I Jylland, først og fremmest i området mellem Viborg og Randers, er der i adskillige brandgrave fra yngre bronzealder fundet genstande af ben, som ellers ikke kendes fra Danmarks bronzealder. Det drejer sig især om korsformede knapper med stregmønster, men også om knapper af andre former (runde, firkantede, aflange), om enkelte, dobbelte (8-talsformede) og tredobbelte ringe, om dragtnåle samt om nogle særlige aflange "vedhæng" med fine indridsede mønstre. Bengenstandene har kun været brugt i en kort periode af bronzealderen (periode IV), og deres geografiske udbredelse er som nævnt også begrænset. De kendes kun fra brandgrave, hvor de gerne optræder i stort antal, men til gengæld sjældent sammen med bronzesager. Man ved ikke meget om, hvad benstykkerne (bortset fra nålene) har været anvendt til, men formentlig er der tale om en form for dragtsmykker.

Se også

Videre læsning

Læs mere om Bronzealderen

Læs også om

Se alle ord om bronzealderen

Se alle artikler om

Eksterne links