guldskål

Artikelstart

I yngre bronzealder indgik små skåle af drevet (dvs. udhamret) guldblik utvivlsomt i de religiøse ceremonier. Fra otte danske fundsteder kendes i alt 40 sådanne skåle, hvoraf dog ikke alle er bevaret til i dag. De er fundet sammen enten parvis eller i antal på op til 11 stykker (Mariesminde). De fleste af skålene er af samme hovedtype med en halvkugleformet underdel, et cylinder- eller let kegleformet halsparti og en udadbøjet rand. Højden varierer mellem 4,5 og ca. 10 cm, og diameteren ligger på ca. 9,5-12,5 cm, når man ser bort fra to skåle, hvis største diameter er næsten 20 cm (Boeslunde). Også skålenes dekoration har et meget ensartet præg: ophamrede cirkler, bukler, linier, rækker af små punkter og snoremønstre optræder i forskellige kombinationer på underdelen, mens selve halsen altid er glat og uden udsmykning. Adskillige af skålene har været forsynet med en hank, således at de kunne fungere som øsekar. På 10 skåle fra hhv. Mariesminde Mose og Boeslunde er de lange, svungne bronzehanke, beviklet med guldtråd og afsluttet med et hestehoved, bevaret intakt. To par guldskåle skiller sig markant ud fra de øvrige: dels to af i alt seks guldskåle fra Boeslunde i Vestsjælland, som har cylindrisk fod og en skarpkantet profil, dels to små flaske- eller krukkeformede guldkar fra Vimose, ligeledes på Sjælland. Guldskålene optræder aldrig som gravgaver, men kun i offerfund og ikke sammen med andre typer genstande. Der er ingen tvivl om, at de har været brugt i forbindelse med kultiske handlinger, inden de blev nedlagt i moser eller på andre helligsteder. Guldskåle, der ligner de danske, er også fundet i Nordtyskland og Sverige, men man ved ikke med sikkerhed, hvor de er fremstillet. Under alle omstændigheder er hankene på de danske eksemplarer sat på lokalt.

Se også

Videre læsning

Læs mere om Bronzealderen

Læs også om

Se alle ord om bronzealderen

Se alle artikler om

Eksterne links