Aarhus Kommunes befolkning og boliger

Siden begyndelsen af 1980’erne har der været en vedholdende og stærk vækst i befolkningstallet i Aarhus Kommune. Fremskrivningerne fra Danmarks Statistik og kommunens egne prognoser peger på, at udviklingen vil fortsætte i 2020’erne og 2030’erne.

Samlet nåede befolkningstallet i 2019 op på 345.332. Det svarer til en samlet vækst på 45 % siden 1971, hvilket er væsentlig mere end for regionen (29 %) og hele landet (17 %).

Danmarks Statistik regner i sin fremskrivning med, at Aarhus Kommune i 2045 vil have et befolkningstal på 412.392, hvilket svarer til en yderligere stigning på knap 20 % i fremskrivningsperioden.

Kommunens egen prognose fra 2019 går frem til 2034 og regner med en endnu stærkere vækst. Her indregnes bl.a. effekten af forventet boligbyggeri, og kommunen regner for året 2034 med et befolkningstal, der er ca. 35.000 højere end tallet i fremskrivningen fra Danmarks Statistik. Opgjort på skoledistrikter forventer kommunen frem til 2034 stærkest vækst i de centrale, havne- og kystnære byområder og en aftagende vækst ud mod periferien.

I tiåret 2009‑18 skyldtes den stærke befolkningsvækst en kombination af tilflytning, indvandring og fødselsoverskud. I tiåret 2009‑18 har der været en indenlandsk nettotilflytning (forskellen mellem til- og fraflyttede) til kommunen på gennemsnitlig 1.212 personer om året.

Befolkningsudviklingen i tiåret hænger også sammen med en konstant nettoindvandring. Siden 2009 har nettoindvandringen gennemsnitlig været 1.150 personer om året, men med store udsving, der rækker fra 386 i 2014 til 1.883 i 2015.

Tallene for nettoindvandring omfatter såvel danske som udenlandske statsborgere, og det høje tal i 2015 skyldes det usædvanlig store antal flygtninge og asylansøgere, der kom til landet dette år.

Der har i samme tiår været et positivt og voksende fødselsoverskud (flere levendefødte end døde) på gennemsnitligt 1.944 om året. Antallet af årlige dødsfald i kommunen er vokset gennem perioden, men antallet af levendefødte er vokset stærkere. I 2018 svarede antallet af døde til ca. halvdelen af antallet af nyfødte.

En opgørelse af befolkningsvæksten 2007‑17 fordelt på sogne (se kort) viser, at der har været vækst i de allerfleste sogne, herunder også flere af dem, der ligger længst væk fra hovedbyen Aarhus. To store centrale bysogne har haft en vækst på mellem 74 % og 78 %. Blandt de få sogne med tilbagegang er Gellerup.

Den samlede fertilitet er et mål for det antal børn, som 1.000 kvinder ville føde i løbet af den fertile alder (15‑49 år), hvis årets fødselsmønster fortsætter. Fertiliteten i kommunen har i tiåret været en del mindre end i Region Midtjylland, men på niveau med hele landet.

I 2018 var kommunens samlede fertilitet 1.734, hvilket stadig var lavere end i regionen (1.807), men på niveau med hele landet (1.730). Fødselsoverskuddet i Aarhus Kommune skyldes altså primært den store gruppe af kvinder i den fødedygtige alder og ikke en høj fertilitet.

Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i kommunen har i samme tiår været stort set konstant og ligget mellem 29,2 og 29,5 år, hvilket i 2018 var ca. ½ år ældre end i regionen og på niveau med hele landet.

Befolkningens aldersfordeling i Aarhus Kommune var i 2019 væsentlig forskellig fra fordelingen i hele landet: Aldersgruppen i den erhvervsaktive alder (15‑64 år) udgjorde 69,9 % i Aarhus Kommune og dermed en større andel end i hele landet, mens både børnene og især de ældre på 65 år og derover udgjorde en mindre andel.

