lavestliggende kvarterer og veje.

Hændelsen i Lystrup betød, at Aarhus Kommune i samarbejde med Aarhus Vand iværksatte et pilotprojekt for at sikre byen mod nye oversvømmelser. Projektet bestod af 12 delprojekter, der fokuserede på at holde regnvandet på overfladen og forsinke vandmasserne.

Erfaringerne fra projekterne i Lystrup bliver brugt og videreudviklet i kommunens og Aarhus Vands arbejde i andre udsatte områder.

Flere andre steder i kommunen, fx i Risvang, Åbyhøj, Malling og Skejby, bliver der arbejdet med at adskille regnvand og spildevand. For ved højvande at beskytte det centrale Aarhus mod oversvømmelser fra havet har kommunen opført et større sluseanlæg ved Århus Ås udmunding. Anlægget består af fire sluseporte samt seks kraftige pumper, der ved skybrud kan sende 18.000 liter vand pr. sekund ud i havet.

• Aarhus Kommunes klima

Læs mere om samfund og erhverv i Aarhus Kommune

Læs videre om

• Aarhus Rådhus
• Politik 1850-1920
• Politik 1920-1970
• Politik 1970-2007

Læs også om

• Aarhus Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Aarhus Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Aarhus Kommune

Se alle artikler om Politik og planer