Oversigtsfoto set fra S
.
Oversigtsfoto set fra N
.
Oversigtsfoto set fra S
.

Faktaboks

Kommune
Horsens Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
281155
Sted- og lokalitetsnummer
160305-132
Anlæg
Vildtbaneafmærkning, Nyere tid (dateret 1700 e.Kr. - 1749 e.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Umatr. vejareal. 2 vildtbanepæle. Stenene er af granit. Den østlige sten, fredningsnummer 285511, er ca. 90 cm høj og måler ved jordoverfladen ca. 40 x 30 cm. Den vestlige sten er ca. 85 cm høj og måler lige- ledes ved jordoverfladen ca. 40 x 30 cm. Begge sten har under en indhugget krone følgende (utydelige) indskrift: C 6 // S A // WB // A 1744. Stenene står på hver side af vejen mellem Nim og Hvirring umiddelbart nord for skellet mellem de to sogne. Ovennævnte mindesmærker må ikke ændres eller flyttes uden fredningsnævnets og rigsantikvarens samtykke.

Undersøgelseshistorie

1997
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorTo vildtbanepæle. Hugget granitsten med front mod landevejen. Den vestlige sten er ca. 90 cm høj målt frajordoverfladen, 37 cm bred og 26/12 cm tyk ved basen. I top en indhugget krone af to paralelle riller med tre slanke spir, hvor den midterste er højest, alle afsluttede med et punkt/ rund fordybning og herfra "udstråler" et kort fr hver. herunder: (6, SA, WB A 1744 - må stå under jordoveffladen. Den østlige sten er ca. 73 cm høj målt fra jordoverfladen, 38 cm bred og 26/18 cm tyk ved basen. Samme inskription som å¨den vestlige sten, men nedgravet til midt på "SA". Stenene står på hver side af landevejen syd for landevejsdæmningen og lige nord for kommunegrænsen Brædstrup/Tørring-Uldum.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2008
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterVildtbanepæl stående ved den vestlige side af vejen mod Nim, nord for sognegrænsen.
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumVildtbanesten.

Vildtbaneafmærkning

En vildtbane er et samlet jagtområde. Ved middelalderens begyndelse var jagtretten tilsyneladende knyttet til ejendomsretten til jorden, men fra dette tidspunkt blev jagten reguleret med et stadig stigende antal kongelige bestemmelser, bl.a. fredninger. I slutningen af 1700-tallet var jagten på land stort set forbeholdt konge og adel, men med Jagtloven af 1851 ophævedes disse privilegier, og jagtretten knyttedes atter til ejendomsretten. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links