Med den større andel i den erhvervsaktive alder og den mindre andel børn var børnekvoten (forholdet mellem andelen 0‑14-årige og andelen 15‑64-årige i befolkningen) med 22 % i kommunen i 2019 mindre end i både regionen og hele landet, hvor den i begge tilfælde var 26 %. Børnekvoten forventes at stige til 27 % i 2045, hvilket er mere end i regionen og i hele landet. Aarhus Kommune er således befolkningsmæssigt en yngre kommune.

I fremskrivningsperioden stiger andelen af ældre, men mindre end for landet som helhed. Kommunens ældrekvote, der er antallet af borgere på 65 år og derover i forhold til antallet i den erhvervsaktive alder (15‑64 år), forventes at vokse fra 21 % i 2019 til 27 % i 2045. Det er markant lavere end i regionen og hele landet, der begge forventes at stige til hhv. 41 % og 42 %.

Inden for regionen er Aarhus et uddannelsesmæssigt centrum med universitet og mange andre undervisningsinstitutioner, og det store antal studerende er en del af forklaringen på den forholdsvis unge befolkning. Gennemsnitsalderen var 37,7 år i Aarhus Kommune i 2019, hvilket var 3,4 år mindre end i regionen.

• Befolkningsudviklingen i Aarhus Kommune

Indvandrere og efterkommere udgjorde i 1980 3 % af befolkningen i Aarhus Kommune, hvilket dengang var dobbelt så stor en andel som i hele Region Midtjylland.

I 2019 udgjorde de to grupper tilsvarende en andel på 17 % i kommunen, hvilket stadig var højere end i regionen (11 %) og også højere end i hele landet (14 %).

De seneste ti år op til 2019 er antallet af indvandrere i kommunen steget med omkring en tredjedel til 42.328, mens antallet af efterkommere er steget lidt mere (39 %) til 16.429 personer.

Blandt indvandrerne havde 60 %, svarende til 25.523, deres oprindelse i ikkevestlige lande.

De største grupper blandt de ikkevestlige indvandrere var fra Irak, Somalia og Libanon (hver 9‑10 %), mens 8 % kom fra hhv. Tyrkiet og Iran.

Blandt de 16.805 indvandrere fra vestlige lande (der bl.a. omfatter alle EU-lande) udgjorde folk fra Polen, Tyskland og Rumænien hver ca. 12 % af gruppen, mens knap 8 % havde oprindelse i Norge og knap 6 % i Storbritannien.

I 2019 boede 26 % af Region Midtjyllands befolkning i Aarhus Kommune. Indvandrergruppen er forholdsvis stor, idet 36 % af regionens indvandrere og ca. halvdelen af efterkommerne bor i kommunen.

Boligmassen i Aarhus Kommune rummer hele 54 % etageboliger (2019), hvilket er den største andel blandt kommunerne uden for det storkøbenhavnske område. Når andelen ikke er endnu højere, hænger det sammen med, at den ellers storbyprægede kommune også rummer en række småbyer og flere landområder. Til sammenligning udgør etageboliger en andel på 31 % i Region Midtjylland.

Omvendt er der en mindre andel af parcel-/stuehuse i kommunen på kun 23 % mod hele 46 % i regionen og 40 % på landsplan. Det gør Aarhus Kommune til en af de kommuner i landet, der har den mindste forekomst af parcelhuse. Andelen af række-/kædehuse er med 16 % tæt på det regionale og nationale niveau (begge på 14 %).

Som følge af sin status som universitetsområde har kommunen en pæn andel kollegieboliger (4 %).

Størstedelen af boligmassen er opført i 1960’erne og 1970’erne. Forekomsten af ældre boliger er en smule mindre i Aarhus Kommune end på landsplan, men omvendt har kommunen et betydeligt nybyggeri. Næsten 10 % af hele boligmassen stammer fra de seneste ni år (2010‑18). På landsplan gælder det kun 4,6 %. Medvirkende er bl.a. den nye havnebydel Aarhus Ø, der skal huse op mod 12.000 beboere.

