Solvognshesten fra Trundholm er det eneste eksempel på plastisk kunst fra ældre bronzealder, når man ser bort fra, at håndtaget på talrige rageknive er udformet som et hestehoved og i et enkelt tilfælde som et fint lille menneskehoved (Gjerdrup). Først i yngre bronzealder begynder der for alvor at optræde bronzefigurer af mennesker og dyr. Mest betydningsfuld er en gruppe på seks små menneskefigurer fra Grevensvænge på Sjælland, hvoraf kun de to er bevaret: en knælende mand med en hornet hjelm på hovedet og en kvindelig "akrobat" iført snoreskørt og halsring. Fra en gammel tegning ved vi, at der oprindelig har været yderligere to "akrobater" i færd med kraftspring(?), en stående kvinde i en fodlang dragt og endnu en knælende mand med hjelm, samt at begge mænd har haft en stor økse (kultøkse) i hånden. Alle figurerne har været forsynet med tappe til fastgøring på et underlag - måske en skibsmodel, som har skullet gengive en religiøs ceremoni? Sådanne scenerier findes nemlig afbildet både på en jysk ragekniv (Vestrup) og på svenske helleristninger. Fra et offerfund ved Fårdal i Midtjylland stammer en anden gruppe figurer, der sandsynligvis skal tolkes på samme måde som Grevensvænge-fundet. Det drejer sig om en knælende kvinde med snoreskørt, halsring og store forgyldte øjne, en bugtende slange og tre dyrehovedformede pyntebeslag. Derudover er der fundet et mindre antal menneskefigurer, hvoraf næsten alle forestiller kvinder (bl.a. Værebro Å). De fleste af dem har en eller to halsringe på og måske et bælte om livet, men er i øvrigt nøgne; øreringe forekommer også. Hvorvidt der er tale om gudestatuetter, er svært at afgøre. Under alle omstændigheder optræder kvindefigurer også på nogle få brugsgenstande som knive og nåle, bl.a. er en kniv fra en østjysk gravhøj (Javngyde) udsmykket med et lille kvindehoved med halsring og store øreringe.
