Vor Frue Kloster - Aalborg

Arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum udgraver i 2012 kirkegården til Vor Frue Kirke og Kloster i Niels Ebbesens Gade.
.

Nord for indgangsportalen i Vor Frue Kirkes vestende ses en billedsten med en fremstilling af den tronende kong Herodes, til hvis venstre side en stående Sankt Stefan rækker sine hænder op mod julestjernen. På Herodes’ højre side knæler en mand over fem barnehoveder, altså en henvisning til barnemordet i Betlehem, som kong Herodes ifølge Matthæusevangeliets kapitel 2, vers 16‑18 stod bag.

.

Vor Frue Kirkes vestportal stammer fra den romanske kirke, hvor den fungerede som nordportal. Portalen, der er forsynet med fritstående enkeltsøjler, billedkvadre og en rigt ornamenteret tympanonbue, er udført efter engelsk-normannisk forbillede.

.

Aalborgs ældste kloster lå ved Vor Frue Kirke. Det var et nonnekloster, men det vides ikke af hvilken klosterorden; forskellige spor peger i retning af enten Benediktinerordenen eller Augustinerordenen. En senere kilde henfører dets oprettelse til 1116, hvilket ikke er umuligt, da den ældste kirke er dateret til første halvdel af 1100-tallet. Stifteren har muligvis været en biskop fra Viborg, til hvis stift middelalderens Aalborg hørte.

Vor Frue Kloster lå i Aalborgs østlige udkant, og kirken fungerede både som kloster- og sognekirke. Nonnerne var ledet af en priorinde, men havde dertil en mandlig prior tilknyttet som præst og forvalter af det indtægtsgivende klostergods, der især kom til ved nonnernes indtræden og gennem donationer ved oprettelse af sjælemesser, hvor nonnerne bad for givernes sjælefrelse. I 1447 måtte kongen give biskoppen og prioren en reprimande for ikke at holde klosteret ordentligt ved lige og især for ikke at holde nonnerne tilbørligt lukket inde.

I forbindelse med Reformationen blev klosteret i 1527 overdraget til en kongelig lensmand på betingelse af, at nonnerne kunne blive boende, men i 1566 beskrives det som øde. Vor Frue Kirke fortsatte fra 1555 som Aalborgs førende sognekirke, i perioder endda kaldet domkirke, mens resten af klosteret blev revet ned i løbet af 1500-tallet.

Vor Frue Kirke var oprindelig bygget som en etskibet romansk kvaderstenskirke med et tværskib. Det smalle og markant langstrakte kor var forsynet med apsis. Hele grundplanen viser tydelig inspiration fra det engelsk-normanniske område, hvilket også afspejles i den prægtige granitportal, som domineres af en dobbeltbue med rullestensfrise.

I gotisk tid blev kirken ombygget til et langhus med et noget smallere tårn mod vest. På nordsiden af skibet blev der senere bygget et sideskib, hvortil den tidligromanske portal blev flyttet. I senmiddelalderen fik kirken nyt loft med krydshvælv.

I 1877 blev kirken på det nærmeste revet ned til fundamentet, og der blev opført en helt ny kirke af røde mursten i nyromansk stil. Kun tårnet og adelsslægten Lungernes Kapel blev bevaret. Den tidligromanske portal blev flyttet til tårnets vestfacade. Kun lidt af inventaret fra den ældre kirke er bevaret, heriblandt et korbuekrucifiks.

Af de tilhørende klosterbygninger kendes kun få bygningsrester, som hovedsagelig lå spredt syd for kirken. Det vides, at kirkegården har ligget rundt om anlægget.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Klostre

Eksterne links