Etageboligerne er for størstedelens vedkommende beliggende i Aarhus by, der stadig er under udvikling, og hvor der bygges både højt og tæt.

Byen rummer også store boligbebyggelser fra 1960’erne og 1970’erne, der er opført som blokke af montagebyggeri omgivet af åbne arealer. Det ses fx i de store almene bebyggelser Gellerupparken i Gellerupplanen og Bispehaven, der de senere år er blevet opfattet som meget udsatte boligområder.

Herudover findes der store lejlighedskarréer fra første halvdel af 1900-tallet, som fx på Trøjborg, typisk i form af røde murstensbyggerier i fire-seks etager med hvide dannebrogsvinduer og røde tegltage, og endelig findes der de ældste boliger i Aarhus midtby i form af små etageejendomme på to til tre etager beliggende i smalle, krogede gader som i Latinerkvarteret og de ældste dele af Øgadekvarteret og Frederiksbjerg.

Parcel-/stuehusene samt række-/kædehusene omfatter boliger fra alle tidsaldre, som de helt gamle byhuse på brostensbelagte gader i Aarhus midtby og murermestervillaer og patriciervillaer fra begyndelsen af 1900-tallet, der kan findes i såvel kommunens mindre byer som i Aarhus’ ældste forstæder, fx Risskov. Hertil kommer 1960’ernes og 1970’ernes etplansparcelhuse. De findes i stort antal i både Aarhusforstæder som fx Egå og Skåde Bakker og i mindre byer rundtom i kommunen, fx Lystrup.

Boligernes størrelse afviger kun i begrænset grad fra det generelle niveau i Danmark, men kommunen har en noget større forekomst af små boliger på under 50 m², der udgør 12 % mod kun 6 % på landsplan (2019). Det skyldes bl.a. de mange ungdomsboliger.

Halvdelen af boligerne i Aarhus Kommune er ejerboliger (48 %), hvilket er noget mindre end i regionen (65 %) og på landsplan (61 %). Til gengæld rummer Aarhus Kommune en stor andel almene boliger, idet hele 27 % af kommunens boligmasse i 2019 hørte til de almene boligselskaber mod kun 17 % i regionen og 19 % på landsplan.

Andelen af andelsboliger er med 4 % højere end det regionale (3 %), men en del lavere end det nationale niveau (7 %).

Blandt etageboligerne er 30 % ejerboliger, mens 37 % er almene boliger og 23 % private udlejningsboliger.

Boligmarkedet i kommunen kører i et højt gear. Liggetiderne er korte: Mens det på landsplan tog gennemsnitligt 227 dage at sælge et parcel- eller rækkehus i 2018, tog det kun 137 dage i Aarhus Kommune.

Samtidig er boligpriserne høje: I 2018 var den gennemsnitlige kvadratmeterpris på ejerlejligheder 32.200 kr. i Aarhus Kommune. Det giver kommunen de femtehøjeste priser på ejerlejligheder i landet, kun overgået af kommunerne Frederiksberg, København, Gentofte og Dragør.

Boligpriserne på parcel- og rækkehuse er ikke helt så høje. I 2018 var den gennemsnitlige kvadratmeterpris på parcel-/rækkehuse i Aarhus Kommune på 21.800 kr., hvilket er betydelig højere end i omegnskommunerne, hvoraf Skanderborgs niveau på gennemsnitlig 15.700 kr. pr. m² er det højeste. Ligeledes ligger det nationale prisniveau betydelig lavere med et gennemsnit på 13.600 kr. pr. m² i 2018.

De højeste kvadratmeterpriser findes for ejerlejlighedernes vedkommende primært i Aarhus’ nye havnekvarter og i Aarhus midtby, og for parcel-/rækkehusenes vedkommende i Risskov, Aarhus midtby, Højbjerg, Frederiksbjerg samt i Egå.

Læs mere om samfund og erhverv i Aarhus Kommune

Læs også om

• Erhverv og arbejdsmarked i Aarhus Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Aarhus Kommune
• Politik og planer i Aarhus Kommune

Se alle artikler om Befolkning og boliger