Kulstof 14-datering er en naturvidenskabelig metode til tidsbestemmelse af organisk materiale, først og fremmest fra arkæologiske fund. Metoden blev udviklet i 1940'erne og er siden da blevet stadig mere præcis. Kulstof 14 (C 14) er en radioaktiv isotop, som findes i alle levende organismer. Som andre radioaktive stoffer henfalder kulstof 14, således at der efter 5730 år kun er halvdelen af det oprindelige antal atomer tilbage. Levende organismer vil hele tiden optage nyt kulstof 14, således at mængden forbliver konstant, men når de dør, standser denne optagelse, og reduktionen af kulstof 14 går i gang. Hvis man kender den oprindelige mængde kulstof 14 i planter og dyr, kan man i princippet bestemme alderen på et stykke træ, en knogle e.l. ved at måle, hvor meget af stoffet der er tilbage. Mængden af kulstof 14 i levende organismer har imidlertid varieret igennem tiden på grund af forskelle i den radioaktive stråling fra verdensrummet. Derfor har man brugt prøver af flere tusind år gammelt træ, hvis nøjagtige alder var bestemt ved årringsdatering, til at korrigere kulstof 14-beregningerne. Kulstof 14-metoden kan anvendes på alt materiale, der engang har været levende, og som er mindre end ca. 40.000 år gammelt. Der er en vis statistisk usikkerhed forbundet med kulstof 14-datering, og årstallene angives derfor altid med et " (f.eks.) 50 år".

Se også

Videre læsning

Læs mere om Bronzealderen

Læs også om

Se alle ord om bronzealderen

Se alle artikler om

Eksterne links