Situla (latin for "kedel") er betegnelsen for en bestemt type bronzespand, der især blev produceret i Norditalien i 500-tallet f.Kr. Fra Danmark kendes ét eksemplar, der var anvendt som urne i en vestsjællandsk grav fra slutningen af bronzealderen eller den tidligste jernalder (Ulstrup). Denne situla er 25,5 cm høj og består af ét stykke sammenbøjet bronzeblik, der er samlet i siden med 8 nitter. Under den ombøjede rand er der anbragt en jernring, der har skullet give spanden større styrke. Hverken hanken, der har siddet fast med to beslag, eller bunden er bevaret. Situlaen fra Ulstrup er sandsynligvis ikke fremstillet i Italien, men i området omkring Rhinen.

Se også

Videre læsning

Læs mere om Bronzealderen

Læs også om

Se alle ord om bronzealderen

Se alle artikler om

Eksterne links