pælen set fra vest
.
pælen set fra øst
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
400710
Sted- og lokalitetsnummer
220303-87
Anlæg
Vildtbaneafmærkning, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 1848 e.Kr.); Skelsten (offentlig administration), Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 1848 e.Kr.)

Original fredningstekst

Vildtbanepæl. En opretstående, firesidet, udkløvet granitsten, der måler ca. 2,50 m over jordens overflade. Stenens sidemål er størst ved jordoverfladen, hvor den måler ca. 30 x 33 cm, medens den er smallest ved toppen. På den mod sydvest vendende side bærer stenen under Christian 7.s kronede monogram årstallet 1799. Stenen står i dyrket mark, ca. 9,5 m fra skellet mod det tidligere Haderslev amt. Ovennævnte mindesmærke må ikke beskadiges og ikke ændres eller flyttes uden fredningsnævnets og rigsantikvarens samtykke.

Undersøgelseshistorie

1969
Uspecificeret museal aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance[Samlesag, omfatter adskillige Sb. lokaliteter.] NM 745/69. Sb. 22.03.03-87. Vedlagt sagen: Korresp. af d. 25/9 1969 ml. Amtslandinspektørkontoret, Aabenraa, og NM. Ang. matrikulære oplysninger til udstedelse af fredningsdokumenter for følgende lokaliteter, hvor der findes historiske vejvisersten, amtskelsten, vildtbanesten, milepæle o.l.: 17) Lige vest for amtsskel mellem Aabenraa og Haderslev ved Hinderup, Hellevad sogn. Amtskelsten. Se vedlagte situationsskitse og udsnit af kort 1:40.000.
2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterVildtbaneafmærkning
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Skelsten

Skel, den retligt gældende grænse, der omgiver en fast ejendom. Som regel er skellet synligt i marken. Er dette ikke tilfældet, kaldes skellet blindt. Læs videre her.

Vildtbaneafmærkning

En vildtbane er et samlet jagtområde. Ved middelalderens begyndelse var jagtretten tilsyneladende knyttet til ejendomsretten til jorden, men fra dette tidspunkt blev jagten reguleret med et stadig stigende antal kongelige bestemmelser, bl.a. fredninger. I slutningen af 1700-tallet var jagten på land stort set forbeholdt konge og adel, men med Jagtloven af 1851 ophævedes disse privilegier, og jagtretten knyttedes atter til ejendomsretten. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links